Billede: Pressefotos Silkeborg kommune.

Tidligere på året blev det meddelt, at der på Øresundstogene, der kører mellem Helsingør, København og Sverige, fremover ikke vil være togførere. Fremover vil det størstedelen af tiden være lokomotivførerens opgave at sørge for sikkerheden, når toget sætter i gang.

De uhyggelige sager om passagerer, der sidder fast i dørene mens toget sætter i gang, skræmmer åbenbart ikke på direktørgangene. Det er blot en lille flig af det, der venter ikke blot på jernbaneområdet, men hele det offentlige område, hvis det står til regeringen og dens købte skriverkarle i den såkaldte “produktivitetskommission.

Kommissionen giver sig ganske vist ud for at være “uvildig”, men den der betaler orkestret, bestemmer som bekendt musikken. På jernbaneområdet lægger produktivitetskommissionen desuden op til, at de 25 minutter om dagen, som lokomotivførerne bruger til at se på sikkerhedsinformationer, skal skrottes.

Kommissionen hævder, at sikkerhedsreglerne “blokerer for, at arbejdet kan organiseres smartere”. Man behøver ikke at være professor for at regne ud, at det vil gøre togturen til en temmelig utryg affære fremover.

Angreb på overenskomster

I det hele taget har regeringens kommission set sig sur på overenskomstmæssige rettigheder.

“Især kan overenskomsternes krav til tidsanvendelse være en hæmsko for produktiviteten,” skriver de. De præciserer, at det vil være “fremmende for produktiviteten, hvis stive arbejdstidsregler bliver blødt op.”

Sagt på dansk: sikkerhedsregler og arbejdernes ret til ordentlige arbejdstider blokerer for et opskruet tempo. Normalt er produktivitet noget med at gøre tingene smartere, for eksempel gennem ny teknologi og maskiner. Men i tider som disse, hvor de store virksomheder ikke investerer, men i stedet bruger deres overskud til at spare op og spekulere på børsen, er det mere regelen end undtagelsen, at “produktivitet” bruges som et slagord imod anstændige arbejdsforhold.

Skolerne skal spare

Regeringens kommission foreslår desuden, at man skal spare fem milliarder på folkeskolen. Man kan undre sig over, hvordan det hænger sammen med politikernes konstante snak om ny nordisk skole og verdensklasse og alt det dér.

Men det er ikke noget problem, siger kommissionens regnedrenge. De har nemlig gjort den opdagelse, at nogle skoler bruger færre penge end andre. Og ud fra denne opdagelse har de konkluderet, at samtlige skoler i kongeriget skal sættes ned på samme budget som de allerbilligste skoler.

Det vil for eksempel sige svømmeundervisning uden svømmehaller, et minimum af efteruddannelse til lærerne og nul lejrskoler. Danmarks Lærerforening har desuden kritiseret kommissionen for ikke at tage med i beregningerne, at nogle skoler ganske enkelt har naturligt højere eller lavere budgetter. Det kan afhænge af mængden af børn med særlige behov og et væld af andre ting.

Mere til direktøren, mindre til arbejderen

Helt i tråd med regeringens politik om gaver til overklassen og pisk til folk på gulvet, foreslår kommissionen, at der skal være en større “lønspredning” i den offentlige sektor. På den måde, mener kommissionen, vil forholdene i det offentlige komme til at minde mere om det, vi kender fra den private sektor. Som eksempelvis Lundbeck, hvor arbejdernes løn ifølge Ugebrevet A4 sidste år steg med to procent, og direktionen ragede 64 procent mere til sig.

Det er blandt andet øget brug af såkaldt “lokalløn”, der skal være med til at spare milliarder i den offentlige sektor. Muligvis 12 milliarder, som regeringen har sagt. Men kommissionen har også nævnt 23 milliarder. Ved siden af sådanne beløb blegner selv A.P. Møllers “gave” til folkeskolen og synes som det rene ingenting.

Men ingen – heller ikke produktivitetskommissionen – tør med sikkerhed sige, hvor mange milliarder. Og en usikkerhed på mindst 11 milliarder er absolut ikke i småtingsafdelingen. Det virker – for at sige det på jysk – ikke helt gennemtænkt.

Usandheder

Det er imidlertid ikke det eneste punkt, hvor kommissionen ikke lader til at have styr på fakta. Som en del af grundlaget for sine argumenter bruger kommissionen nemlig en omstridt rapport fra 2011. Rapporten var bestilt af Finansministeriet og Transportministeriet, der havde bedt konsulentfirmaet Quartz+Co om at se på omkostningerne i DSB og komme med forslag til besparelser.

I rapporten blev der sat spørgsmålstegn ved især lokomotivførernes arbejdstid. Man kunne blandt andet læse, at lokomotivførerne havde en daglig arbejdstid på én time og 45 minutter og hæver en årsløn på 525.000 kroner. Oplysningerne viste sig at være forkerte, hvilket imidlertid ikke forhindrede den borgerlige presse i at viderebringe de “skandaløse” tal.

I virkeligheden forholder det sig sådan, at en lokomotivfører med 31 års anciennitet og en arbejdsuge på 37 timer har en årsløn på 440.000 kroner, hvis man tæller det hele med – inklusiv tillæg for arbejde på aftener, weekender og helligdage.

Den åbenlyst fejlbefængte rapport fra 2011 har regeringens kommission alligevel taget med i sine beregninger. Hvis kommissionen tror, at offentligt ansatte arbejder under to timer om dagen og hæver en årsløn på den gode side af en halv million, så kan det da heller ikke undre, at den ser store muligheder for at spare.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke disse urigtige oplysninger er røget med i beregningerne for at give et resultat, der ligger tættere på det, regeringen ønsker: et argumentkatalog for at svinge sparekniven over den offentlige sektor?

Privatiseringer

Regeringens ønske om at tage et opgør med overenskomsterne ligger i tråd med knægtelsen af SAS-arbejderne sidste vinter og den efterfølgende kamp mod lærernes rettigheder.

Det ligger desuden i tråd med den borgerlige politik om at sælge ud af den offentlige sektor gennem udliciteringer og privatiseringer, så private virksomheder kan komme ind på nye markeder og tjene profit ved at blæse på de ansattes forhold.

I rengøringsbranchen står de dårlige eksempler i kø. I Frederikssund Kommune sender politikerne hvert tredje år rengøringen i udbud. Det betyder, at de ansatte bliver fyret og genansat under forhold, der bliver ringere for hver eneste gang. I Guldborgsund Kommune sker der noget af det samme med skraldemændene.

Som et led i udliciteringen er de alle sammen blevet fyrede, og en del af dem er efterfølgende blevet “genansat” i deres eget job – blot med den forskel, at de nu bliver aflønnet som var de nyansatte, plus at arbejdsmængden er steget kraftigt.

Når regeringen og dens produktivitetskommission vil bombe forholdene i det offentlige tilbage, så er det for at kunne gøre det profitabelt for private firmaer at få foden indenfor. Derved kan de skabe øget profit hos den danske overklasse på bekostning af tusindvis af arbejderes privatøkonomi, arbejdsmiljø og helbred.

Indtil videre er produktivitetskommissionens arbejde rent papir og alenlange rapporter, begået af rasende højt lønnede akademikere. Men papirerne risikerer at blive virkelighed, hvis ikke fagbevægelsen er på dupperne og er klar til at kæmpe imod hvert og ét af de angreb, som regeringens kommission lægger op til.