Den 15. januar 2019 er det 100 år siden, at Rosa Luxemburg blev brutalt myrdet af tyske frikorpssoldater. Hun blev myrdet, fordi hun var en af de fremmeste ledere i den revolutionære bevægelse. Rosa Luxemburg gav alt – i sidste ende sit liv – for revolutionen. For hende at se stod menneskeheden overfor enten socialisme eller barbari, og hun lagde sit liv i “skæbnens vægtskål” for at sikre, at socialismen sejrede over barbariet. Desværre led Den Tyske Revolution nederlag, hvilket åbnede op for et af de mest barbariske kapitler i menneskehedens historie: Hitler, Holocaust og Anden Verdenskrig.
I kapitalismens guldalder, efterkrigsopsvinget, blev vi fortalt, at kapitalismen havde overkommet sine barbariske elementer: verdenskrigene, fascismen, 30’erne depression – alt sammen var en saga blot. Men som Rosa Luxemburg slog fast, så er kriser en indbygget del af kapitalismen og i større og større omfang. Vi har lært på den hårde måde, at efterkrigsopsvinget var en historisk undtagelse. Her 100 år efter mordet på Luxemburg befinder kapitalismen sig igen i en blindgyde. Og selvom det ikke nødvendigvis ser sådan ud, når man kigger ud på gaden fra et dansk stuevindue, bevæger kapitalismen sig i retning af barbari.
For størstedelen af jordens befolkning er barbariet allerede en realitet. Mere end 60% procent af verdens befolkning, 4,3 milliarder mennesker, lever for under 5 dollars om dagen. Antallet af mennesker på flugt er det højeste siden Anden Verdenskrig – tusindvis drukner i Middelhavet i forsøget på at komme til Europa, mens der skydes tåregas mod kvinder og børn på den amerikansk-mexicanske grænse.
I den rige del af verden var barbariet i hovedsagen fortrængt i en periode men vokser nu frem igen. I Storbritannien lever mere end 4,5 mio. børn i fattigdom, i USA, verdens rigeste land, er det tilsvarende tal 13,3 millioner. I Danmark levede over 225.000 mennesker i 2016 i fattigdom. Og det går kun den forkerte vej! Listen over barbariske tilstande kunne fortsætte i det uendelige: klimaforandringer, Trump, krigen i Yemen …..
Det kan synes sort og håbløst, men vi må ikke fortvivle. Da det var allersortest under Første Verdenskrig oplevede Rosa Luxemburg fra sin fængselscelle, hvordan lederne af hendes organisation, Det Tyske Socialdemokrati, havde støttet krigen og dermed kastet millioner af unge mænd ud i skyttegravenes nedslagtning. De revolutionære internationalistiske kræfter var reduceret til en lille håndfuld, og de fleste var enten i eksil eller fængsel. Alligevel mistede Rosa Luxemburg aldrig sin ukuelige tillid til massernes spontane bevægelse. I 1917 skrev hun fra fængslet således:
“På trods af forræderi, på trods af arbejdermassernes universelle svigt, på trods af den socialistiske internationales disintegration, bevæger historiens mægtige lov sig i fart fremad – som en bjergstrøm, der er blevet omledt fra sin kurs og har gravet sig ned i dybden, dukker den nu op igen, boblende og klukkende, på et uventet sted.
Gamle muldvarp. Historie, du har gjort det godt! På dette tidspunkt kan parolen, kampråbet, som kun kan rejses i perioden med verdensomspændende forandringer, igen vinde genklang i det internationale og det tyske proletariat. Den parole er: imperialisme eller socialisme! Krig eller revolution! Der er ingen tredje vej!” (”The Old Mole”, Luxemburg, 1917)
Og hun havde fuldstændig ret i, at massernes ville bevæge sig for at ændre verden. I november 1918 rejste de tyske arbejdere sig – de gjorde en ende på krigen og Kejserdømmet. Det står i skærende kontrast til den pessimisme, der eksisterer på store dele af venstrefløjen i dag.
Her 100 år efter mordet på Rosa Luxemburg må vi mindes hende. Ikke gennem hyldesttaler og ikondyrkelse men for hendes revolutionære arv. Vi må bygge på det grundlag, som Rosa Luxemburg efterlod: hendes tiltro til masserne, og hendes kamp for den socialistiske revolution, som det eneste alternativ til kapitalismens barbari. Vi må bygge det monument, som hun virkelig fortjener: et revolutionært parti, der kan lede arbejderklassen til sejr. Det er det vi arbejder på i Revolutionære Socialister – og vi har brug for dig!
