Klik her for at tegne abonnement på Revolution
Siden den 7. oktober, hvor konflikten i Israel-Palæstina genopblussede, har et blodbad af historiske dimensioner udspillet sig i Gaza. Men alvoren og brutaliteten af den israelske hærs massakre på Gazas befolkning bliver bevidst nedtonet i de danske medier og af politikerne på Christiansborg. Det er derfor nødvendigt at tegne et retvisende billede af krigens omfang, og ærligt sige hvad der reelt er på spild for det undertrykte palæstinensiske folk.
Den 20. december nåede den israelske stats brutale nedslagtning af Gazas befolkning en dyster milepæl. Over 20.000 palæstinensere er blevet dræbt, og yderligere tusinder af ofre ligger begravet under murbrokkerne. Det betyder at mere end 1 % af enklavens befolkning er blevet dræbt, hvoraf størstedelen af de mange ofre er børn. I krigens første måned alene, formåede det israelske militær at dræbe flere mennesker i Gaza, end antallet af civile ukrainerne, som er blevet dræbt i løbet af den snart to år lange krig!
Samtidig er 85 procent af Gazas 2.3 millioner indbyggere nu internt fordrevet, fordi den israelske stat har reduceret mere end halvdelen af enklavens boliger til murbrokker. I starten af oktober lovede en talsmand for de israelske sikkerhedsstyrker, at “Gaza vil blive forvandlet til en teltlejr, der vil ikke være nogen bygninger tilbage”. Den israelske stat er i øjeblikket godt på vej til at indfri dette barbariske løfte.
I medierne bliver begivenhederne i Gaza omtalt som en krig mellem Israel og Hamas, og vi bliver fortalt at målet med Israels militæroperation er at destruere Hamas. Men det passer ikke. Målet for Israels krig mod Gaza er at fordrive palæstinenserne en masse fra den belejrede Gazastribe.
Et nyt nakba?
Den israelske stat forsøger at ødelægge Gaza i en sådan grad, at de fordrevne palæstinensere ikke har noget at vende tilbage til. Det forklarer hvorfor det israelske militær er i gang med at reducere Gaza til murbrokker og ødelægge al infrastruktur: elektricitet, vandforsyninger, kloakker, skoler og hospitaler, såsom al-Shifa hospitalet, som det israelske militær har bulldozet.
I realiteten fører Israel en krig imod hele det palæstinensiske folk, hvilket det israelske militærs gentagne bombninger af civile mål, som al-Maghazi flygtningelejren, illustrerer.
Israels militæroperation ligner mest af alt et forsøg på at tvinge palæstinenserne helt ud af Gazastriben – en plan som den israelske regering ikke lægger skjul på! For nylig udgav Israels efterretningsministerium et officielt dokument, der direkte anbefalede regeringen at fordrive hele Gazas befolkning til den egyptiske Sinai-halvø.
Hvad der åbent diskuteres blandt de israelske magthavere, er altså at udføre et nyt nakba – palæstinensernes betegnelse for den etniske udrensning, som de blev udsat for ved Israels oprettelse i 1948, hvor mere end 700.000 palæstinensere blev fordrevet fra deres hjem.
Efterretningsministeriets offentlige anbefaling til etnisk udrensning i Gaza stemmer i høj grad overens med den israelske regerings førte politik. Forholdene er forfærdelige for de 2,3 millioner palæstinensere, som Israel har fordrevet til det sydlige Gaza. Israels blokade af enklavens adgang til nødhjælp har samtidig skabt en alvorlig humanitær krise. Benjamin Netanyahu forsøger tilsyneladende at gøre situationen så desperat, at Egypten bliver presset til at åbne sin grænseovergang, så palæstinensere i massevis kan flygte ind i Sinai.
Netanyahus ekstremt højreorienterede regering diskuterer også åbent, om hvorvidt de skal genopføre israelske bosættelser inde i selve Gazastriben – altså en direkte kolonisering af palæstinensernes land, ligesom på Vestbredden.
Krig er en fortsættelse af politik med andre midler, og den israelske herskende klasses politik var aldrig blot en opdeling af Palæstina mellem et jødisk og et palæstinensisk territorium. Deres politik er at etablere en jødisk stat i hele det historiske Palæstina ved at fjerne områdets oprindelige palæstinensiske befolkning.
Denne politik blev tydeligt udtrykt af Israels grundlæggere, især af David Ben-Gurion, som åbent sagde, at han kun accepterede FN’s delingsplan for Palæstina som et taktisk skridt mod at tage kontrollen over hele regionen.
Den israelske stats nuværende barbariske krig mod Gazas befolkning er blot et led i denne politik, om at presse palæstinenserne til at forlade deres hjem, ved at gøre deres liv til et levende helvede.
Etablissementets forsvar for Israels forbrydelser
Den israelske stats krig mod Gaza er et decideret folkemord på en ubevæbnet civilbefolkning. Hvad vi er vidner til, er en magtfuld imperialistisk magt, støttet af hele Vesten og ikke mindst USA, som forsøger at udrense et undertrykt folk fra dets historiske hjemland. Men vores egen reaktionære herskende klasse her i Danmark er langt fra uden ansvar for dette blodbad.
