Malerkongres 2002: Fagbevægelsen ved en skillevej


Lasse Bertelsen



3 minutter

Dem, der påstår, at arbejderbevægelsen ikke længere har nogen rolle at spille, har tydeligvis ikke fulgt med. For det er mange årtier siden, at der i den grad har været brug for arbejderbevægelsen. Arbejdspresset er i dag inden for næsten alle områder uudholdeligt. Privatiseringer, udliciteringer og firmaopkøb har smadret de gode arbejdspladser, der var, og erstattet det med stress, nedslidning og et utal af frustrationer. Det gælder postvæsnet, daginstitutioner, rengøring, sygehuse, it-branchen og ikke mindst byggeriet.

Socialdemokratiet misbrugte de ti år, de var ved regeringsmagten, ved at føre en politik, der var ansvarlig over for de borgerlige økonomer, men dybt uansvarlig over for eleverne, de arbejdsløse, de ældre, arbejderne osv. Den socialdemokratiske regering gennemførte 8 gange så mange privatiseringer som den tidligere borgerlige regering. De forkortede arbejdernes forsikring mod arbejdsløshed, dagpengene, med 5 år til en dagpenge periode på nu kun 4 år. De halverede dagpengene til unge under 25 for at få dem til at tage de underbetalte jobs, som man ellers ville have forbigået. De stoppede den lovlige overenskomstkonflikt, der var i 1998, for at erhvervslivet ikke skulle miste for mange penge. Og så videre.

Hvad blev resultatet? En borgerlig regering, som vandt ved at love en ægte beskyttelse af velfærdssamfundet, men som siden har brugt hver en mulighed til at forringe uddannelse, arbejdsmiljø, faglige rettigheder, miljøbeskyttelse og ikke mindst den offentlige service. De har gennemført et skattestop, som umiddelbart i de flestes øre virkede positivt. Den tidligere regering havde nemlig påført den almindelige dansker en række ekstraskatter kamufleret som grønne afgifter. Men skattestoppet har betydet en ødelæggelse af velfærdssamfundet, som bid for bid nedlægger børnehaver, skoler, sygehuse, plejehjem osv. Det er arbejderne og de unge, der betaler skattestoppet med forringelser af den offentlige service.

Der er intet medlem af den danske arbejderbevægelse, der kan være tjent med den regering, vi har i dag, men spørgsmålet er så, hvad der skal i stedet? Den gamle socialdemokratiske regering? De gennemførte jo forringelse efter forringelse. De har endda stemt for mange af den borgerlige regerings nedskæringer. Deres politik er ikke noget alternativ.

Den eneste vej frem er arbejderpolitik. Det vil sige en politik, der skal sikre et bedre velfærdssamfund, så flere kan få uddannelse, en ordentlig ældre- og sygepleje, bedre arbejdsmiljø osv. Der er nemlig masser af penge i samfundet. Pengene er bare på et fåtals lommer. Dette er urimeligt. De danske arbejdere har i årtier knoklet for at bygge det danske velfærdssamfund. Skal de nu som tak se det hele forsvinde, fordi de virksomhedsoverskud, som de (arbejderne) har skabt, er ejet af en gruppe mennesker (kapitalister), der ikke vil løfte en finger for at bevare velfærden?

Fagbevægelsens ledelse tror, at fordi de render rundt med fine slips og forhandler med kapitalisterne, så bliver de også taget alvorligt af kapitalisterne. Men tværtimod. For hver gang arbejderlederne har godkendt forringelser for deres medlemmer, har det ført til flere. Det er på tide, at ledelsen for arbejderbevægelsen siger stop for alle disse angreb på arbejdernes hverdag. Vil man have noget igennem, må man være parat til at bruge den magt, man har. Og arbejderbevægelsen har kun strejkevåbnet. LO kunne med halvanden million medlemmer lamme hver sektor af det danske samfund. De har en enorm magt. Ledelsen tør bare ikke bruge den.

Socialdemokratiets ledelse tror, at de vil få nogle af Venstres stemmer ved at lave sig om til Venstre nr. 2. Men resultatet er det modsatte. Vælgerne flygter. Socialdemokratiet er skabt for at beskytte velfærden, ikke for at gennemføre forringelser. Den eneste eksistensberettigelse, Socialdemokratiet og fagbevægelsen har, er at kæmpe for et samfund, der bruger samfundets værdier til at sikre alle et ordentligt liv i stedet for nu, hvor det er forbeholdt en lille gruppe af kapitalister.

Der er i dag i allerhøjeste grad brug for en arbejderbevægelse – men en arbejderbevægelse, der vil kæmpe for et andet samfund, et socialistisk samfund.