Man kan ikke sige, at sikkerheden på arbejdspladserne er i top. På trods af at vi har et arbejdstilsyn, sker der alligevel alt for mange skader på arbejdspladsen. I Fagbladet nr. 9 fra 2001 kan man se tal over arbejdsskader og ulykker i perioden fra 1990 til 2000. Det viser, at der har været mellem 45.000 og 50.000 arbejdsskader og ulykker hvert år i denne periode. Af disse tal fremgår det også, at der døde mellem 67 og 86 mennesker hvert år i perioden af at gå på arbejde! Disse tal er dog ikke fuldstændige, fordi de kun dækker udvalgte brancher. Derfor kan man formode, at tallene kan være højere. Men tallene er alt, alt for høje, og der må gøres noget effektivt ved problemet. Men tallene viser også, at arbejdstilsynet hidtil ikke har magtet at gøre noget effektivt for at gribe ind over for arbejdsgiverne. Og det er ikke blevet bedre, efter at der er kommet en borgerlig regering til magten. I stedet for at styrke arbejdstilsynet, nedprioriterer man sikkerheden på arbejdspladsen.
Den borgerlige regering har som et af de første ting gennemført en nedskæring på arbejdstilsynet. Dette skete på trods af løfter om det modsatte.
I februar blev der fyret 125 folk fra arbejdstilsynet. Endvidere skulle strukturen i arbejdstilsynet forandres, således at der skulle oprettes 4 centre, der skal dække over store områder. På den måde skabes der større afstand mellem arbejdstilsynet og arbejdspladserne. I perioden fra 2002 til 2003 skal der skæres 25 millioner kr. på “tilsynsvirksomheden”, som det hedder. Dermed får arbejdstilsynet endnu mindre mulighed end førhen for at skabe bedre sikkerhed på arbejdspladserne rundt omkring.
Det virkelige problem er, at kapitalisterne kun har interesse i at tjene mere og mere profit. En måde at gøre det på er som bekendt at øge arbejdspresset på os arbejdere, således at vi skal løbe hurtigere og påtage os øget arbejdsbyrde. Når arbejdstempoet skrues op, er det klart, at det går ud over sikkerheden. Sikkerhed på arbejdspladsen harmonerer således ikke med kapitalisternes ønske om at skaffe mere og mere profit. Man kan således se, at den borgerlige regering har valgt side for kapitalisterne i denne sag, ligesom i alle andre sager.
Tallene over arbejdsskader viser som sagt, at arbejdstilsynet ikke har kunnet magte sin opgave. Og det får endnu sværere ved det med de nedskæringer.
Derfor må vi kræve at arbejderklassen får sit eget arbejdstilsyn under arbejdernes egen kontrol, der kan gribe ind over for firmaer, der ikke overholder reglerne. Og med myndighed til at lukke arbejdspladsen, indtil forholdene er bragt i orden. Men øget arbejdstempo skaber ikke kun arbejdsskader her og nu, men på længere sigt øger det også nedslidningen på arbejderne. Den eneste løsning på dette og de andre problemer er, at arbejderklassen overtager produktionsmidlerne og sætter ikke kun arbejdstilsynet, men hele samfundet under egen deres egen ledelse og kontrol.
