Lars Løkkes næsten-afgang som formand for Venstre efter de gentagne skandaler om ødsel og arrogant omgang med halv- og helt offentlige midler, er et symptom på en massiv krise for systemet. I sig selv er Løkkesagen ikke en stor sag. Der er blevet svindlet for langt større beløb gennem tiden og langt, langt mere er blevet fejet ind under alverdens gulvtæpper. Det specielle i den nuværende situation, er at HELE systemet langsomt mister massernes tillid.

For få år siden havde følgende udtalelse vakt harme blandt de fleste almindelige danskere: ”Den danske politiske elite er korrupt.” Igennem hele efterkrigstiden var blevet fremelsket et billede af et særligt demokratisk, særligt etisk og moralsk ophøjet land og statsapparat. I dag ligger den illusion i grus. Den danske politiske elite er virkelig korrupt. De store partier høster millioner af støttekroner fra skatteyderne. Ja, det det danske demokrati har en pris. Prisen er 29,50 kroner pr stemme til folketingsvalg, 4,25 kroner for regionalvalg og 6,50 kroner for kommunalvalg. Det er hvad partierne får i støtte fra staten.

105 millioner

Således blev skattepenge udbetalt i 2013 på baggrund af folketingsvalget 2011:

Venstre: 27.957.887,50 kr.
Socialdemokraterne: 25.948.642,50 kr.
DF 12.883.417,00 kr
Radikale Venstre: 9.932.591,00 kr
SF: 9.622.664,00 kr.
Enhedslisten: 6.987.370,00 kr.
Liberal Alliance: 5.209.257,50 kr.
Konservative: 5.163.886,50 kr
Kristendemokraterne: 828.065,00 kr

I alt: 104.533.781,00 kr.

Hvem vedtager statsstøtten til partierne? – partierne selv, selvfølgelig! Så er det da ikke så underligt, at Venstre og Lars Løkke får en smule arrogant tilgang til de offentlige midler ”de har jo selv har tjent dem” (læs: tildelt sig selv).

Ideen om, at de store, etablerede partier er idealistiske sammenslutninger af aktive medlemmer, er naiv. Officiel politik er en forretning. Kun 10% af Venstres budget på 35,5 mio. kommer fra medlemskontingent.

I de blindes rige…

Det er næsten grinagtigt, at Socialdemokraterne i dag kommer til at fremstå som de rene engle. Men som man siger; i de blindes rige er den enøjede konge. Det er ikke længe side, at alle snakkede om Socialdemokraternes løftebrud. Hvordan de havde stillet sig frem til folketingsvalget, som forsvarere af arbejdere, unge og velfærden, blot for at vende våbnene mod netop disse, da de først flyttede ind i regeringskontorerne.

Arbejdere og unge i Danmark har ikke glemt dette. Men for nu, er det Venstre der får pryglene, godt hjulpet på vej af mediernes evindelige skandalekarrusel. Men sagen er, at ingen af de officielle partier nyder de brede massers tillid.

Alvorlig krise

Et kapitalistisk system kan blive forvaltet gennem forskellige politiske regimer. Under militærdiktatur holder den herskende klasse sig på magten ved ren magtudøvelse gennem politi og militær. Massernes tvinges af statsapparatet til at underkaste sig den herskende klasse og dens stat.

I et borgerligt demokratisk regime, som det vi lever under, holder den herskende klasse sig ved magten ved indirekte midler. Det sker ved hjælp af illusionen om indflydelse gennem demokratiske valg hvert fjerde år, lighed for loven ved domstolene, sammensmeltning mellem bureaukratiet i arbejderbevægelsen og statsapparatet, og ikke mindst gennem ideologisk opdragelse gennem uddannelsesinstitutioner og medier. ”I den demokratiske republik udøver rigdommen sin magt indirekte, men så meget sikrere,” skrev Engels for over hundrede år siden.

Derfor er Løkkesagen problematisk, som den seneste ud af mange. Afsløringerne løfter dette slør, og viser en ganske lille flig af hvordan og af hvilke personer systemet ledes.

Demokratiets usynlige magt

Efter gårsdagens hovedbestyrelsesmøde i Venstre, har Løkke stadig plads ved ta’ selv bordet. foto: Horne EfterskoleSelvom Lenin og bolsjevikpartiet havde overtaget magten fra zarstyrets diktatur, var han absolut ikke blind overfor effekterne af ovenstående i et demokrati:

”Selv i den mest demokratiske borgerlige stat møder de undertrykte masser ved hvert skridt en skrigende modsætning mellem den formelle lighed, som kapitalisternes demokrati proklamerer, og de tusindvis af faktiske begrænsninger og kneb, som gør proletarerne til lønslaver. Netop denne modsætning åbner massernes øjne for kapitalismens råddenskab, forløjethed og hykleri. Netop denne modsætning er det, socialismens agitatorer og propagandister til stadighed afslører for masserne for at forberede dem til revolutionen!” (Lenin, Den proletariske revolution og renegaten Kautsky).

Borgerskabet afslører selv deres råddenskab og hykleri: Løkke gennemfører store besparelser på arbejdere og unge, mens han selv fester på statens regning.

Vi byder Løkkes problemer velkommen. Ikke fordi vi er skadefro, men fordi hele sagen hjælper med til at afsløre den korrupte og magtfuldkomne elite. Og hvis Helle Thorning og kumpaner sidder og gnider sig i hænderne, så drager de fejlagtige konklusioner. Massernes manglende tillid, som med Løkkesagen har fået endnu et hug, rammer hende og hendes egen klike lige så hårdt. Hende selv, og socialdemokratiets top bliver, helt korrekt, set som en del af samme klike som Løkke og resten af de store partier. Allerede inden Løkke-krisen var befolkningens tillid til politikerne styrtdykke. I januar – inden Løkke-sagen – havde kun 36% af de adspurgte, ifølge en undersøgelse foretaget på vegne af altinget.dk, tillid til politikerne – en halvering på ganske få år. Blev der foretaget samme måling i dag, ville tallet utvivlsomt være endnu lavere.

Også de danske arbejdere og unge er ved at hevet sine demokratiske mælketænder ud, som Scherfig formulerede det, ligesom det er sket i lande som Grækenland og Spanien. Masserne oplever på egen krop, hvordan de ingen indflydelse har på deres eget liv, at de der skulle repræsenterer dem gennem parlamentet udelukkende betragter folket som stemmekvæg der kan sikre dem fire år til med magt og lukrative stillinger, og springbræt til deres videre karriere. Denne proces forbereder eksplosive udviklinger af klassekampen i fremtiden.