Efter stalinismens fald og genindførslen af kapitalistmen har den polske økonomi oplevet en voldsom nedgang, som især har været tydelig i landbrugssektoren (for eksempel er antallet af får i Polen faldet med 80%!). Selvom der i en periode midlertidigt kom forholdsvis gode økonomiske tal (BNP-væksten nåede op på 6%), så er det nu helt vendt om igen, med verdenskrise i udsigt og med den ikke særlig smarte politik, som den højreorienterede regering med Jerzy Buzek førte, indtil den blev vraget sidste år. Nu stagnerer alting, arbejdsløsheden ligger på omkring 18% (3,2 millioner mennesker), og den stiger stadig. Fabrikker lukkes, og arbejdere fyres med ringe chance for at få et nyt job og udsigt til den ekstremt lave arbejdsløshedsunderstøttelse (ca. 100 euro, og prisniveauet er ca. det samme som i Vesten).
Hele denne situation fremkalder stadig mere social uro. Dele af arbejderklassen er begyndt at bevæge sig, som eksemplerne fra skibsværfterne i Gdansk (Danzig) og Szczecin (Stetin) klart viser.
Det er under disse forhold, at Polens og andre centraleuropæiske landes optagelse i EU forberedes. Men hvad vil det betyde for almindelige polakker? Først og fremmest vil det betyde flere tabte jobs – i industrien såvel som i landbruget. Der er allerede nogle af de mere ærlige analytikere, der forudsiger, at når Polen går med i EU, vil arbejdsløsheden kunne nå op på hele 5 millioner mennesker! Det er almindeligt anerkendt, at det polske landbrug (som allerede er blevet skadet af genindførslen af kapitalismen) vil blive kastet endnu mere ned i afgrunden. EU vil ikke lade det polske landbrug nyde godt af landbrugsstøtten – de foreslår, at polske landmænd kun skal have sølle 25% af den normale støtte, når Polen går med (hvilket sandsynligvis vil ske i 2004). Arbejdskraftens frie bevægelighed vil også blive begrænset for Polens vedkommende – polske arbejdere vil først få de samme rettigheder som andre arbejdere i EU syv år efter optagelsen. Der er meget andet, der tyder på, at Polen sikkert ikke vil få nogen gavn af at gå med i EU. For eksempel blev det for nylig diskuteret, hvor meget Polens bidrag til EU skal være, og det viste sig, at det måske endda bliver højere end den finansielle hjælp, som Polen ville få fra EU! Det bliver nok ikke tilfældet, men under alle omstændigheder vil Polen slet ikke få så mange penge ud af EU, som mange her forventer.
Desværre består modstanden mod EU-medlemskab især af højreorienterede, nationalistiske og kirkelige reaktionære, som på demagogisk vis udnytter polakkernes frygt for, at “tyskerne vil opkøbe hele landet”. Selvom dette delvis er rigtigt (i Tyskland er der en stor bevægelse af folk i såkaldt “eksil”, som blev tvunget til at forlade Polen lige efter anden verdenskrig), så er det blevet voldsomt overdrevet af disse reaktionære. Der mangler seriøst en modstand fra arbejderbevægelsen, som kunne afsløre de virkelige interesser bag EU’s udvidelse – dvs. de polske og europæiske kapitalisters interesser, som kun vil føre til yderligere skade for den polske arbejderklasse og landbruget.
