Billede: Rayhan9d, Wikimedia Commons
Revolutionary Communist International udtrykker sin dybe respekt for det inspirerende mod hos de studerende i Bangladesh. Deres bevægelse, som begyndte i protest mod et råddent kvotesystem, er eskaleret til at kræve det morderiske Hasina-regimes afgang. Vores kammerater i over 40 lande verden over står sammen med jer i fuld solidaritet. De bangladeshiske studerendes retfærdige kamp er en kamp for arbejderklassen og ungdommen i hele verden! Verden skal vide, hvad der virkelig sker i Bangladesh.
Bevægelsen er for længst ophørt med blot at handle om det korrupte kvotesystem, som Hasinas regime bruger til at belønne sine mest loyale lakajer. Siden regimet svarede igen på demonstrationerne med mord, anholdelser og tortur, er det blevet klart, at så længe regimet består, er en fri og værdig tilværelse for masserne i Bangladesh en umulighed. Regimet må væltes, og morderne stilles til ansvar. Som de studerende siger: »Først tæller vi ligene, så tæller vi kvoterne«.
Behovet for international solidaritet er akut. På trods af Hasina-regimets terrorkampagne har de modige studerende nægtet at opgive så meget som et eneste af deres krav. Undertrykkelsen er heller ikke aftaget. Politiet fortsætter deres dør-til-dør-razziaer. Ifølge de officielle tal er over 2.000 blevet arresteret.
Ligene ankommer stadig til hospitalerne. Læger rapporterer, at ligene bliver stablet oven på hinanden, efterhånden som hospitalerne bliver fyldt til bristepunktet. Aviserne i Bangladesh har rapporteret om over 200 døde, men dette tal er med al sandsynlighed en grov undervurdering.
Regimet forsøger desperat at dække sine spor. Politiet er gået fra hospital til hospital og har konfiskeret de afdødes journaler, så ingen kan kende det sande omfang af deres forbrydelser. Men vi vil ikke tillade denne mørklægning at lykkes!
Det er en internationalistisk pligt for studerende og arbejdere overalt i verden at belyse Hasina-regimets forbrydelser og bryde de internationale mediers medskyldige tavshed.
Vi fordømmer på det kraftigste mediernes mur af tavshed. Den milliardærejede presse ser Hasina som en loyal repræsentant for deres klasse. Hun har forvandlet Bangladesh til et paradis for billig arbejdskraft, som deres klasse kan udbytte. Hvert år tjener de enorme summer på den bangladeshiske arbejderklasses blod, sved og tårer. For at beholde deres loyale håndlanger, Hasina, lukker de derfor på skammelig vis øjnene for hendes blodsudgydelse.
Vi udtrykker også vores fordømmelse af det såkaldte ‘internationale samfund’. De har ikke rørt så meget som en finger. Dette ‘samfund’ består af udplyndrere og udbyttere. Hasina er en af deres egne. Disse rådne kapitalistiske regimer fornemmer en simrende revolutionær vrede blandt arbejdere og unge i deres egne lande. Intet vækker større frygt i deres hjerter end udsigten til, at Bangladeshs studerendes tapre eksempel bliver gentaget hjemme.
Det gælder regimerne i USA, Storbritannien, Indien og selv i Pakistan. Hasina-regimet forsøger at beskylde den gamle fjende Pakistan og “skyggeagenter” for at manipulere med protesterne. Men det er løgn! De bundrådne herskende kliker i alle disse lande – hvad enten de er venner eller rivaler med Hasina og hendes slæng – frygter det eksempel, som de studerende i Bangladesh har sat!
Billede: Rayhan9d, Wikimedia Commons
Men fattige og undertrykte overalt i verden ser med den største sympati på jeres kamp. Vi siger derfor til de studerende i Bangladesh: Her er jeres eneste virkelige allierede, ungdommen og arbejderklassen i Bangladesh og i resten af verden!
