Ved at ramme dem på deres levebrød forsøger Region Hovedstaden at tvinge jordemødrene til at tage arbejde på fødegangene. Men jordemødrene har ikke tænkt sig at dukke nakken, og deres initiativ spreder sig nu til sygeplejerskerne.
Jordemoderfaget har oplevet en løbende forringelse over de sidste mange år. Det er forringelser fra det allerede lave niveau, der er lagt ved Tjenestemandsreformen af 1969, som ved lov stadfæstede, at kvinders arbejdskraft de facto er mindre værd end mænds. Jordemødre skal for 169 kroner i timen knokle så hårdt, at nyuddannede jordemødre i Region Hovedstaden i gennemsnit holder 3 år efter endt uddannelse, inden de søger væk fra arbejdet på fødegangene eller helt ud af faget.
“Jordemødre for ligeløn”, en gruppe af studerende og færdiguddannede jordemødre der kæmper for, som de selv siger, “et seriøst opgør med jordemødres urimeligt lave lønninger”, har taget kampen op. De nægter at tage arbejde på landets fødegange, før der er sket forbedringer i løn og arbejdsvilkår. Det har de formuleret i en erklæring, der blev offentliggjort den 6. april i år, som er underskrevet af 1.071 studerende og færdiguddannede jordemødre, og der kommer stadig flere til.
Initiativet kommer som svar på, at arbejdere i sundhedssektoren, herunder jordemødre, i praksis er udelukket fra at gøre brug af deres demokratiske ret til at nægte at sælge deres arbejdskraft, altså at strejke. Det skyldes, at de skal stille med et nødberedskab, der ofte er større end den daglige bemanding.
Jordemødrene har med deres initiativ altså blot skabt et lidt mere ligeværdigt styrkeforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager: De er ikke længere bundet på hænder og fødder uden mulighed for modstand imod regionernes diktater. Men det bryder arbejdsgiversiden sig ikke om. Derfor prøver Region Hovedstaden lige nu at “sulte” jordemødrene tilbage på arbejde ved at blackliste dem i vaccinationscentrene.
Vaccinationscentrene er ellers et oplagt sted for jordemødre at søge arbejde hvis de ikke vil arbejde under de horrible forhold på fødegangene. Deres sundhedsfaglige kompetencer gør, at de nemt kan varetage opgaverne som vaccinatør. Men det forsøger Region Hovedstaden tilsyneladende at sætte en stopper for. Efter Jordemødre for ligeløn offentliggjorde erklæringen, er vaccinationscentrene stoppet med at ansætte færdiguddannede jordemødre. Og de der arbejder der, imens de er under uddannelse, kan pludselig ikke få flere timer, når de har deres eksamensbevis, selvom der er travlt og mangel på personale.
Vi vil ikke kravle tilbage
Det har Emma fået at mærke. Emma er snart færdiguddannet jordemoder og arbejder på et vaccinationscenter. Og så er hun underskriver på erklæringen om ikke at ville tage job, før der er gjort op med de urimeligt lave lønninger.
“Jeg gik ind til min leder i vaccinationscentret og spurgte, om det var rigtigt, at Region Hovedstaden har bedt dem om ikke at ansætte færdiguddannede jordemødre”. Emma fik at vide, at det bestemt ikke havde noget på sig, men at der “desværre” ikke var noget arbejde til hende hen over sommeren.
Men meget tyder på, at det ikke var hele sandheden: “Et par dage efter at jeg havde snakket med min leder, fik jeg en mail fra en vagtplanlægger, der ikke ved, at jeg er jordemoderstuderende. I mailen stod der, at der var mange ledige vagter i løbet af sommeren. Selvom jeg og de andre jordemoderstuderende har fået at vide, at vi ikke skulle gå direkte til planlæggerne, skrev jeg alligevel tilbage med en masse datoer i løbet af sommeren, som jeg kunne arbejde. Jeg blev efterfølgende ringet op og takket mange gange for at have taget så mange vagter over sommeren, fordi de er vanvittigt pressede på grund af personalemangel”.
Da Emmas medstuderende Camilla søgte job som vaccinatør, fik hun direkte at vide, at når hun var færdig med jordemoderstudiet, kunne hun ikke arbejde som vaccinatør længere.
