Introduktion af Freja M. Møller
Den politiske udvikling i Tyskland er utrolig vigtig for socialister både i Danmark og resten af verden, og den seneste udvikling med især venstrefløjspartiet Die Linke rummer mange vigtige lektioner for danske socialister. Vi ønsker at bringe flere artikler om situationen i Tyskland i fremtiden.

Vi bringer her to artikler fra den tyske marxistiske avis Der Funke, vores søsteravis, der blev skrevet i anledning af delstatsvalget i Nordrhein-Westfalen i maj i år, som betød en markant fremgang til socialistpartiet Die Linke. Partiet klarede den høje spærregrænse på fem procent i det tyske valgsystem, og for første gang blev Die Linke repræsenteret i delstatens parlament.

I Nordrhein-Westfalen var langt de fleste grundigt utilfredse med den siddende borgerlige regering. Imidlertid formåede socialdemokratiet (SPD) ikke at opstille ordentlige politiske alternativer uden nedskæringer og arbejdsløshed. Det fik mange til helt at blive hjemme. Valgdeltagelsen blev den næstlaveste nogensinde. SPD fik en del stemmer (knap 35 procent), men ikke nok til at danne regering med deres foretrukne samarbejdspartner, midterpartiet, De Grønne (svarende til de radikale). Derfor måtte de forhandle om at inddrage Die Linke i regeringen. Dette var SPD og De Grønne dog langtfra tilfredse med, og i stedet for at diskutere reel politik drejede de forhandlingerne over på et ordkløverisk spørgsmål om hvorvidt man kunne definere DDR som en såkaldt ”Unrechtsstaat” og hvor ”forfatningstro” Die Linke var.

Politikerne fra SPD og De Grønne gjorde dette for første for at få en undskyldning for at afbryde forhandlingerne med Die Linke og begynde at forhandle med de borgerlige partier, men også for at aflede opmærksomheden, mens de selv forberedte sociale nedskæringer.

Die Linke handlede helt rigtigt og stod fast på deres politiske program om at være et venstreorienteret alternativ, som vil modarbejde, at arbejderne skal betale kapitalisternes krise. Det er netop dette program, der har bragt dem til den valgmæssige fremgang, som de har opnået på trods af tendensen til flere sofavælgere.

Die Linke ønskede at støtte en arbejderregering med SPD i spidsen, men ikke på det forkerte politiske grundlag, hvilket de gjorde klart, samtidig med at de søgte enhed med de menige SPD-støtter, som ikke delte SPD-ledernes modvilje mod samarbejde med Die Linke. Disse enhedsbestræbelser skete gennem andre udenomsparlamentariske bevægelser, blandt andet fagforeningerne og ved en stor demonstration.

Valgresultatet
Stemmedeltagelsen ved delstatens valg var som sagt den næstlaveste nogensinde – 59,3 procent af de stemmeberettigede. Det er kun deltagelsen i 2000, der har været lavere. SPD fik sit dårligste resultat siden 1950, og det er samtidig første gang siden 1950, at et parti til venstre for Socialdemokratiet har opnået repræsentation i delstatens parlament.

Resultatet var som følger. Tallene i parentes er ændringen i forhold til valget i 2005:
CDU 34,6 pct. (-10.3 pct.)
SPD 34,5 pct. (-2.6 pct.)
Alliance ’90/De Grønne 12,1 pct. (+5.9 pct.)
FDP 6,7 pct. (+0.6 pct.)
Die Linke (tidligere PDS og WASG) 5,6 pct. (+2.5pct.)

De efterfølgende kaotiske forhandlinger om dannelse af en ny delstatsregering endte med, at SPD og De Grønne dannede en mindretalsregering med Hannelore Kraft fra SPD i spidsen.

Et scenarie, der ligner situationen i Nordrhein-Westfalen kan også udvikle sig i Danmark på et senere stadie. Det vil sige, at vi kan komme i en situation, hvor et venstreorienteret alternativ som SF står fast på sin politik når alle andre svigter, og for første gang kommer i nærheden af (regerings)magten.

Følgerne af dette kunne sagtens på samme måde være mediemæssige og politiske angreb fra alle tænkelige sider, mod hvilke Die Linke såvel som SF bliver nødt til at klart fast på deres politiske grundlag og søge enhed med hele arbejderklassen på alle fronter. Først og fremmest er det nødvendigt at stå fast på deres politiske grundlag og søge indflydelse til dette, men aldrig gå på kompromis og indgå i en nedskæringsregering og miskreditere sig selv blandt almindelige mennesker.

