Én af Islamisk Stat’s massehenrettelserEndnu en gang lyder krigstrommerne bag Folketingets tykke mure. Endnu en gang er det Irak, der skal bombes. Og endnu en gang har vores socialdemokratiske statsminister, Helle Thorning Schmidt, lagt sig fladt ned på maven for den amerikanske regering.
Den nuværende anledning til at bombe Irak er Islamisk Stats (IS) fremgang i Irak. IS har overtaget flere nøglebyer i landet og er kommet faretruende tæt på Bagdad, hvor den amerikansk-støttede Nouri Al-Maliki regering sidder.
Der er ingen tvivl om, at IS er en barbarisk og terroristisk organisation, bestående af fundamentalistiske jihadister, som bruger de mest brutale metoder i deres forsøg på at oprette et kalifat, baseret på en ekstrem og middelalderlig fortolkning af sharia lovgivningen. Der er heller ingen tvivl om, at en enhver revolutionær socialist vil stå i forrest række for at bekæmpe IS og lignende organisationer, som blot er endnu en katastrofe for de hårdt prøvede irakiske masser.
Mange, også på venstrefløjen, ønsker naturligvis, at der bliver sat en stopper for IS’ barbariske fremfærd og har illusioner til en ny militær intervention i Irak. Mange står med følelsen ”Noget må der gøres!”. Men som Einstein sagde, så er sindssyge det samme som at gentage det samme, igen og igen, men forvente nye resultater. Det er imperialisternes indblanding, der har skabt de nuværende problemer i Irak – endnu mere indblanding kan ikke løse problemerne, men kun forværre dem.
Det første spørgsmål, man må stille sig selv, er, hvordan IS er blevet en magtfaktor i Irak? Svaret skal netop findes for et over et årti siden, da den daværende amerikanske regering begyndte bombningen af Irak i 2003. Dengang forklarede vi, at opgaven med at vælte Saddam Hussein tilhørte det irakiske folk, og kun det irakiske folk.
Amerikansk imperialismes eventyr
IS opstod ud af det kaos, som den amerikanske regering skabte efter den begyndt at bombe Irak og senere invaderede landet, med militær støtte fra blandt andet Danmark. Lige siden amerikanerne startede den militære intervention i 2003, har det været et helvede på jord for den irakiske befolkning, med millioner på flugt, lemlæstede og omkring 130.000 dræbte civile som direkte følge af forskellige angreb.
Amerikanerne smadrede det gamle statsapparat, fra Saddam Husseins tid, og installerede den ustabile og svage Maliki regering, som er dybt korrupt og hvis kontrol over landet (i det omfang man kan tale om en sådan) dels var baseret på de amerikanske besættelsesstyrker, men også på en sekterisk opdeling af befolkningen over religiøse linjer. Den klassiske del-og-hersk taktik bider nu sig selv i halen. Maliki har således etableret et forhadt sekterisk shia-regime, som har terroriseret og forfulgt især den sunnimuslimske del af befolkningen i Irak. Det er en af grundene til, at IS også blev vel modtaget i visse sunnimuslimske regioner, fordi man så IS som et alternativ til Malikis terror. Da amerikanerne begyndte at trække sig ud, skabte det et kæmpe magttomrum. Det har betydet en destabilisering af Irak, som netop har lagt grunden for det fodfæste, som IS nu har fået i Irak.
Det er hovedårsagen til IS’s fremgang, og der er ingen tvivl om, at alt ansvar for dette ligger på den amerikanskes (og bl.a. danske) imperialismes skuldre. Det er deres imperialistiske eventyr, som er skyld i det kaos, som nu hersker i Irak, og som har været grobunden for reaktionære organisationer som IS.
Derudover er IS blevet støttet af flere af USA’s tætteste allierede i regionen. Den tyrkiske regering har ladet IS bevæge sig frit på sit territorium (og samtidig ladet dem bekæmpe nogle af de kurdiske minoriteter), mens der er strømmet penge direkte ned i lommen på IS fra flere af Golfstaterne, med Saudi Arabien i spidsen.
Imperialistisk hykleri
Den officielle anledning for den nuværende amerikansk-ledede bombekampagne har været, at tusinder af mennesker fra den lille kurdiske yazidi minoritet er flygtet op i bjergene, hvor de risikerer at dø af sult eller blive slået ihjel af IS. Det er uden tvivl en tragedie, men det er, som beskrevet, den amerikanske regering der har ansvaret for denne tragedie, og amerikanerne kan ikke løse den.
