Post Danmark A/S: Nedskæringer trods overskud


Jan Carlsen



6 minutter

Post Danmark har modtaget erhvervslivets såkaldte kvalitetspris i 2004.
Post Danmark reklamerer med bl.a. på TV2 at være Europas mest effektive
postvæsen. Men bag denne facade gemmer der sig en anden virkelighed. En
virkelighed der består af stadig større arbejdsbyrde, faldende kvalitet og
øget overarbejde.

Privatisering
Hovedårsagen til denne til de stadig dårligere arbejdsforhold skal findes i privatiseringen af Post Danmark. En arbejdsgiver har interesse i at få så meget profit ud af arbejderne som muligt. Dette fører til dårligere
arbejdsforhold. Det er et mønster som går igen ved alle statslige
virksomheder der privatiseres.

For 2 år siden blev Post Danmark privatiseret. Endnu ejer staten aktierne,
men der er kun et spørgsmål om tid, før aktierne bliver solgt.
Forberedelserne til privatiseringen har foregået flere år før at Post
Danmark blev privatiseret. Staten har således fungeret som kapitalist, så
alting var forberedt til kapitalisterne kunne komme til. Dette har
fagforeningen brugt som argument for at nedskæringer også sker under
statseje. Men dette er ikke et argument for at det er ligegyldigt om
ejerskabet er statsligt eller privat.

Havde staten ikke valgt at sælge var det ikke nødvendigt at skære ned. Ledelsen i Post Danmark vurderer at overskuddet skal være 500 millioner for at det skal være rentabelt for en kapitalist at overtage virksomheden. Dette krav gælder ikke en statsvirksomhed. Man kunne have mindre overskud end de 500 millioner og på den måde undgået nedskæringer.

Forberedelser til privatiseringen af Post Danmark har blandt andet bestået i at skære kraftigt ned, således at medarbejderne har fået større ruter end før. Endvidere er reklamemængden øget kraftigt de senere år.
Før i tiden var Lørdagen reklamefri, men nu kan der også deles reklamer ud
om lørdagen. Dette på trods af at Post Danmark i flere år har haft et kæmpe overskud. I 2003 havde Post Danmark et overskud på omkring 700 millioner kroner.

Nedskæringerne bliver som før nævnt begrundet med, at Post Danmark bliver
nødt til at have et overskud på 500 millioner for at kunne klare sig som
børsnoteret virksomhed.

Et andet argument ledelsen i Post Danmark benytter er, at postmængden er
faldende og derfor må der skæres ned. Men det interessante her er ikke om postmængden er faldende, men om profitten er stigende. Og det er den. Men
selv om profitten stiger, så har medarbejderne ikke kunnet mærke det på
andre måder end med stadig flere nedskæringer.

Nedskæringerne har medført at Post Danmarks service faldet. Officielt har
man sat kvalitetsniveauet ned, således at posten ikke behøves at være delt
ud klokken 13 og at tallet af breve afleveret til tiden (dagen efter brevet er sendt) ikke behøves at være mere end 95%, mod 97-98% før.
Altså kan kvalitetsprisen 2004 synes lidt besynderlig, da man officielt har sænket på kvalitetskravene. Men kvalitetsprisen er i virkeligheden givet for at man har kunnet forringe arbejdsforholdene kraftigt, uden rigtig at have mødt nogen modstand.

Men privatiseringen er ikke kun skadelig for medarbejderne i Post Danmark og andre statslige virksomheder med dårlige arbejdsforhold til følge. Staten går glip af indtægter som kunne være brugt til velfærd. I stedet fosser pengene ud af statskassen ned i kapitalisternes lommer.

Ny løn
Som led i privatiseringen er der også indført Ny løn i Post Danmark. Det
betyder blandt andet, at der grundlæggende er to slags tillæg.
Funktionstillæg og kvalifikationstillæg. For et almindeligt postbud betyder dette at nogle ruter har nogen ekstra opgaver, som man således får tillæg for at udføre. Kvalifikationstillægget er et slags fedterøvstillæg, hvor man “forhandler” karakterer med ledelsen. Ud fra disse karakterer gives der tillæg. Formålet med dette karaktersystem er at sikre at det ikke der får dette tillæg. Dette lønsystem er usolidarisk og er ikke vejen frem for at få højere løn. Dels kan funktionstillægget fjernes, hvis funktionen skæres væk. Dels er det meningen at så få som muligt får kvalifikationstillægget.

At ny løn er et usikkert lønsystem kan også ses af at Post Danmark valgte at nægte at udbetale kvalifikationstillæggene. Fagforeningen indgik et kompromis med Post Danmark, der betød at de ikke skulle udbetale tillæg for flere måneder, på trods at have aftalt det modsatte. Årsagen til at Post Danmark ikke ville udbetale tillæggene skal nok findes i, at der var flere der havde fået tillæg end man havde regnet med.
Men dette viser, at selv om det lykkedes flere medarbejdere at kæmpe for et tillæg end ledelsen i Post Danmark havde regnet med viser dette at Ny løn systemet er usolidarisk og usikkert. Post Danmark kan alt for let underkende forhandlingerne.

Fagforeningen: En anden politik nødvendig
Desværre har postarbejdernes fagforening SiD- post ikke har gjort ret meget for at standse udviklingen med stadig større arbejdspres og dårligere arbejdsforhold. Tværtimod har fagforeningen bakket op om privatiseringen på trods af de dårlige arbejdsforhold som en privatisering har ført med sig.

Den har fuldstændigt bakket op om at indføre Ny løn på trods af at Ny løn
fører til ulighed. En mere privilegeret medarbejdergruppe med diverse tillæg og nogen medarbejdere, som ikke har noget tillæg.
Nedskæringerne har dels ført til at der er langt større gennemtræk af
medarbejdere og at medlemstallet i fagforeningen er faldende.
Arbejdsforholdene er forværret uden at diverse “forhandlinger” har kunnet
stoppe dem. Fagforeningen har ikke andre bud på at rette op på denne
udvikling end at indgå “kompromiser” som det førnævnte med ny løn.

Argumentationen var hvis dette kompromis ikke blev indgået ville man ikke
få noget. Dette argument bliver brugt tit der bliver indgået “kompromiser”
der fører til forringelser. Havde man ikke indgået det ville det have været værre.

Disse ting viser at den reformistiske linie som ledelsen af fagforeningen har ført har spillet fallit. Den har ikke kunnet stoppe de uhørte angreb som Post Danmark er kommet mod medarbejderne de senere år. Der må således en anden linie til for at vende denne udvikling. I 2005 skal der indgås en ny overenskomst.

Her må fagforeningen gå imod Ny løn og kræve at lønstigningerne
skal komme på basislønnen og ikke på tillæggene i Ny løn systemet. Og at
lønstigningerne minimum bliver på 10 kr. i timen.
Fagforeningen må kræve Post Danmark nationaliseret igen. Fagforeningen må
gøre alt for at standse nedskæringerne. I sidste ende må der nok en strejke til, der spredes over så mange postkontorer som muligt for at stoppe nedskæringerne, selv om en strejke kan have store omkostninger både for medarbejdere og fagforeningen. Men den nuværende linie fører fagforeningen ud på afgrunden og medarbejderne må betale med stadig dårligere arbejdsforhold.