Det kan konstateres, at Anders Fogh er en politiker, der overholder sine løfter. Endnu en gang har han holdt et løfte. Det blev lovet, at de danske tropper i Irak skulle trækkes tilbage, når tiden var inde til det. Når der var opbygget et bæredygtigt demokrati. Vi skal ikke være der en dag længere end nødvendigt, lovede statsministeren i nytårstalen for 2006.
Tilbagetrækningen begrundes med, at irakerne nu kontrollerer to ud af fire provinser i det sydlige Irak, og snart vil kunne overtage kontrollen i Basra, hvor de danske soldater er placeret. At folk stadig dør som fluer, at der er daglige terrorangreb, og at folk generelt lever i dyb fattigdom, betyder intet for demokratiet. Demokrati er jo en ide, og kan ikke tilsmudses af sådanne jordiske ting.
Her på spidsen glæder vi os over statsministerens tilbagetrækning. Efter en succesfuld operation i Irak er det på tide at trække sig tilbage. Tilbagetrækningen kommer hverken et sekund for tidligt eller et sekund for sent.
Før invasionen af Irak døde omkring en halv million børn af blokade. Det vigtige her er, at spørge krigsmodstanderne om denne politik skulle fortsætte. Hvor mange børn, ønskede de, skulle blive slået ihjel af blokaden? Er denne politik mere human end at lave en hurtig og vellykket operation, (krig er så voldsomt et ord), der kunne fjerne det ondes rod? At hæve blokaden var jo på ingen måde et alternativ. Det ville have fået det internationale samfund til at tabe ansigt.
Fra fredsbevægelsens side forlangte man, at tropperne, mens man heroisk kæmpede mod terrorister i Fallujja, skulle trækkes tilbage. Prøv at tænke på, hvis man havde trukket soldaterne hjem på det tidspunkt. Hvor katastrofalt det det ville være. Det kan godt være, at besættelsestropperne pustede lidt til de etniske konflikter for at fjerne lidt af presset fra dem selv, men var besættelsestropperne ikke blevet, så havde Irakerne aldrig fået mulighed for at give os fri adgang til den olie, de så gerne vil give os.
Selvfølgelig er det nye irakiske demokrati ikke uden fejl. Det er blandt andet meddelt i pressen, at der er problemer med, at de irakiske parlamentsmedlemmer ikke møder op til møderne i parlamentet. Men det er ikke anderledes end i Danmark, og så kan det jo ikke være så stort et problem. At sunnier til sidste valg kun kunne stemme på sunnier og shiaer kun på shiaer osv. er heller ikke et problem. I Danmark stemmer man jo også i sin egen valgkreds, og sjællændere kan ikke bare stemme på jyder – eller omvendt!
