Regeringen i krise – hvad er alternativet?


Redaktionen



4 minutter

Næsten et år er gået siden Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og Margrete Vestager kunne sætte sig ind i ministerbilerne, efter hele ti år med de borgerlige ved magten.

Mange havde håbet på store forandringer, på et opgør med den blå politik. Nedskæringerne på uddannelse, forringelserne af de arbejdsløses vilkår, den racistiske udlændingepolitik, støtten til imperialistiske krige i Irak og Afghanistan, angrebene på de røde fagforeninger… Der var masser at rydde op efter ti år med VKO!

Men hvilken status kan vi gøre efter et år med Helle Thornings S-F-R regering? I stedet for forandringer har vi fået en fortsættelse af den borgerlige politik, på så godt som alle områder!

Arbejdere og unge betaler krisen
Danmark har mistet over 200.000 arbejdspladser siden krisens start i 2008. Ungdomsarbejdsløsheden lå i april på 12,7 procent – et niveau der ikke er set siden den hårde periode i 1980’erne. I en sådan situation forsøger arbejdsgiverne at presse dem, der er i job, til at arbejde endnu hurtigere, med truslen om fyring og en plads i den uendelige kø af ledige. Med andre ord skal almindelige arbejdende mennesker betale for kapitalismens krise.

Hvad gør den nye regering? I stedet for at forsvare arbejdernes løn- og arbejdsvilkår, har man accepteret halveringen af dagpenge-perioden, hvilket betyder, at tusinder vil stå uden indkomst fra nytår og frem. Dette er ikke bare et angreb på de arbejdsløse, men på arbejderklassen som helhed, da det betyder endnu større pres på lønningerne. Dertil kommer en række andre angreb på velfærden: De såkaldte “grønhøster”-besparelser i kommunerne fortsættes og bare imellem juli 2010 og juli 2011 er der forsvundet 16.800 jobs i kommuner og regioner. Med regeringens accept af tilbagetrækningsreformen, vil pensionsalderen blive hævet til 73 år og efterlønnen afskaffes.

Skattereform for overklassen
Omvendt er der masser af penge til de rige. Væk er løfterne om millionærskat og bank-skat. Regeringens skattereform, som kom til verden med støtte fra Venstre og Konservative, blev udråbt til en “rugbrødsreform”, der skulle hjælpe den almindelige arbejder.

Virkeligheden? De 10 procent af danskerne, der tjener mest, får 5.400 kroner i skattelettelser årligt. De 40 procent, der tjener mindst, får sølle 660 kroner. De sølle 660 kroners skattelettelse vil hurtigt blive ædt op af arbejdsgivernes krav om lønnedgang i en krisetid. Mennesker på overførselsydelserne (SU, dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, osv.) mister 630 kroner årligt, da ydelserne ikke følger med inflationen.

For et rødt flertal, der fører rød politik!
Den nye regering har skuffet katastrofalt. Med underskrivelsen af EU´s finanspagt har man bundet sig yderligere på hænder og fødder, til at føre en borgerlig politik med nedskæringer og besparelser. Det er tydeligt, at toppen i Socialdemokratiet og SF, som burde være arbejderpartier, der førte socialistisk politik til gavn for det store flertal, ikke udfylder den rolle.

Man hører ofte politikerne fra arbejderpartierne forsvare denne politik med, at alternativet ville være endnu værre. Problemet er, at de med fortsættelsen af den borgerlige politik forbereder en endnu værre fremtid. Alle de mange arbejdere og unge, der havde forhåbninger til en ny regering, skuffes nu fælt. Vi kan se hvordan, S og især SF rasler nedad i meningsmålingerne. Hvis arbejderpartierne fører borgerlig politik, betyder det, at de borgerlige partier vinder næste valg og at de så for frie tøjler til at stramme nedskæringsskruen endnu hårdere.

Inden valget advarede støtter af Socialistisk Standpunkt arbejderpartierne (S, SF og Ø) imod at danne en regering med Det Radikale Venstre, da det altid har været et borgerligt parti, som forsvarer de rigeste og erhvervslivets interesser. Vi mener stadig det er altafgørende at kæmpe for en rigtig rød regering uden De Radikale.

I stedet må arbejderpartierne gå sammen og fremlægge et samlet program for forsvar af velfærden. Et program hvor privatiseringer og nedskæringer rulles tilbage. Hvor der gøres op med racisme, og anden diskrimination. Hvor deltagelsen i imperialistiske krige stopper. En politik hvor det er det store flertals ønsker og behov der styrer og ikke et lille rigt mindretal. En politik hvor der tages hensyn til miljøet.

Men disse krav kan kun opfyldes, hvis de bliver en del af en plan for et socialistisk samfund, hvor de vigtigste dele af økonomien nationaliseres og planlægges demokratisk. Det er klart for de fleste, at kapitalismen er i dyb, dyb krise, og der ikke er råd til forbedringer på denne baggrund. Arbejderpartierne må bryde med kapitalismen. Med en planlagt økonomi ville vi med det samme kunne sænke arbejdstiden, fordele arbejdet og afskaffe arbejdsløsheden, samtidig med at kan begynde at producere, hvad flertallet har behov for og demokratisk vedtage en plan for samfundets udvikling.

Socialistisk Standpunkt kæmper for en arbejderregering på et socialistisk program! Stop forringelser af dagpenge, pension og velfærdsydelser!