Der er intet humanitært ved imperialisternes ageren. At det imperialistiske hykleri ingen ende vil tage, bliver tydeligt når man tager i betragtning de 500.000 mennesker som har mistet livet i Irak, efter amerikanerne (med hjælp fra den danske regering) startede den militær intervention i 2003, eller hvordan USA for nyligt holdt hånden over den israelske regering, mens de sønderbombede palæstinenserne i Gaza.
Mest absurd bliver hykleriet, når man ser, hvordan USA og IS i Syrien de facto er allierede i kampen mod Assad regimet. Mange af de våben, som USA har udstyret den irakiske hær med, er faldet i IS’ hænder. Hæren i Irak er ofte disintegreret, når IS har rykket frem, fordi størstedelen af hæren ikke nærer nogen tillid til Malikis statsapparat og på ingen måde har ønsket at gå i døden for dette.
Danmark som halehæng til den amerikanske krigsmaskine
Der er ingen tvivl om, at USA kun har startet denne bombekampagne for at pleje deres egne imperialistiske interesser, og at yazidi kurdernes forfærdelige situation, kun er en belejlig brik i den amerikanske regerings imperialistiske magtspil. Den amerikanske regering ville egentlig hellere koncentrere sig om, hvad der sker i Stillehavsområdet, men er tvunget til militært at intervenere i Irak, for at beholde noget af den indflydelse i regionen, som er ved at forsvinde mellem fingrene på dem. Intervenerer amerikanerne ikke, vil det, ud over at betyde tab af et brohoved i Mellemøsten, betyde et voldsomt tab af autoritet for amerikansk imperialisme, som allerede har fået buler, ikke mindst over den manglende evne til at intervenere i Syrien. Intervenerer USA ikke, vil endnu større dele af Irak falde fuldstændigt under Irans interessesfære (tre bataljoner af Irans Quds Styrker, som er en specialenhed under den Iranske Revolutionsgarde, opererer allerede i Irak på de kurdiske Peshmerga-krigeres side, imod IS). Nu har USA og Iran arrangeret en form for arbejdsdeling: Iran tager sig primært af landkrigen, mens USA primært står for luftbombardementerne.
Humanitære overvejelser har intet med interventionen at gøre. Alle (regionale) stormagter, der intervenerer i den nuværende konflikt i Irak – om det så er Iran, Rusland, Tyrkiet, eller et af større europæiske lande – gør det udelukkende for at pleje deres egne interesser.
Et dansk C-130 Hercules af denne type står til at blive udsendt til bl.a. våben og ammunitionstransport.Den danske regering følger tilsyneladende endnu engang loyalt den amerikanske ud på et nyt krigseventyr. Som det ser ude lige nu, så kommer Danmark til at hjælpe med transport af ammunition og lette håndvåben, samt andet materiel og nødhjælp.
Det er ingen overraskelse, at Helle Thorning Schmidt endnu en gang lægger sig fladt på maven for den amerikanske administration. Danmark har kun en selvstændig udenrigspolitik i det omfang, som amerikanerne tillader det. Samtlige partier i Folketinget bakker op – indtil videre undtaget Enhedslisten.
Vil Enhedslisten støtte bombninger?
Sidste gang Enhedslistens top rodede sig ud i noget lignende, blev det en grim affære. Det var da amerikanerne ville bombe i Libyen i 2011, hvor folketingsgruppen i Enhedslisten først var med til at godkende Danmarks deltagelse i bombningerne. Efter pres fra baglandet blev selvsamme folketingsgruppe nød til at trække støtten tilbage. Undskyldningen, dengang som nu, var et forestående folkemord.
Denne gang er folketingsgruppen blevet påbudt at spørge Hovedbestyrelsen til råds inden man støtter militær intervention. En beslutning der skal træffes i weekenden, og som vil vise om man tør stå imod presset fra den offentlige mening (hvilket vi inderligt håber), og stemme imod regeringens akutte handlingsplan. Revolutionære Socialister mener at Enhedslisten på ingen måde bør agerer støttepille for amerikansk og dansk imperialisme.
Amerikanernes dronetogter i Afghanistan og Pakistan er dybt upopulære fordi de har dræbt utallige civile, intet tyder på at situationen bliver anderledes i Irak. Civile tab (oveni de hundredetusinder der allerede har været ofre for amerikanernes invasion) vil sammen med de iranske (shia) styrker som amerikanerne arbejder sammen med, skubbe endnu flere irakere, især sunnimuslimer, i armene på organisationer som IS og betyde yderligere et skridt i retning af opsplitning af landet og borgerkrig.