Danske våbenproducenter som Terma tjener klækkelige summer på at forsyne den israelske krigsmaskine med flydele til de kampfly, som bomber Gaza, og et væld af danske virksomheder, banker og endda universiteter har foretaget store investeringer i virksomheder, der opererer på besat palæstinensisk jord.
Det danske borgerskabs ubetingede støtte til Israels brutale krig mod palæstinenserne skinner tydeligt igennem i de danske mediers dækning af konflikten. For eksempel bragte DR den 15. november en længere artikel om krigen i Gaza med titlen ‘Det koster soldater at skåne civile’, altså en slet skjult retfærdiggørelse af den israelske hærs nådesløse brutalitet. For dem er israelske soldaters liv tydeligvis mere værd end civile palæstinenseres liv.
De samme danske medier, der ikke tøvede med at stemple Hamas’ angreb den 7. oktober som en krigsforbrydelse, forsøger ihærdigt at retfærdiggøre og bortforklare ethvert israelsk angreb på civile mål, eller undlader at rapportere om de opfordringer til folkemord, der kommer fra toppen af den israelske regering.
Mediernes forsvar for Israels forbrydelser, har efterladt mange i Danmark med en begrundet mistanke om, at de såkaldte “objektive” medier præsenterer et fordrejet og ensidigt billede af konflikten. Denne mistanke blev for nylig bekræftet til fulde, da Poul Madsen, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, i et interview til radio 24/7 åbent indrømmede at: “Danske medier har en total berøringsangst overfor den her konflikt. Og danske medier har historisk set besluttet sig til, hvem vi holder med. Og det er Israel”.
Det er altså fuldstændig klart hvilken side de “saglige” danske medier har stillet sig på i konflikten; på samme side som den brutale israelske stat. I modsætning til etablissementet og de borgerlige medier, står vi kommunister på samme side som de fattige og undertrykte palæstinensiske masser, og vi støtter dem i deres kamp for befrielse.
Den danske regering er medskyldig i massakren
Ligesom toppen af erhvervslivet og medierne, så har den herskende klasses politiske repræsentanter på Christiansborg, siden konfliktens genopblusning, udvist ubetinget støtte til det israelske regimes massakre på Gazas befolkning.
Den 12. november var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på besøg i Israel for at vise, at “Danmark står bag Israel i den her konflikt”. Ifølge de danske medier, ankom han også med ‘en løftet pegefinger’ til Israel. Der er dog ikke meget, der tyder på, at Løkkes pegefinger blev løftet særlig højt over for den israelske regering.
Få dage efter Løkkes statsbesøg understregede Venstres udenrigsordfører og formand for det udenrigspolitiske råd, Michael Aastrup Jensen, meget ærligt, hvor dybt den danske regerings støtte til Israel stikker, uanset omfanget af civile drabstal: “Krigens love har ingen grænse for, hvor mange civile, der må dø i sådan en situation. Det er forfærdeligt, at civile dør. Men der er ikke nogen grænse i krigens love.”
Politikernes snak om ‘løftede pegefingre’ og ‘bekymringer over civile tab’ er kun spil for galleriet, rettet mod den danske befolkning, som er stærkt utilfredse med regeringens ukritiske støtte til folkemordet i Gaza. For nylig viste en meningsmåling, foretaget af Financial Times, at der i den danske befolkning er en større støtte til Palæstina end til Israel.
Den danske regering har imidlertid ingen intentioner om at tøjle Netanyahu i sit forsøg på at udslette Gaza fra landkortet. Mette Frederiksen og resten af lederne af det såkaldte “internationale samfund” støtter loyalt den herskende klasse i Israel. Det gør de fordi den israelske stat er en bastion for vestlig imperialisme i Mellemøsten. De støtter derfor alle op om Israels massakre på palæstinenserne, og de har alle, inklusiv de danske politikere, blod på deres hænder.
Imperialisterne i Washington, London, Berlin og København er lige så ansvarlige for palæstinensernes undertrykkelse og lidelse, som det israelske regime. Kampen for at gøre en ende på den igangværende krig hænger derfor uløseligt sammen med kampen mod alle magthaverne på tværs af hele Vesten.
Arbejdere og unge i Danmark kan gøre et enormt bidrag til at ende krigen i Gaza og besættelsen af Palæstina, ved at bekæmpe bødlerne på Christiansborg og det system de forsvarer. Krigen i Gaza er et direkte produkt af kapitalismen og dens iboende imperialisme. Den eneste vej til at gøre en ende på undertrykkelsen og fordrivelsen af palæstinenserne er ved en kamp for at arbejderklassen tager magten i samfundet.
Vi siger derfor:
Regeringen har blod på sine hænder!
Ned med bødlerne på Christiansborg!
Intifada indtil sejr!
For en socialistisk verdensrevolution!
