“Hvis det er tilstrækkeligt at bevæbne sig med en pistol for at opnå sit mål, hvorfor så besvære sig med klassekamp? Hvis lidt krudt og en lille klump bly er tilstrækkeligt til at skyde fjenden gennem nakken, hvilket behov er der så for at organisere klassen?”

– Leon Trotsky, Hvorfor marxister er imod individuel terrorisme.

Mordet på Charlie Kirk, MAGA-bevægelsens mest indflydelsesrige evangelist blandt konservative amerikanske unge, har sendt chokbølger gennem det politiske landskab. Trump, der krediterede Kirk for at have hjulpet ham med at vinde valget i 2024, var den første til at bekræfte nyheden om Kirks død. Trump meddelte ydermere, at Kirk posthumt vil blive tildelt en Presidential Medal of Freedom.

Kirk var en modbydelig reaktionær. Kommunister er imod alt, hvad han stod for. Vi sørger ikke over hans død. Men vi må gøre det klart, at denne handling vil få reaktionære konsekvenser.

Før skyderiet var MAGA-bevægelsen begyndt at splitte langs klasselinjer. Arbejdere, der havde stemt på Trump, var ved at blive desillusionerede over præsidentens brudte løfter, hans manglende evne til at forbedre økonomien, hans rolle i at dække over Jeffrey Epstein-skandalen og meget mere. Trumps vælgerbase har nu en martyr at samle sig om. I stedet for at øge arbejderklassens bevidsthed vil mordet på Kirk optrappe den opsplittende kulturkrig, som reaktionære som Trump drager fordel af.

Et “offer” for kulturkrigen

Mordet fandt sted i fuld offentlighed og skabte en dramatisk scene. Utah Valley University var det første stop på en tur gennem landet til ti universiteter, som var planlagt af Kirks campusorganisation, Turning Point USA, der hævder at være til stede på 3.500 high schools og universiteter. Mens han talte til en udendørs forsamling på flere tusinde studerende, blev han skudt i nakken fra 200 meters afstand.

Gerningsmanden, som myndighederne formoder erden 22-årige Tyler Robinson, lader til at have timet sit skud bevidst. Tyve minutter inde i arrangementet, under en offentlig debat med titlen “Prove me wrong”, gik en studerende hen til mikrofonen for at udfordre Kirk om landets epidemi af masseskyderier.

Kirk karakteriserede masseskyderier som en del af en “åndelig krig” fra transkønnede mod kristendommen. Emnet er blevet stort i kulturkrigen i kølvandet på et skyderi på en katolsk skole i Minneapolis sidste måned. Som respons på skyderiet overvejer Trumps justitsministerium endda at forbyde transkønnede at eje våben.

“Ved du, hvor mange transkønnede amerikanere der har begået masseskyderier i løbet af de sidste ti år?” spurgte den studerende. Kirk fik bifald fra publikum med et kynisk svar: “Alt for mange.”

Den studerende fulgte op med spørgsmålet: “Ved du, hvor mange masseskytter der har været i Amerika i løbet af de sidste ti år?”

“Tæller man bandevold med eller ej?” spurgte Kirk, inden han blev ramt af det fatale skud.

Spørgsmålet om våbenvold var velkendt for Kirk, der brugte utallige timer i sin daglige podcast på at udbrede chauvinistisk og racistisk vrøvl om emner som “kønsideologi” og “sort vold”. I sin sidste podcast-episode, der blev offentliggjort dagen før, han blev dræbt, dedikerede Kirk et helt afsnit til “sort-mod-hvid kriminalitet” og hævdede, at George Floyd døde af en overdosis, og at “der ikke er arresteret nok af dem [sorte mænd]”.

Steve Bannon, en anden førende MAGA-ideolog, var i gang med at sende et live-show på sin daglige podcast, “The War Room”, da nyheden om skyderiet kom. Han slog straks en kamplysten tone an: “Vi må have en stålfast beslutsomhed. Charlie Kirk er et krigsoffer. Vi er i krig i dette land.”

Hans gæst, Jack Posobiec, der ofte omtaler folk på venstrefløjen som “umennesker”, drog en parallel til Luigi Mangione, den formodede morder af en direktør i UnitedHealth i december sidste år: “Du får MAGA eller du får Mangione. Og Mangionerne er nu ved at fjerne MAGA’erne … Det er det, du har gjort ved vores land. Og det, der kommer herefter, er også dit ansvar.”