Skrevet af uddannelsesforeningen SALZ 17. maj 2010

Delstatsvalgene den 9. maj 2010 i Nordrhein-Westfalen har tre opsigtsvækkende resultater: For det første afsættelsen af den sort-gule blok, som på landsplan har sendt rystelser igennem Angela Merkels forbundsregering, for det andet valgdeltagelsen, som endnu engang var på under 60 procent og lå markant lavere end ved sidste valg i 2005, og for det tredje inddragelsen af partiet Die Linke i delstatsrådet i Nordrhein-Westfalen, den indbyggermæssigt største delstat i Tyskland.

Alt dette er udtryk for, at den voksende utilfredshed med den siddende regering med CDU [Det konservative/kristne parti] og FDP [Det liberale parti] ikke har ført til et valgmæssigt opsving for Socialdemokratiet, SPD. Tværtimod har SPD tabt meget mere end de borgerlige, både procentmæssigt men også stemmemæssigt, hvis man går ud fra på absolutte tal.

Til gengæld udtrykker det støt stigende antal sofavælgere en mere grundlæggende faldende tiltro til de parlamentariske institutioner. Derfor er valgresultatet en ikke overvældende, men på grund af overvindelsen af den udemokratiske spærregrænse på 5 procent, meget betydningsfuld succes for Die Linke, en chance for at komme langt med opbyggelsen af en politisk kraft, som kan varetage de arbejdende og udstødtes interesser.

Denne chance kan både udnyttes og forpasses. En første afgørende udfordring er hvordan man forholder sig til regeringsspørgsmålet. Et medansvar for regeringen, som vi så det i Berlin og Brandenburg, vil være et tilbageskridt og fremme alle strømninger mod en længerevarende handlingslammelse.

Vi som en uddannelsesforening, der støtter partiet åbent, kan umiddelbart ikke blande os i partiets politikdannelse, men vi kan stadig give vores mening til kende om enhver grundsætning, som efter vores mening kan blive afgørende for den nærmeste fremtid.

En regering, som ægte socialister kan og må tage ansvar for, er en regering, som går i frontalt angreb på kapitalen og dens interesser og er baseret på støtte fra de mobiliserede arbejdere og arbejdsløse; med andre ord en regering som støtter det store flertal af befolkningen mod det lille mindretal af udbyttere.

En regering, som gør alvor af at skabe omfordeling fra oven og ned, som stiller menneskelige interesser over den private ejendomsrets interesser i ejerskab af de store produktionsmidler og bankerne, og som indleder overgangen til et samfund, der ikke længere er styret af profitter, men derimod af menneskelige behov og økologisk ansvarlighed.

I alle andre tilfælde er det derfor oplagt at pege på en Ministerpræsident fra SPD for at forhindre en CDU-regering. Men støtten til – eller bare en aftale om stilfærdig tolerance overfor eller direkte indblanding i – et socialdemokratisk budget med sociale nedskæringer eller uden tilbagerulninger af de sidste års privatiseringer, vil uundgåeligt ødelægge enhver frigørende rolle for Die Linke. En sådan holdning vil derimod betyde at man er medansvarlig for borgerlig politik mod de beskæftigede, mod de udstødte, mod ungdommen og mod landets evne til at imødegå fremtiden.

For at få magten til at handle som man vil og for at styrke sin forankring, bør Die Linke i Nordrhein-Westfalen med det samme i en bred kampagne komme ud med deres budskab: At de vil styrte Jürgen Rüttgers [Den hidtige CDU-ministerpræsident] og derfor uden forbehold vil vælge Hannelore Kraft som ministerpræsident for en mindretalsregering såfremt hun ikke i ikke lader sig støtte af hverken CDU eller FDP. At de vil støtte alle politiske tiltag i delstaten, selv de mindste skridt, som går i den rigtige retning, dvs. sætter en stopper for og tilbageruller alle sociale nedskæringer, nedlæggelser af stillinger, nedskæringer på uddannelse, løndumping og privatisering.

Die Linke bør klart sige, at dette skal føres ud i livet gennem pres fra neden i tæt sammenslutning med de involverede, fagforeningerne, og andre initiativer og udenomsparlamentariske allierede.