Men selv hvis vi antager, at det blev en ”ren” aktion uden civile drab, kan en imperialistisk intervention aldrig være progressiv. Ingen af årsagerne der skabte problemet med IS vil blive løst – tværtimod. Det var netop imperialistisk intervention, i form af den amerikanske invasion i 2003 og følgende besættelse, der skabte situationen i første omgang. Hvis man bomber IS væk fra Irak, så skaber man blot et nyt magttomrum, der vil blive udfyldt af andre kræfter. Så kan det godt være at de nye magthavere ikke vil have islamisk fortegn og skabe et kalifat, men de vil blot oprette et nyt og anderledes slags diktatur. Så er cirklen fuldendt og man er tilbage ved samme udgangspunkt.
Endnu en gang nej til imperialistisk intervention!
Der er ingen tvivl om at situationen er forfærdelig. Men den nye imperialistiske intervention er ikke et skridt i retning af en løsning. Tværtimod er det nuværende perspektiv fortsat borgerkrig med en opsplitning af landet, på et sekterisk grundlag. Marxister indtager altid en klasseposition og siger sandheden uanset, hvor bitter den er. I denne situation er sandheden, at der ikke findes en løsning på kapitalistisk basis. Støtte fra Enhedslisten til interventionen vil være med til at give imperialisterne et venstredække og tilsløre klassemodsætningerne.
Den eneste virkelige løsning er, at udvikle Iraks smadrede økonomi til folkets gavn. Det kræver, at profitterne tages ud af hænderne på de multinationale virksomheder og den korrupte elite der regerer landet.
Selvom det måske ikke ser sådan ud nu, har Irak en moderne arbejderklasse, der er koncentreret i store urbane centre. Denne arbejderklasse er den kraft, der kan komme med en løsning. Alle ærlige socialister i Irak må gå sammen under marxismens banner og forklare arbejdere på alle sider af sekteriske og nationale skel, at kun en socialistisk revolution er svaret på deres problemer. Det nationale spørgsmål er først og fremmest et spørgsmål om brød. Arbejdere med sunni og shia baggrund, kurdiske og turkmenske arbejdere har ingen interesse i at bekæmpe hinanden.
På nuværende tidspunkt har reaktionære kræfter overtaget, ikke kun i Irak, men også i Syrien, hvor den revolutionære bevægelse er degenereret til en sekterisk borgerkrig. Den eneste reelle løsning ligger blandt de arabiske masser selv. Vi så hvordan den revolutionære bølge i 2011 (det såkaldte Arabiske Forår), havde voldsom effekt i hele regionen og fjernede diktatorer, som var deres regimer bygget på sand. Det kan ske igen.
Hvis arbejderklassen i et af nøglelandene i regionen, såsom Tyrkiet, Iran eller Egypten, igen begynder at bevæge sig, kan det ændre styrkeforhold i hele Mellemøsten – også i Irak. Med en revolutionær ledelse vil sådan en ny revolutionær bølge hurtigt kunne udradere reaktionære grupper som IS.
Den eneste sikre løsning, som hverken er hurtig eller nem, er at kæmpe for, at masserne tager kontrol over deres liv, vælter de reaktionære, kapitalistiske regimer og begynder opbyggelsen af socialistiske samfund over hele regionen. Det er kun en Socialistisk Føderation i Mellemøsten, som i sidste ende kan bekæmpe nationalisme, sekterisme og give de arabiske masser en fremtid.
Kapitalismens krise betyder at der ikke findes nogen nemme eller ligetil løsninger. Tragedier, som den vi ser i Irak nu, er den pris masserne over hele verden betaler for de tidligere fejlslagne revolutioner og for råddenskaben i toppen af arbejderbevægelsen og manglen på revolutionære socialistiske massepartier over hele verden.
RS mener, at den bedste måde at revolutionære i Danmark og resten af Vesten kan hjælpe de irakiske masser på er, ved først og fremmest at sige tingene som de er, og ikke give imperialismen et gran af støtte, men tværtimod bekæmpe vores egne imperialistiske regeringer. De er skyld i det kaos, som Irak befinder sig i lige nu. Hvis imperialistiske krige skal endes og tragedier som de nuværende undgås, kræver det at vi gør en ende på imperialismen. Det betyder at bekæmpe den danske og europæiske imperialisme og opbygge IMT (Revolutionære Socialister) i Danmark og resten af verden.
Nej til imperialistisk intervention!
For en ny arabisk revolution!
For en Socialistisk Føderation i Mellemøsten!
