Tirsdag aften samledes op mod 70 mennesker i Verdenskulturcentret på Nørrebro i København.
De mange mennesker var samlet til paneldebat om udviklingen i Latinamerika, særligt Venezuela og diskussionen af socialisme i det 21. århundrede. I panelet deltog Hans Ålborg fra Enhedslisten, Trine Mach fra SF og Andreas Bülow fra Hands off Venezuela.
Marie Frederiksen fra Hands off Venezuela bød alle velkommen til mødet og med en hilsen fra den venezuelanske ambassade i Danmark:
”Den venezuelanske Charge d’Affaires i København Roger Corbacho sender sinde varmeste hilsner til de progressive kræfter i Danmark og særligt til HoV for sin solidaritet med den revolutionære udvikling i Venezuela. Roger Corbacho beklager dybt, at han af personlige årsager er forhindret i at deltage i aftenens arrangement.”
Derefter fik de tre debattører ordet, og lagde ud med hver et indlæg på et kvarter.
Demokrati i økonomien
Andreas Bülow forklarede om hvordan de venezuelanske arbejdere, fattige og bønder massivt er gået ind i politik. I særlige tidspunkter i historien begynder det brede flertal at tro på, at det nytter noget at engagere sig i politik – det er det, der sker i Venezuela nu, og derfor vi karakteriserer det, der sker i Venezuela, som en revolution. Andreas forklarede endvidere, at der er to vigtige spørgsmål, som må tages op af revolutionen.
Det ene er økonomien og spørgsmålet om en private ejendomsret til produktionsmidlerne. Det er et problem, at en lille gruppe mennesker på omkring 30 familier ejer og kontrollerer mere eller mindre hele økonomien, og at de bruger denne kontrol til at sabotere produktionen. Det andet problem er, ifølge Andreas, spørgsmålet om staten og demokrati.
Der er brug for demokrati også i økonomien, på arbejdspladserne, lokalområderne og så videre Ifølge Andreas må man gøre op med den borgerlige stat, der er nu og sætte et demokrati op, hvor det reelt er flertallet, der bestemmer over sit eget liv.
Neoliberalismens bølge
Herefter fik Hans Ålborg fra Enhedslisten ordet. Han var kommet på et afbud i sidste øjeblik og forklarede, at han vidste mest om Latinamerika mere bredt, ikke så meget om Venezuela specifikt. Hans sagde, at han mente, det var en virkelig vigtig diskussion også i Danmark, og at der er en række vigtige teoretikere i Latinamerika, som vi slet ikke kender til, bl.a. Emir Sader.
Han forklarede, hvordan bevægelserne i Latinamerika led nederlag for 20 år siden, og neoliberalismen vandt frem, og hvor mange ellers progressive partier også tilsluttede sig neoliberalismen, med enorm ulighed og elendighed til følge. I Danmark betød det, at mange blev meget pessimistiske.
I Latinamerika fik det den konsekvens, at utilfredsheden begyndte at få et udtryk igennem sociale bevægelser, og at der nu er begyndt en proces, hvor man er begyndt at ændre magtforholdene. Skellet går nu mellem de lande, der fører en neoliberal politik som Mexico og Colombia og dem der går imod som Bolivia, Venezuela og Brasilien.
Debat om socialisme
Den sidste af de tre debattører var Trine Mach, folketingskandidat for SF. Hun indledte med at sige, at det var rart med en debat indenfor sin egen fløj om, hvordan vi mener, samfundet skal udvikle sig, både herhjemme og i udlandet.
Hun startede med at slå fast, at hun ikke var Latinamerika ekspert, men at udviklingen i Latinamerika jo er yderst interessant for venstrefløjen. Debatten af, hvor vi er som socialister i det 21. århundrede, er vigtig, men den har, ifølge Trine, desværre ikke fyldt så meget på venstrefløjen.
Hun forklarede, at efter murens fald blev al snak om socialisme opfattet som kættersk; man kunne ikke udfordre kapitalismen som system, det borgerlige demokrati og så videre. Der kom en nyliberal bølge og højreorienterede regeringen i store dele af verden. Nu står vi i en ny situation med den globale finanskrise, som er et bevis på, at der er noget strukturelt galt med den kapitalistiske markedsøkonomi.
Hun forklarede, at krisen jo var en oplagt mulighed for venstrefløjen til at fremlægge et alternativ, men at de steder hvor der kom noget nyt fra, desværre ikke var fra venstrefløjen i Europa. Fra den kant er der kun kommet nogle få forslag såsom skat på finansielle transaktioner, gode forslag, men ifølge Trine, ikke noget, der ændrer samfundet grundlæggende. Hun udtrykte sin ærgrelse over, at det ikke er noget vi får diskuteret.
Sociale fremskridt
Derfor synes hun også, at det er interessant, det der sker i Latinamerika nu. Den bevægelse, eller som nogen vil kalde det revolution, der foregår i Venezuela med brede grundlæggende ændringer er netop, det vi vil. Det er interessant med disse sociale bevægelser, hvor der mobiliseres store masser, hvilket desværre er lang tid siden, vi har set i vores del af verden.
 |
Det vigtige er, at der er sket store sociale fremskridt. Trine fremhævede opgøret med analfabetismen som afgørende for demokrati, men også arbejderindflydelsen fremhævede hun, som en del af demokratiudvidelsen til også at gælde den økonomiske sfære.
Samtidig pointerede hun, at hun også havde en vis skepsis overfor dele af udviklingen i Venezuela. Hun påpegede, at vi som venstreorienterede har et særligt ansvar, hvis vi får magten. Hun er blandt andet bekymret over dekretlovgivningen og over rapporter fra menneskerettighedsorganisationer, der er finansieret af USA, som havde følt sig forfulgt, hvilket hun mente var vigtigt at undersøge nærmere.
