Religion er oppe i tiden. Som et bidrag til debatten blev der lige før påske uddelt hæftet “Hjertesager”, hvor det “enkelt” og “troværdigt” forklares, hvad kristendom er. Det er dog ikke et “læreskrift”, men dog et skrift, man kan “lære noget af”.
Biskoppen i Københavns Stift erklærer i hæftet, at “mange spørger i disse år om, hvad kristendom er”. Sva-ret på hvad kristendom er, har både præster og lægfolk – bl.a. en chefkonsulent og en læge ? prøvet at give. Her På Spidsen er vi videbegærlige, så vi kastede os med begejstring over dette hæfte. I hæftet får man bl.a. at vide, at tro er en “bevægelse”, som altid er “på vej tilbage til sit udgangspunkt”. Endvidere får man at vide, at man tror, fordi man “mødte et menneske, som var troværdigt i sin tro”.
En central del i kristendommen er, at enhver ligesom kannibaler får del i Jesu legeme, når man spiser det tørre brød. Og som vampyrer skal man drikke Jesu blod. Dog erklærer en læge, at tanken om spise Jesu le-geme og blod er ham “fremmed”. Som læge har man jo en vis indsigt i forholdene.
Men Kirken kan også hjælpe arbejdere, der lider under et stadigt hårdere arbejdspres. Et af kirkens tilbud er, at man kan få en snak præsten. Endvidere er gudstjenesten et “vidunderligt fristed i en effektivitetsplaget hverdag”, og så får den også en til at føle sig “lille”. En ting, som arbejdsgiverne næppe vil beklage, når der skal effektiviseres. Endvidere får man at vide, at “Gud er kærlighed”. Kærligheden til arbejdsgiverne lader sig i hvert fald ikke fornægte.
Efter disse vise og krystalklare ord skulle man tro, at man havde fået nok at vide. Men som søgende menne-sker er det godt at læse mere end ét skrift. Så videre til Politiken. Kirkeminister Tove Fergo udtaler til avisen, at vi har “brug” for præster som Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti. Et menneske, som klart er troværdigt i sin tro. Og hans politik på bl.a. flygtninge- og indvandrerområdet kan hurtigt bekræfte én i, at “Gud er kær-lighed”.
Men hvis man skal blive klog på troens bevægelse, skal man “tilbage til kilderne”, som der står i hæftet. Og kilden i denne sag er som bekendt Bibelen. Derfor kastede vi os over Bibelen for at finde et par gode eksem-pler på Guds kærlighed fra Gamle og Nye Testamente, som her videregives til alle:
“Du må ikke bringe dig i familie med dem; du må ikke give dine døtre til deres sønner, og du må ikke lade dine sønner gifte sig med deres døtre, for det vil få dine sønner til at vige fra mig og dyrke andre guder. Da vil Herrens vrede flamme op imod jer, og han vil hurtigt udrydde dig”. (Femte Mose bog, Kap. 7, vers 3 og 4)
Og et Jesus-citat fra Nye testamente:
“Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne”. (Lukas, kapitel 19, vers 26 og 27)