Men først og fremmest bør Die Linke sige, at de ikke vil give Hannelore Kraft en fem-års blankocheck, og kun vil give kritisk støtte til hendes stemme i delstatsrådet, for eksempel på det udenrigspolitiske spørgsmål.

Hvis Hannelore Kraft delvist vil fortsætte den hidtidigt førte asociale politik, bør de lægge pres imod dette både parlamentarisk såvel som udenomsparlamentarisk, og gøre det klart, at for at føre en asocial politik, må hun søge støtte fra andre partier og danne andre flertal i delstatsrådet.

Hvis Die Linke i Nordrhein-Westfalen klarer denne udfordring, kommer de mere afgørende prøvelser. De vil selvfølgelig blive udsat for et stærkt pres om at skulle ”tilpasse” sig. Imod dette er der kun én effektiv kur: Orientering mod udenomsparlamentarisk mobilisering og aktivering af de udbyttede og undertrykte og den lærende ungdom.

Hvis man binder sig til parlamentarisk rutine, som kun tager udgangspunkt i de allerede eksisterende institutioner, fremmer man ikke en frigørelsesproces, som omfatter hele samfundet. Derfor gælder det om fra starten af at opbygge en tæt forbindelse til de sociale bevægelser og at tage del i disse bevægelser – ikke for at korrigere dem, men for at styrke en gensidig lærings- og bevidsthedsudviklingsproces.

Så vidt vores kræfter rækker, vil vi med de midler, vi har til rådighed som udannelsesforening, støtte denne forbindelse til de sociale bevægelser og følge med tilsvarende aktiviteter.

Underskrevet:

• Michael Aggelidis (medlem af delstatsrådet for Die Linke, fungerende medlem af bestyrelsen SALZ)
• Dr. Manuel Kellner (Pædagogisk leder SALZ)
• Prof. Dr. Ekkehard Lieberam (Videnskabeligt rådgivningsmedlem SALZ)
• Dr. Ingo Nentwig (Videnskabeligt rådgivningsmedlem SALZ)
• Hans Gerd Öffinger (Journalist, redaktionsmedlem Der Funke, Bestyrelsesmedlem SALZ)
• Dr. Michael Rieger (midlertidig formand SALZ)
• Steffen Roski (Sociolog, BdWi, rådgivende medlem SALZ)
• Peter Schüren (Socialforsker, foreningsleder SALZ)
• Rainer Spilker (midlertidig formand SALZ)
• Dr. Hans Albert Wulf (Socialforsker, videnskabeligt rådgivningsmedlem SALZ)
• Dr. Winifried Wolf (videnskabeligt rådgivningsmedlem SALZ)

Allerede i optakten til de indledende forhandlinger om regeringsmagten mellem SPD [det socialdemokratiske parti], De Grønne [Centrum-venstre parti] og Die Linke [socialistpartiet] sidste torsdag, langede SPD og De Grønne ud efter Die Linke og havde pludselig ikke tiltro til Die Linkes ”demokratiforståelse” og ”troskab mod demokratiet”.

”Vi må åbent bekæmpe Die Linke politisk” meddelte De Grønne-formanden Löhrmann i den forbindelse i et interview i FAZ [Frankfurter Allgemeine Zeitung, stor tysk avis], som blev udgivet sidste torsdag præcis samtidig med forhandlingernes begyndelse.

Og så kom selve forhandlingerne, som kun perifert handlede om delstaten Nordrhein-Westfalens fremtidige politik.

Først og fremmest handlede det om et opgør med fortiden, som blev lanceret under sloganet ”hvordan forholder du dig til DDR?“.

DDR-afledningsmanøvre
Det er i sig selv spild af tid at politikerne i Nordrhein-Westfalen skal bruge to timer på at diskutere en stat, som blev opløst for over 20 år siden, og som ingen af dem selv har boet i. Så meget mere ligegyldigt er det, når repræsentanterne for Die Linke åbent sagde, at de ikke havde noget problem med at betegne DDR som et diktatur. I stedet for at diskutere almindelige arbejdende og arbejdsløses presserende problemer, henvende sig direkte til unge og ældre i Nordrhein-Westfalen og fastholde mulige fællestræk i indholdet af den førte politik, var fokus det meste af tiden på Die Linkes ”demokratiforståelse” og ”tro på forfatningen”.