Vi vil gøre alt, vi kan, for at gøre arbejderklassen i hele verden opmærksom på jeres situation. Vi opfordrer til solidaritetsprotester på alle større universiteter, uden for ambassader og medier; vi opfordrer fagforeninger og studenterorganisationer overalt til at gå sammen med den lokale diaspora om at organisere protester, der fordømmer nedslagtningen.
Tag ikke fejl, Hasina fører en klassekrig. Hendes regime har kun ét mål: at etablere en “velordnet” situation, hvor kapitalistklassen – tøjproducenterne og de store multinationale selskaber og selvfølgelig hendes egen klike – i fred og ro kan udbytte og udplyndre de arbejdende masser i Bangladesh.
Masserne bliver nådesløst knust af kapitalismens krise, af inflation, arbejdsløshed og fattigdom. Millioner er blevet tvunget til at emigrere i jagten på arbejde, så de kan forsørge deres familier derhjemme, og de ender ofte i lavtlønnede jobs uden rettigheder og udsættes for racisme og overgreb i de lande, de er rejst til.
Grænsen er nået for, hvad de kan klare. De identificerede de studerendes kamp med deres egen kamp mod undertrykkelse og udbytning. Hasinas regime var truet af en eksplosion af arbejderklassens vrede. Det ville have væltet hendes regime, det er der ingen tvivl om. Derfor tyede hun hurtigt til den mest brutale undertrykkelse, før bevægelsen kunne nå at sprede sig til arbejderne.
Sheikh Hasina har kaldt de demonstrerende studerende for razakar (kontrarevolutionære paramilitære grupper, der blev brugt under uafhængighedskrigen i 1971), men i virkeligheden er det Awami League og den herskende klasse i Bangladesh som helhed, der har forrådt befrielseskampen, som blev ført af arbejderne, de studerende og de fattige bønder. Faktisk er de studerendes kamp mod kvoter i færd med at genoplive den revolutionære kampånd og gentage historiens begivenheder på et højere niveau med de bedste af fortidens revolutionære traditioner.
Men mens Hasina har slået brutalt ned på masserne, har hun gjort alt, hvad der står i hendes magt, for at behage kapitalisterne og sikre, at masserne bliver knust, uden at det går ud over deres profit. Udgangsforbuddet og afbrydelsen af internettet har skabt store lidelser for masserne. Hasina har dog undtaget 400 tøjfabrikker i Chittagongs EPZ (Export Processing Zones), hvor 500.000 arbejdere er ansat.
Fabrikkerne får lov til at forblive åbne, så kapitalisterne uhindret kan fortsætte med at rage superprofitter til sig. Men der er ikke noget, Hasina og den herskende klasse frygter mere, end at studenterbevægelsen forbinder sig med arbejderne, og især arbejderne i tøjindustrien, hvis magt vi fik et glimt af under en strejkebølge i november.
Derfor har vi set statens væbnede styrker blive indsat for at forhindre alle i at komme ind eller ud af EPZ’erne. Regimet forsøger at etablere en uigennemtrængelig barriere mellem de studerende og disse magtfulde dele af arbejderklassen.
For at lede bevægelsen til sejr må vi bryde igennem denne barriere. For at vælte Hasina-regimet må arbejderklassens magt mobiliseres. Det, der er brug for, er en omfattende hartal (generalstrejke og samfundsnedlukning) sammenkædet med dannelsen af saṅgrāma pariṣada (kampkomitéer), som forener studerende og arbejdere.
Gennem sådanne komitéer, organiseret på lokalt, by-, distrikts- og nationalt niveau, ville det ikke kun være muligt at koordinere selvforsvar og systematisk udvide bevægelsen, men også at danne organer for arbejdermagt, der kunne udfordre det brutale regime og rejse spørgsmålet om, hvem der styrer landet. Formålet er ikke blot at udskifte Awami League med det lige så korrupte BNP-parti, som også tjener kapitalisternes og de multinationale selskabers interesser, men at Bangladesh’ arbejdende masser tager styringen af landet i deres egne hænder.
Sejr til de studerende i Bangladesh! Længe leve den internationale solidaritet!
Ned med Hasina-regimet! Ned med kapitalismen!