MAGA blæser til kamp

Om aftenen efter skyderiet, selvom myndighederne stadig ikke havde identificeret en mistænkt eller et motiv, optog Trump en videoerklæring fra Det Ovale Værelse, hvor han fordømte “radikal venstreorienteret politisk vold”.

Præsidenten kædede Kirks drab sammen med attentatet på hans eget liv i Butler i Pennsylvania sidste år, samt mordet på Brian Thompson [UnitedHealthcare direktøren]. Han sluttede af med et løfte om at finde “hver eneste af dem, der har bidraget til denne grusomhed og til anden politisk vold, herunder de organisationer, der finansierer og støtter den.”

Andre højreorienterede personer slog straks an i samme tone. Fox News-værten Jesse Watters sagde:

“Det sker. Der er trans skytter, der er optøjer i L.A. De er i krig med os, uanset om vi vil acceptere det eller ej, er de i krig med os. Og hvad vil vi gøre ved det? Hvor meget politisk vold vil vi tolerere? … Vi er kvalme, vi er triste, vi er vrede, og vi er beslutsomme, og vi vil hævne Charlies død på den måde, som Charlie ville have ønsket, at den blev hævnet.”

Den højreorienterede forfatter Matt Forney skrev: “Det er på tide at slå hårdt ned på venstrefløjen. Alle demokratiske politikere skal arresteres, og partiet skal forbydes.” Elon Musk skrev: “Venstrefløjen er mordpartiet.” Andrew Tate skrev blot to ord: “Borgerkrig.”

Den umiddelbare effekt af Kirks mord er klar. Det har forenet den amerikanske højrefløj omkring deres vrede og forstærket følelsen af, at de er under belejring. Det er det samme budskab, der ligger til grund for den propaganda, som Turning Point USA har spredt på universiteterne i årevis: Det er de konservative, der er rebellerne, der står imod magthaverne, og “venstrefløjen” – et begreb, der skal sammenblande liberale, medierne, det politiske establishment og endda milliardærer – vil gøre alt, hvad de kan, for at stoppe dem.

Set fra perspektivet af Utah Valley Kirk-tilhængerne, der mødte op for at høre ham tale, har begivenheden uden tvivl forstærket denne følelse. I stedet for at svække deres tillid til Trumpismen har det styrket deres overbevisning om, at de er en del af en retfærdig bevægelse, der står op imod en magtfuld, voldelig fjende.

Efter det mislykkede forsøg på at myrde Trump sidste år i Butler advarede vi om de kontraproduktive konsekvenser, som sådan et scenario ville medføre:

“Det er ikke svært at forestille sig, hvordan Trumps tilhængere ville have reageret, hvis snigskyttens kugle havde ramt sit mål. Det ville sandsynligvis have udløst en social eksplosion af optøjer og voldelige udbrud mod alle, der blev opfattet som “den anden side”.

Kommunister er naturligvis imod Donald Trump. Men det er klart, at ethvert resultat af et forsøg på at myrde ham vil føre til en gennemgribende reaktionær udvikling – en udvikling, der ikke bidrager til at tydeliggøre den klassedeling, der går gennem samfundet, herunder gennem Trumps egen lejr.

Størstedelen af Trumps vælgerbase består af arbejdere, der midlertidigt er blevet narret til at tro på hans demagogi. Vores opgave er at skærpe klasseskelet i samfundet og bringe hele arbejderklassens interesser i forgrunden og vise arbejderne, at deres fælles fjende er kapitalistklassen, ikke en anden del af arbejderklassen. På dette grundlag kunne Trumps vælgerbase splittes over klasselinjer”

Ligesom at Butler-hændelsen gav Trump enormt momentum i tiden op til sidste års valg, vil Kirks martyrium blive brugt til at forene højrefløjen. Trump kan også bruge det til at skærpe undertrykkelsen af sine politiske modstandere.

Men som vi har forklaret mange gange, er hans vælgerbase ikke en homogen blok, der marcherer støt mod en fascistisk magtovertagelse. Det er snarere en ustabil vælgeralliance, der er dømt til at falde fra hinanden under presset fra kapitalismens nedslidende krise. Kulturkrigsdemagogi kan holde koalitionen sammen i en periode, men den er intet match for de daglige slag fra et system i forfald.

Hvor er MAGA på vej hen?

Indtil nu er opløsningen af Trumps koalition over klasselinjer skredet hurtigt frem, især blandt unge. En CBS-meningsmåling i slutningen af juli afslørede et nettofald på 54 point i Trumps popularitet blandt vælgere under 30 år. Fra en popularitet på 55 % og en upopularitet på 45 % i februar er kun 28 % nu positive – et fald på 44 point – mens 72 % er negative.