Hun tog tråden op fra Andreas’ indlæg og sagde, at det at være solidarisk netop også handler om at være kritisk. Det, der foregår nu i Venezuela, er netop vinduet for, hvor vi kan bevæge os hen, og derfor må vi også blande os i, hvad der foregår og komme med vores ideer og kritik.
Hun afsluttede sit indlæg med at sige, at hun synes, det var ærgerligt, at vi ikke kom bredere ud herhjemme. Latinamerika viser, at en anden verden ikke bare er mulig, men at den sker lige nu.
Femte Internationale
Herefter var der spørgsmål og indlæg fra salen. I debatten blev der rejst spørgsmål om Femte internationale, populisme, socialisme og meget andet. Den første debattør rejste spørgsmålet om Femte internationale, et forslag som Chávez har fremsat, men som siden ikke er kommet ud over forslagsstadiet. Hands Off Venezuela er positivt indstillet overfor sådan et tiltag. Som Andreas forklarede, mener HoV, at der er brug for en organisation på tværs af grænserne.
Arbejdsgiverne har forstået at samarbejde internationalt, det må vi også. Hverken Enhedslisten eller SF har taget stilling til spørgsmålet, så hverken Hans eller Trine ville komme med et klart bud på, hvor deres partier stod, men begge sagde, at det nok ikke umiddelbart var noget, deres respektive partier ville gå med i.
Valget i Venezuela
Til gengæld forklarede de begge, at de mente, det var vigtigt med et øget internationalt samarbejde, og Trine fortalte, at SF lige har besluttet at starte en diskussion af alliancepartnere internationalt. Hun sagde også, at det interessante spørgsmål er, hvordan vi får skabt et dynamisk samarbejde på venstrefløjen på trods af, at vi har nogle uenigheder.
På søndag er der valg i Venezuela og et af spørgsmålene fra salen gik netop på, hvad der står på spil i dette valg. Svaret var rimelig klart fra panelet: at meget står på spil. Som det blev taget op i debatten, så vi hvad der skete i Honduras med et statskup for nylig, og samtidig ser vi en amerikansk oprustning i Latinamerika.
Som Trine forklarede, er der to klare veje i Venezuela, og det gode ved Chavez er, at han har rejst debatten om socialisme og også har turdet tale USA imod. Hun påpegede, at samtidig giver et ekstra ansvar, fordi hele verdens øjne er rettet mod ham.
I forlængelse heraf blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt der var sket politiske udskiftninger af dommere og andre i lignende positioner. Andreas forklarede her, at han i virkeligheden mente, at Chávez’ regering havde været for blødsøden mod kupmagerne.
Statsapparatet
Venezuelas højesteret havde dømt, at statskuppet i 2002 ikke var ulovligt, selvom kupmagerne kidnappede præsidenten, ophævede grundloven og parlamentet. Årsagen var at dommerne var udpeget af og helt forbundet til den ”gamle” stat og herskende klike.
Derfor, sagde Andreas, kan det være nødvendigt at udskifte domerne med nogen, der er positive overfor den revolutionære proces. Det vigtigste var dog, ifølge Andreas, at det nødvendige for at gå imod faren for bureaukrati er at opbygge en anden slags demokrati gennem socialistpartiet, arbejderråd osv.
Solidarisk kritik
Et andet emne, der skabte lidt debat, var spørgsmålet om populisme, i forlængelse af en blog af Trine Mach Modkraft. Der var rimelig enighed om, at vi også må forstå, at der er en anden kultur, og at for eksempel brugen af det venezuelanske flag ikke er et tegn på nationalisme, men en kamp for selvstændighed imod USA.
Samtidig sagde Trine Mach, at kulturforskelle ikke kan bruges som undskyldning for hvad som helst. Trine afklarede, at den populisme hun hentydede til, var sådan noget som udgravning af Simon Bolivars lig, men ikke brugen af historiske ikoner, og at hun selv for eksempel er meget glad for Rosa Luxemborg.
Andreas påpegede, at han synes, det var vigtigt at være kritisk, men at man på grund af den tilspidsede situation måtte starte kritikken ud fra solidariteten, og han synes, at kritikken i Trines blog burde være startet med at forklare, hvorfor hun var solidarisk med udviklingen, men samtidig synes der var nogen problemer.
Vigtig kampagne
Debatten blev afrundet med afsluttende kommentarer, hvor det først og fremmest blev slået fast, at diskussion af den proces, der foregår i Latinamerika, og hvad vi kan lære af den på venstrefløjen i Danmark, må fortsætte.
Stemningen til mødet var rigtig god, og alle så ud til at synes de havde været med til en spændende debat, der først lige er gået rigtig i gang, og mange skrev sig på som interesserede i at høre mere.
Paneldebatten var samtidig afslutning på to ugers kampagne i anledning af udgivelsen af bogen Den venezuelanske revolution. I løbet af de to uger har vi holdt 11 møder med i alt over 300 deltagere i København, Roskilde, Århus og Aalborg. I alt har vi solgt over 100 bøger. Over alt har vi mødt mennesker, primært unge, der har udvist en stor interesse i at høre mere om situationen i Venezuela, og ikke mindst hvad vi kan bruge erfaringerne til herhjemme.
Det er et svar til alle de, der efter nederlagene i 70’erne og 80’erne er blevet lidt trætte og desillusionerede. Der er ingen grund til pessimisme. Der er nye generationer, der ønsker at forandre verden. Der ønsker et socialistisk samfund, og som kan se at ægte socialisme er internationalistisk. Opgaven er nu at bygge kræfterne.
Billedgalleri:
