I weekenden 15.-17. maj holdt CMR (Corriente Marxista Revolucionaría, Den revolutionære marxistiske strømning), sin sjette nationale kongres. CMR er en del af IMT (den Internationale Marxistiske Tendens).

Denne kongres blev holdt på et utroligt vigtigt tidspunkt, hvor revolutionen i Venezuela mere end nogensinde før står ved en korsvej. Den verdensomspændende økonomiske krise betyder, at den venezuelanske regering har få kort på hænderne, og nu må vælge definitivt imellem en socialistisk eller kapitalistisk politik.

Kongressen blev holdt på SIDOR, det enorme stålværft i den østlige Guayana-region, som beskæftiger mere end 15.000 arbejdere. Denne fabrik blev nationaliseret i april 2008, efter en lang faglig kamp, hvor arbejderne krævede ordentlige løn- og arbejdsforhold, hvilket de multinationale argentinske ejere hårdnakket nægtede dem. Lige nu foregår der diskussioner, om hvorvidt der skal indføres arbejderkontrol på SIDOR, og Chávez har sagt, at fabrikken bør være ”socialistisk”.

Fredag blev kongressen åbnet med et stort offentligt møde i SIDORs største mødesal med 300 deltagere. På dette møde talte internationale gæster, blandt andre Jorge Martin fra IMT’s internationale sekretariat og Juan Ignacío Ramos fra det spanske marxistiske forlag Fundación Féderico Engels. Også venezuelanske kammerater, som Richard la Rosa fra fagforeningsledelsen på Mitsubishi i Barcelona og Nelson Rodríguez fra INVEVAL, en fabrik i delstaten Miranda, som er under arbejderkontrol.

Lørdag blev selve kongressen åbnet. 140 kammerater deltog. 41 af dem var delegerede, der var valgt i deres respektive lokalafdelinger. Disse 140 deltagere kom fra 11 forskellige delstater: Caracas (D.F.), Anzoátegui, Monagas, Portuguesa, Miranda, Lara, Vargas, Bolívar, Mérida, Táchira og Zulia. Nogle kammerater måtte rejse hele 20 timer i bus for at kunne deltage i kongressen.

Udover de allerede nævnte internationale gæster, var der også kammerater fra Brasilien, Mexico, Danmark, Spanien og England tilstede.

Fra kongressens start stod det klart, at dette møde markerede starten på et nyt kapitel i CMR’s historie. Fra en lille kerne af aktivister i december 2003, har CMR udviklet sig til en organisation med tilstedeværelse i de fleste regioner i Venezuela og har opbygget vigtige baser i fagforeninger, i bevægelsen af besatte fabrikker, i elev- og studenterbevægelsen og i PSUV (Venezuelas forenede socialistparti) og PSUVs Ungdom.

Dagsordenen indeholdt en række forskellige punkter, bl.a. diskussion af perspektiver for den internationale økonomiske krise og for den venezuelanske revolution. En livlig debat fandt sted, hvor kammerater fra hele landet bidrog med deres synspunkter. Et politisk perspektivdokument, med titlen ”Venezuela overfor den internationale krise – Revolutionen i et afgørende øjeblik”, blev debatteret og vedtaget, med forskellige ændringsforslag inkorporerede. Dette dokument vil snarest blive udgivet og oversat til engelsk.

Denne diskussion blev efterfulgt af en økonomisk indsamling, som viste den entusiasme, som kammeraterne har for opbyggelsen af en stærk marxistisk tendens i Venezuela. Slutresultatet nåede op på 10.000 Bolívares (omkring 4,650 dollars, ca. 24.500 kroner), på trods af at Venezuela fortsat er et land, hvor størstedelen af befolkningen lever i fattigdom.