Økonomien er den afgørende faktor, som kan rive Trumpismen fra hinanden, men allerede nu er MAGA-bevægelsen splittet over Trumps told, en rasende debat om, hvorvidt “America first” betyder at støtte NATO’s stedfortræderkrig i Ukraine og Israels folkemord, og vrede over Trumps kovending om at frigive Epstein-filerne. Inflationen og gælden stiger, mens antallet af arbejdsløshedsansøgninger netop er steget til det højeste niveau i fire år.

I september rapporterede Bureau of Labor Statistics, at der blev skabt 911.000 færre job i løbet af det sidste år end tidligere rapporteret. En økonom fra Inflation Insights kaldte revisionen “værre end noget tal, set siden mindst 2000.”

Dette kommer på et tidspunkt, hvor krisen i amerikansk kapitalisme underminerer Trumps tvær-klasse alliance, og hvor en rekordstor andel på 70 % af den amerikanske befolkning siger, at de ikke har tillid til den amerikanske drøm. Selvom vreden ikke vil vare evigt, har mordet på Kirk skubbet alt dette i baggrunden. I stedet er kulturkrigen vendt tilbage i forgrunden med fornyet styrke. Derfor er mordet et skridt tilbage, ikke fremad, i klassekampen.

Kommunister forstår, at MAGA-bevægelsen ikke kan besejres af det liberale etablissement – og slet ikke gennem politisk terror. Det kan kun besejres ved at opbygge et klassebaseret alternativ, der er i stand til at udnytte og vinde den sunde klasseutilfredshed, som Trump kynisk har manipuleret. Dette kræver en organiseret styrke med et kampprogram for gode arbejdspladser, højere lønninger, universel ret til bolig, sundhedspleje og uddannelse samt en selvstændig klasseposition over for de borgerlige partier. Vores mål er ikke at myrde eller censurere vores modstandere, men at afsløre dem politisk i arbejderklassens øjne for at opbygge et parti, der repræsenterer flertallets interesser.

Den herskende klasse er skyld i volden

Politikere fra begge partier går sammen om en moralsk fordømmelse af politisk vold og bruger et sprog, der er blevet kvalmende forudsigeligt. Stort set alle større politiske skikkelser har offentliggjort en erklæring med en eller anden variant af ordene “politisk vold hører ikke hjemme i vores land”.

Alligevel er det tydeligt for alle, at politisk vold er blevet ekstremt udbredt. Siden sidste sommer har der været to attentatforsøg på Trump, to skyderier mod demokratiske statslovgivere i Minnesota og en brandbombe mod guvernøren i Pennsylvanias hjem.

Det er ikke kun folkevalgte politikere, der er blevet udsat for angreb. Sidste måned åbnede en 30-årig mand, der var imod Covid-vacciner, ild i hovedkvarteret for Centers for Disease Control and Prevention i Atlanta og dræbte en politibetjent. I juli dræbte en 27-årig mand fire mennesker, herunder en direktør fra Blackstone i en kontorbygning på Manhattan. Han havde til hensigt at angribe direktører fra National Football League, der har kontor i samme bygning, som en protest mod fodboldrelaterede hjerneskader.

“Vold mod politiske personer var engang noget, der skete i ustabile demokratier langt væk,” skrev Reid Epstein fra New York Times, “Nu er det en del af hverdagen i Amerika, ligesom skolemassakrerne, der engang chokerede den nationale samvittighed.

Dette er symptomer på et samfund i forfald, et samfund fyldt med mennesker uden håb eller tillid til, at de kan skabe forandring gennem »normale kanaler”.

Faktum er, at amerikansk kapitalisme har en lang historie med vold helt fra begyndelsen. Men hvis politisk vold er blevet en del af det amerikanske samfund, så er det den klasse, der hersker over dette system, der bærer skylden. Intet system er mere voldeligt end kapitalismen, og ingen herskende klasse har mere blod på hænderne end den amerikanske herskende klasse, som direkte eller indirekte har dræbt millioner af mennesker over hele verden, og som den dag i dag direkte finansierer udryddelsen af befolkningen i Gaza.

Arbejderklassen er den eneste kraft i historien, der har interesse i at sætte en stopper for politisk vold – og som besidder styrken til at gøre det. Men for at forene denne klasse er det nødvendigt at erstatte kulturkrigens splittelse med et klart klassekamp-program.