Billede: Masih Alinejad
Gaderne i Iran er i skrivende stund fyldt med unge, der er gået til kamp mod regimet. Hvad der startede med en protest mod mordet på den kurdiske kvinde Mahsa Amini og var en protest imod undertrykkelse af kvinder og minoriteter har siden udviklet sig til en bevægelse imod systemet som helhed.
Den har spredt sig til 140 forskellige byer, og omkring 180 menes at være dræbt i forbindelse med protesterne. Internettet er under streng censur, og derfor er det også en udfordring at følge præcist med i, hvad der sker på gaden.
Regimet forsvarer sig ved at forsøge at drukne bevægelsen i vold og politiundertrykkelse. Som modsvar er 15 forskellige studenterorganisationer på tværs af landet gået i strejke og kæmper nu mod politiet på gaden med kravet om løsladelsen af de politiske fanger. Undervisere og medarbejdere på universiteterne har tilsluttet sig strejkerne.
Endnu vigtigere har oliearbejderne truet med også at strejke, hvis ikke regimet stopper repressionen. Dette er et meget positivt fremskridt, da næste skridt i kampen handler om at få mobiliseret de bredere lag af arbejderklassen. Foran bevægelsen ligger nemlig spørgsmålet om en generalstrejke, som – hvis succesfuld – vil stille spørgsmål om, hvem der besidder samfundets reelle magt.
I mangel på revolutionær ledelse prøver reaktionære kræfter desperat at tilrane sig styringen af bevægelsen. Et sådant forsøg bliver ledt af Reza Pahlavi, som er søn af shahen, den tidligere iranske monark, der blev væltet under den iranske revolution i 1979.
Reza Pahlavi præsenterer sig selv som en liberal demokrat og en ven af det iranske folk. Men han er intet andet end en repræsentant for den amerikanske herskende klasse, der har allieret sig med det mindst lige så reaktionære regime i Saudi Arabien. Som svar på denne manøvre er et slogan vundet frem på gaden: »Død over tyrannerne, om det er shahen eller lederen« (referende til henholdsvis Pahlavi og Irans religiøse leder Ali Khamenei). Dette slogan rammer plet, da ingen af disse mænd står på arbejderklassens side. Kun en konsekvent revolutionær ledelse kan føre bevægelsen til sejr.
Verdenssituationen har aldrig været mere moden til en revolutionær omvæltning af den herskende klasse. Vi støtter fuldt og fast det iranske folk i deres kamp imod det reaktionære regime.
Død over diktatoren! For en socialistisk revolution!