Et andet vigtigt punkt var en organisatorisk rapport, som forklarede alt det arbejde, som CMR har udført det sidste år. Kammerat Pablo Cormenzana berettede både om de fremskridt, som CMR har gjort over det seneste år og om de udfordringer, som organisationen nu står overfor. Just efter sidste kongres, som blev afholdt i juni 2008, organiserede kammeraterne en enorm talerturné, hvor Alan Woods præsenterede sin seneste bog, ”Reformisme eller revolution”. Der var offentlige møder i 10 delstater, hvor 4.500 mennesker deltog. Disse aktiviteter blev dækket i landsdækkende dagblade, TV og radio. Også præsident Chávez viste interesse for den nye bog – som han har anbefalet i flere omgange – ved at invitere Alan Woods til at ledsage ham ved et offentligt møde på øen Margharitha.

I september deltog unge CMR kammerater i den stiftende kongres for PSUV’s Ungdom, hvor de intervenerede iblandt de 1.300 delegerede med et marxistisk programforslag. Denne vellykkede intervention gav kontakt til mange unge revolutionære og blev således fulgt op i marts 2009 med et marxistisk ungdomstræf på den besatte fabrik Vivex, som samlede 85 unge fra hele landet.

I november 2008 organiserede kammeraterne et succesfuldt CMR fagforeningstræf i Caracas, hvor 70 aktivister fra arbejderbevægelsen mødtes. Dette styrkede CMR’s position i forskellige fagforeninger og arbejdspladser rundt omkring i landet. Således var vi i stand til at organisere regionale møder med det samme koncept i Zulia med oliearbejderne og i Bolívar med SIDOR- arbejderne.

Pablo forklarede også den enorme autoritet, som CMR har vundet igennem dets arbejde i bevægelsen af besatte fabrikker. FRETECO [Den Revolutionære Front for Besatte Fabrikker] har været et vitalt redskab i denne henseende. Med INVEVAL som udgangspunkt er det lykkedes at skabe kontakt til arbejdere på andre besatte fabrikker og bygge afdelinger af organisationen på virksomheder som INAF, Gotcha og VIVEX, en fabrik der producerer bakspejle til bilindustrien, og som har været besat siden november.

Et særligt bemærkelsesværdigt stykke arbejde er blevet udført af CMR’s kammeraterpå Mitsubishi fabrikken i Barcelona i delstaten Anzoátegui. Besættelsen af denne fabrik varede i mere end to måneder og indebar blandt andet et fejlslagent forsøg på rydning fra det regionale politis side. Dette skete den 29. januar og medførte, at politiet dræbte to arbejdere. Til sidst indgik kammeraterne et midlertidigt kompromis med arbejdsgiverne efter voldsomt pres fra arbejdsministeriet. Selv om denne aftale er en delvis sejr for arbejderne, som vandt flere af deres krav igennem, har kammeraterne alligevel slået fast, at der kun er tale om en ”våbenhvile” i en krig imod den multinationale kapitalist.

Oven i alt dette arbejde skal ligges en omfattende indsats for at udgive og distribuere marxistiske bøger og litteratur. Ved Caracas’ bogmesse i november 2008 lykkedes det at sætte ny rekord for salget af marxistiske bøger. Der blev solgt for 13.500 Bolivares (Næsten 30.000 kroner). Alan Woods seneste bog, ”Reformisme eller Revolution – svar til Heinz Dietrich” har solgt over 1.500 eksemplarer og er blevet anbefalet i flere omgange af præsident Chávez.

På selve kongressen blev en spritny bog præsenteret. Det drejer sig om en bog af Pablo Cormenzana, som under titlen ”La batalla de Inveval” (”Slaget om Inveval”) giver historien om besættelsen, nationaliseringen og inførelsen af arbejderkontrol på denne fabrik.

Dette er kun nogle af højdepunkterne i CMRs arbejde over det sidste år. I den efterfølgende diskussion gav hver lokalafdeling en kort rapport, som forklarede det daglige arbejde for de marxistiske ideer i hver afkrog af Venezuela.

