Onsdag den 6. april fremlagde regeringens reformkommission en række forslag om bl.a. at fjerne SU’en på kandidatuddannelserne og fjerne de studerendes retskrav. Billede: Regeringen.dkSocialdemokratiets Reformkommission har offentliggjort deres forslag til ændringer af uddannelsessystemet, som indeholder idéer til store angreb blandt andet på SU’en. Elev- og studenterbevægelsen bør forberede sig på kamp imod disse.
Det er ikke mere end et par uger siden, at den såkaldte udflytningsaftale blev vedtaget, som kommer til at betyde, at 1.950 studiepladser nedlægges på de videregående uddannelser i Danmark. Sammen med tidligere sparerunder vil den nye aftale forvolde enorme besparelser på de videregående uddannelser, og eksempelvis på Københavns Universitet er der allerede nu en ny fyringsrunde, som betyder, at 20 ansatte mister jobbet.
Men Mette Frederiksen og hendes regerings angreb på unge og uddannelserne stopper ikke her. Onsdag den 6. april fremlagde regeringens reformkommission en række forslag om bl.a. at fjerne SU’en på kandidatuddannelserne og fjerne det retskrav, der sikrer studerende, at de kan fortsætte på en 2-årig kandidatuddannelse efter deres færdiggjorte bachelor. Hvis forslagene fra kommissionen bliver vedtaget, vil det være et kæmpe angreb på unges levestandard. Det vil samtidig betyde, at uligheden i uddannelsessystemet vil vokse massivt, og at uddannelsessystemet bliver som det var i gamle dage, hvor det i højere og højere grad er eliten, som får adgang til de lange videregående uddannelser.
Kommissionens forslag
Et af de mest vidtgående forslag fra reformkommissionen er, at politikerne skal fjerne SU’en og omlægge den til lån på kandidatuddannelserne. Det er ikke overraskende, at det er SU’en, der står for skud, når borgerlige kræfter i årevis har arbejdet på at fremstille SU’en som overflødige cafépenge til privilegerede unge mennesker. Faktum er, at den nuværende SU-sats ikke engang er nok til at dække de fleste studerendes husleje, hvis du eksempelvis er under uddannelse i København.
Med fjernelsen af SU’en vil studerende skulle fjerne fokus fra deres studie og tvinges til at bruge endnu flere timer om ugen på deres prekære studiejobs, end de allerede gør. Det er kun en fordel for erhvervslivet, der har gavn af underbetalt arbejdskraft fra studerende på restauranter, caféer, barer, som bude, osv. Gældsætningen blandt studerende uden rige forældre vil eksplodere og vil føles som et møllehjul om halsen. Alt dette vil få stressniveauet blandt de i forvejen stressede studerende til at skyde i vejret, og som studerende vil det blive en endnu hårdere kamp at få råd til de mest basale ting som bolig og mad, end hvad tilfældet allerede er.
Det vil samtidig lukke de videregående uddannelser endnu mere for børn fra arbejderklassen, end hvad det allerede er tilfældet i dag. Det kan ses i undersøgelser som sammenligner Danmark med Norge, hvor SU’en i Norge er blevet langt mere lånebaseret. Angreb på SU’en er et angreb på arbejderbørn og deres muligheder i uddannelsessystemet, som blot vil forøge de elitære tendenser på universitet.
Reformkommissionen har derudover foreslået, at man fjerner retskravet til de toårige kandidatuddannelser for i stedet at oprette en række etårige kandidatuddannelser, som er nøje tilpasset erhvervslivet. Det er især længere videregående samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, der her får kniven. Forslaget indebærer nemlig, at kun hver tredje studerende på denne type uddannelse skal have mulighed for at få en toårig kandidatuddannelse, mens resten må nøjes med den etårige.
Forslaget er endnu et led i en lang række reformer, der har til formål at “øge arbejdsudbuddet” ved at få studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet og erhvervsrette uddannelserne. Den nylige sænkelse af dimittendsatsen og fremdriftsreformen tilbage i 2016 er er bare et par eksempler på, hvordan politikerne igen og igen forsøger at forkorte studietiden og skræddersy dem til virksomhedernes behov. Universitetet forvandles til en pølsefabrik, der producerer arbejdskraft, ikke i flertallets interesse, men til fordel for en mikroskopisk gruppe profitmagere i toppen af dansk erhvervsliv.
Billede: Revolutionære Socialister
Reformkommissionen har selvfølgelig tænkt et par positive elementer ind i deres forslag i et forsøg på at skubbe de mest reaktionære dele mere i baggrunden. Det er blandt andet gratis efteruddannelse, som vi naturligvis også støtter op om. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisationen (FH), Lizette Risgaard, meldte meget positiv ud om kommissionens arbejde og fremhævede den gratis efteruddannelse. Men med den her slags udmeldinger blåstempler hun hele hele kommissionen forslagspakke, blandt andet forslaget om det voldsomme angreb om SU’en.
Et andet element, som umiddelbart kunne se positivt ud, er sænkningen af karakterkrav til 9 som højeste adgangskvotient til de videregående uddannelser. Det kunne lyde som en stor forbedring, men et 9-tal er stadig er højt karaktergennemsnit, og samtidig foreslår reformkommissionen, at der indføres brug af flere prøver for at blive optaget på dele af uddannelserne. Sådanne adgangsprøver kan være en endnu voldsommere sorteringsmekanisme end karakterkrav og vil favorisere overklassens børn.
Gør klar til kamp
I skrivende stund lader det ikke til, at der er politisk opbakning til omlægning af SU’en til lån, som er det største potentielle angreb fra regeringens kommission. Det er også en klassisk taktik fra Christiansborg: Få en kommission til at fremlægge en række forslag, skyd de værste ned, så de andre angreb virker mindre slemme. Det kan derudover gøre det nemmere at sluge for regeringens støttepartier, såsom Enhedslisten, hvis Socialdemokraterne selv frasorterer de værste angreb. Smadringen af kandidatuddannelsen, med fjernelse af retskrav og indføring af en etårig virksomhedsvenlig model, virker som noget, der mere sandsynligt kunne blive implementeret. Men ligegyldigt om de i denne omgang “freder” SU’en, så har de formået at starte endnu en kampagne i medierne mod SU’en, som er med til at gøde jorden for fremtidige angreb.
Det er umuligt at forudse, hvad der i sidste ende bliver vedtaget, og hvad der ikke gør. Men vi bør forberede os på det værste. I første omgang bør elev- studenterbevægelsen her og nu igangsætte en informationskampagne om reformkommisssionens forslag blandt de studerende med materiale, møder, information på de forskellige studiehold osv., så alle ved, hvad det drejer sig om. Derudover bør der allerede nu forberedes en storstilet kampagne med stormøder, demonstrationer, besættelser, osv., når en eller flere af disse angreb bliver vedtaget af politikerne. Ligesom tidligere vil politikerne med al sandsynlighed forsøge at gøre det i en eksamens- eller ferieperiode. Derfor bør elev- og studenterbevægelse blot være desto mere forberedt, så massemobiliseringen kan ske hurtigt.
