I starten af året bekendtgjorde RUCs ledelse, at det ikke længere var muligt at bruge ekstern-fag-ordningen. Dette betyder at det ikke længere er muligt som studerende, at tage sit andet fag på Københavns Universitet i forbindelse med sin bachelor- eller kandidatuddannelse.
Denne beslutning vakte stor bekymring hos de studerende. Især fordi der er flere studerende, der nu kommer i klemme, fordi de ikke kan få den uddannelse, som de har regnet med. Derfor valgte de forskellige fagudvalg (studenterråd ude i husene) at mødes til et samlet møde med Studenterrådet, for at beslutte om man aktivt skulle kæmpe imod beslutningen.
I diskussionen til mødet lagde Studenterrådet på RUC stor vægt på, at det ikke var muligt at få ordningen tilbage, men at man eventuelt kunne få den afviklet, således, at de nuværende klemte studerende kunne bruge ordningen som de sidste. Marxistiske studerende argumenterede for at kræve at ordningen blev fastholdt fremover, ikke kun for dem der umiddelbart blev ramt af forringelsen. Men Studenterrådets linje blev overtaget af de studerende fra fagudvalgene, fordi det virkede mest realistisk og det var på dette grundlag, at fagudvalgene besluttede at indkalde til et samlet møde for alle de berørte studerende. Her skulle der besluttes om hvorvidt fagudvalgenes forslag til aktion, skulle føres ud i livet. De 50 studerende til mødet besluttede, at der den kommende mandag skulle være aktion mod lukningen af ekstern-fag-ordningen. I ugen op til aktionen blev der delt løbesedler ud, hvor der blev opfordret til at alle studerende deltog i protesten om at afvikle ordningen, sådan at de der blev den lovet, kunne bruge den.
Derfor dukkede der mandag d 26. marts omkring 75 mennesker op for at overrække prorektor Hanne Leth et protestbrev, hvori der blev opfordret til at ordningen blev udfaset i stedet for lukket. Efter at have hørt på de studerendes forskellige historier, talte Hanne Leth. Hun sagde, at RUCs administration ville gøre hvad den kunne for at hjælpe de studerende, der er i klemme, og at de ville kigge på om ordningen kunne udfases.
Derefter gik hver studerende til sit. Fagudvalgene og Studenterrådet besluttede at mødes til et møde efter påske, for at diskutere om kampen skal føres videre og om hvordan de studerende i klemme bliver hjulpet videre.
At der deltog så mange studerende til mødet og til protesten viser, at det er en vigtig sag for de studerende. Især da protesten ikke er blevet opreklameret i særlig stor grad.
At pro-rektor vil se nærmere på de studerende krav, viser at protesten ikke har været forgæves. Men det er endnu ikke afgjort. Fagudvalgene og Studenterrådet må sørge for at holde øje med om pro-rektors holder sit løfte. Det er vigtigt, at Studenterrådet aktivt går ind og forhandler med prorektor på vegne af de studerende. Hvis forhandlingen ikke bærer sejr, så må Studenterrådet indkalde til større protester. Det er kun gennem en samlet kamp at det er muligt at presse prorektor. Hvis ikke vi viser vores styrke, så vil vi heller ikke kunne vinde.
Protesten er kun et symptom på den utilfredshed, der ulmer uden overfladen hos de studerende på RUC. Lukningen af eksternt-fag ordningen er blot én nedskæring ud af mange. Vi har set Fransk, Kemi, Fysik og ekstern-fag-ordningen lukke. Derudover går der rygter om at Tysk og NSM lukker, samt at den administrative struktur ændres på de studerendes bekostning. Og det er helt tydeligt, at der bliver flere og flere studerende til de samme lokaler og antal undervisere. Når man snakker med de studerende på RUC, mærker man tydeligt utilfredsheden. Det er derfor ikke utænkeligt, at der inden sommerferien begynder at komme uro igen. Dog vil større protester nok først blive synlige i løbet af det næste semester.
I dette forår har vi set protester blusse op forskellige steder på RUC blandt forskellige grupper af studerende. Det er helt afgørende at disse protester samles i en fælles protest for alle grupper, først og fremmest studerende, men også med underviserne og sådan set alle universiteterne, der rammes af nedskæringer.
Studenterrådet må i disse kampe tage ledelsen. De repræsenterer de studerende og må derfor vise de studerende, hvordan en kamp kan vindes. Marxistiske Studerende mener dog at Studenterrådet indtil nu har været for passive i kampene, for eksempel i forbindelse med lukningen af NSM. Vi kæmper for at Studenterrådet går forrest i kampene mod nedskæringer og mobiliserer de studerende.