Søndag var afsat til workshops om konkrete aspekter af arbejdet. Én af dem handlede om PSUV, det forenede socialistparti, hvor CMR arbejder som en organiseret strømning. Kammerat Euler Calzadilla evaluerede PSUV’s første år siden dets stiftende kongres i januar-februar-marts 2008. Denne workshop var særligt vigtig, eftersom PSUV og dets ungdomsorganisation har planlagt ny kongres til september. CMR vil kæmpe for, at denne kongres bliver så demokratisk så mulig, og vil i den anledning fremsætte et marxistisk perspektiv for revolutionen og dens udfordringer.

I en anden workshop forklarede Leonardo Badell om arbejdet med CMR’s avis El Militante. Fra en to-månedsavis med et oplag på 1,000 eksemplarer, er det lykkedes at etablere en månedsavis i 5.000 eksemplarer. Dette giver os et langt større publikum på landsplan. Leonardo fremhævede ydermere betydningen af at have arbejderkorrespondenter på hver fabrik, som jævnligt skriver fagligt stof til avisen.

De to andre workshops gav også et godt indblik i CMR’s arbejde. Den ene handlede om fagbevægelsen og den anden om organisationens finanser. Mødet om fagbevægelsen var særdeles livligt, i og med at fagforeningsaktivister fra hele landet kunne udveksle erfaringer. Den af reformisterne udbredte idé om, at arbejderklassen har et ”lavt bevidsthedsniveau” faldt til jorden, da den ene arbejder efter den anden forklarede at hovedproblemet er de korrupte ledere for fagbevægelsen – ikke arbejderne på fabriksgulvet. Kammeraterne diskuterede også det latinamerikanske træf for besatte fabrikker, som vil blive afholdt i Caracas i slutningen af juni måned.

Workshoppen om CMR’s finanser blev indledt af José Antonio Hernández, den nationale kasserer. Han lagde vægt på, at CMR ikke får finansiel støtte fra nogen statsorganer, men derimod samler sine indtægter ind igennem donationer fra medlemmer og sympatisører og igennem salg af bøger og andet materiale. Således følger CMR de bedste traditioner fra den revolutionære bevægelse – med total økonomisk uafhængighed af staten.

Søndag sluttede kongressen. Inden de afsluttende bemærkninger fra de internationale gæster, takkede en af arrangørerne FRTS (den revolutionære front for SIDOR-arbejdere) for deres hjælp, som var afgørende for at kunne organisere denne kongres. Kammeraten gav to marxistiske bøger i gave til kammeraterne fra FRTS, som var utroligt entusiastiske over kongressen og lykønskede CMR for det udførte arbejde over det sidste år og sagde at de ville oprette en marxistisk celle på fabrikken.

En indsamling til støtte til VIVEX-arbejderne, som har besat fabrikken i syv måneder uden at modtage nogen form for løn, rejste mere end 1.100 bolivares (over 2.000 kroner).

Efterfølgende talte Juan Ignacio Ramos fra Spanien og Jorge Martín fra IMT’s internationale sekretariat, og kom med deres afsluttende bemærkninger. Juan Ignacio Ramos sagde, at han havde været to uger i Venezuela, men at det sted, hvor den revolutionære stemning kunne mærkes bedst, var lige præcist på dette møde. ”På denne konges kan man ikke mærke stemningen i ministerierne eller iblandt de bureaukratiske funktionærer, men derimod de udbyttede massers virkelige revolutionære aspirationer”.

Jorge Martín mindede alle om den beskedne begyndelse for CMR i december 2003 og om den lange seje vej op til denne storslåede kongres i 2009. Men alt dette er kun begyndelsen. CMR, som en del af IMT, er stadig ved at udvide sit lag af kadrer og tiltrække de bedste elementer i den revolutionære bevægelse. Kun med en stærk marxistisk strømning i PSUV og i fagforeningerne er det muligt for arbejderklassen at sætte sig i spidsen og færdiggøre revolutionen, ved definitivt at ekspropriere borgerskabet, bankejerne og jordejernes økonomiske magt.

Efter disse afslutningstaler blev kongressen lukket med afsyngning af Internationale. Kammeraterne drog derefter hjem til deres respektive byer, fast besluttet på at fortsætte opbyggelsen af CMR.