“Jeg søgte via Region Hovedstadens hjemmeside, og jeg blev hurtigt kontaktet af en rekrutteringskonsulent, der meget gerne ville ansætte mig som vaccinatør. Da jeg spurgte, hvor meget jeg ville stige i løn, når jeg var færdiguddannet jordemoder, blev der helt stille i telefonen. Efter en lang pause sagde hun, at de jo ikke var så glade for at ansætte jordemødre, fordi vi mangler på fødegangene. Jeg sagde til hende, at jeg ikke er interesseret i et job på fødeafdelingerne, da det er sindssygt hårdt og dårligt betalt. Da jeg spurgte om det var regionen der havde taget den beslutning sagde hun ja. Jeg kunne prøve at søge men chancen var lille.”
Emma og Camilla er rasende over Region Hovedstadens blacklisting og kyniske angreb på deres levebrød. “Vaccinationscentrene skal få os ud af den her pandemi, men det er åbenbart vigtigere for Region Hovedstaden at kæmpe imod ordentlig løn til jordemødrene end at få vaccineret befolkningen,” siger Emma. Camilla supplerer: “Vi er selvstændige, stærke kvinder der siger fra overfor dårlig løn og en afvisning fra vaccinationscentrene får mig ikke til at kravle hen til fødegangen ”
Jordemødrenes kamp viser vejen
Sommeren er hård på fødegangene, og i år bliver ekstra hård, da der kommer til at være 14% flere fødsler end normalt. Og grundet at folk i gennemsnit kun kan holde til at være jordemødre i ca. 3 år, er regionerne fuldstændig afhængige af de nyuddannede, der kommer ud og tager job.
Regionerne er så pressede på personale, at selvom det kun er 20 studerende i København der ikke vil tage job, når de er færdige i løbet af juni, så er det nok til at få det hele til at brase sammen. Men problemet kunne let løses: Giv jordemødrene ordentlige løn og arbejdsforhold. Der mangler lige nu jordemødre i hele Region Hovedstaden: ca. 12 på Hillerød, ca. 20 på Hvidovre, ca. 20 på Herlev, og listen fortsætter. Man siger, at udbud og efterspørgsel skal bestemme priserne, men det gælder åbenbart ikke her.
Arbejdsgiverne er i panik. Derfor har de indført en kontant, men midlertidig bonus på 5.000 kroner om måneden til jordemødre, der arbejder hen over sommeren. Sammen med et rekrutteringstillæg vil det give en nyuddannet jordemoder 18.000 kroner i bonus, hvis hun tager arbejde hen over sommeren. Hospitalerne er også begyndt at hyre vikarer til en timetakst på 481 kroner. Det virker til, at Region Hovedstaden vil gøre alt andet end at give jordemødrene bedre løn og arbejdsforhold.
Med jordemødrenes initiativ har de taget deres skæbne i egne hænder. Jordemødrene har dette forår taget et skridt frem og går nu forrest i kampen for bedre forhold for arbejderne i sundhedssektoren. Til skræk og rædsel for regionerne har jordemødrenes taktik nu bredt sig til sygeplejerskerne. Som modsvar til den syltekrukke af en lønkomité de har “fået tilbudt”, efter de stemte nej til det elendige overenskomstforlig, har flere hundreder skrevet under på ikke at ville underskrive ansættelseskontrakter med det nuværende lønniveau.
Sygeplejerskerne har endda vendt politikernes våben imod politikerne selv med deres melding om at lade initiativet køre, “så længe kommissionen arbejder”, og med det forbehold at de fortsætter hvis resultatet på kommissionens undersøgelser endnu en gang skuffer.
Jordemødrene og sygeplejerskernes initiativer viser styrke. Og det skræmmer arbejdsgiversiden og regeringen. Region Hovedstadens blacklisting vil næppe blive det sidste angreb i rækken. De vil gøre alt for at knuse bevægelsen, spille arbejderne i forskellige fag ud imod hinanden og få dem til at miste troen på, at bedre forhold er mulige.
Men stik imod hvad politikere, medier og kommentatorer siger, så kan det lade sig gøre for de ansatte i sundhedsvæsnet at få bedre løn. I 2007 truede 12.000 finske sygeplejersker med at sige op, hvis de ikke fik en seriøs forbedring af deres løn. Den kamp endte med 22-28% lønstigninger til sygeplejerskerne.
Hvis jordemødre og sygeplejersker står sammen og står fast, vil de ikke bare kunne vinde, men også virke som en kæmpe inspiration for resten af arbejderklassen, som er blevet tromlet de seneste år, særligt under pandemien. Derfor bør de støttes fra alle sider: Nej til blacklisting! Ja til fair løn- og arbejdsforhold.
Emma og Camilla er opdigtede navne. De er anonymiserede af hendsyn til deres fremtidige arbejdsliv og redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.