I slutningen af samtalen skulle Die Linke så bevise deres ”politiske evner” ved at tage medansvaret for smertefulde besparelser på delstatsbudgettet. På grund af den svære økonomiske situation forlangte SPD og De Grønne, at gennemsøge budgettet efter sparepotentiale. Die Linkes repræsentanter ville derimod ikke gå med til på den måde at udstede blankochecks og henviste til deres valgløfter om at de ikke ville lave nogen nedskæringer.

Valgløfterne blev væk
Ifølge SPD og De Grønnes beregninger skulle 8.700 stillinger i den statslige sektor nedlægges, selvom de netop under valgkampen havde lovet at oprette flere stillinger, især i uddannelsessektoren. Privatisering af den delstatsejede bank WestLB er også til diskussion, og der blev hurtigt taget afstand til valgløfterne om oprettelsen af op mod 200.000 nye arbejdspladser i Nordrhein-Westfalen.

Forudsætningerne for seriøse forhandlinger var ikke til stede for Die Linke, som ikke vil skære mere ned på sociale ydelser, ikke vil privatisere mere og ikke vil fyre flere ansatte. Efter at formanden for SPD i Nordrhein-Westfalen, Hannelore Kraft, reviderede valgløfterne efter valget (”Nu er valget overstået, så nu må valgprogrammet undergå et realitetstjek”), måtte hun iværksætte en afledningsmanøvre for ikke at fjerne grundlaget fra sine tilhængere, som egentlig bare ville af med den nuværende regeringsleder fra CDU, Jürgen Rüttgers.

Derfor skød hun skylden for de forliste forhandlinger på Die Linke, så hun nu kan hun koncentrere sig om forhandlingerne med CDU [konservativt/kristent parti]. Det kan heller ikke udelukkes at SPD vil forhandle med FDP [Liberalt parti], eller endda vil udskrive nyvalg og håbe på et nyt ”klart” rødt-grønt flertal, som nogle politiske kommentatorer tror.

Hvad nu?
Et vigtigt resultat af valget er, at den sort-gule delstatsregering med ministerpræsident Rüttgers i spidsen ikke længere har flertal. Folk i Nordrhein-Westfalen har tilkendegivet, at de ikke længere er indforstået med de sociale forhold i delstaten og vil have forandring. Mange gør sig store forhåbninger om, at det endelig vil lykkes at standse de sociale nedskæringer i Tyskland. Med Rüttgers valgnederlag mister den sort-gule blok nemlig også flertallet i Forbundsrådet på landsplan.

SPD burde tage dette valgresultat alvorligt og afbryde enhver forhandling om at indgå koalition med CDU og FDP. Også med deres overvejelser om nyvalg leger de med ilden, for det er ikke til at afgøre om flertalsforholdene derved vil blive mere eller mindre gunstige for den rød-grønne blok.

Et nyvalg kunne trække endnu færre vælgere til stemmeurnerne og derfor bare betyde en lavere valgdeltagelse men samme resultat. Selvom forhandlingerne bryder sammen, findes flertallet for at afsætte ministerpræsident Rüttgers stadig. Hannelore Kraft burde efter åbningen af delstatsrådet stille op som ministerpræsident og danne en mindretalsregering.

Kritisk støtte til rød-grøn regering
Nu må man sørge for at undgå, at nye koalitioner ikke bliver sneget ind gennem bagdøren, som vil hjælpe Rüttgers til at blive og fortsætte sin politik. Die Linke er klar til at afsætte Rüttgers og vælge Hannelore Kraft til ministerpræsident. Det er op til SPD og De Grønne at gøre Hannelore Kraft til kandidat og stoppe alle forsøg på regeringsdannelse med CDU og FDP. Det nye flertal med CDU og FDP ville derimod hurtigt skabe nye realiteter.

Vi vil give en rød-grøn mindretalsregering kritisk støtte og gå med på alle positive forandringer fra deres side. Men alle de tiltag, som betyder sociale nedskæringer, nedlæggelse af stillinger, nedskæringer på uddannelse, løndumping og privatisering, vil vi afvise. Vi vil gå sammen med de, som nedskæringerne går ud over; fagforbund, initiativer og andre udenomsparlamentariske samarbejder, for at øge presset på SPD om, at de skal bekende kulør.

Selvstændig politisk kurs
Uanset hvordan den nye regeringskonstellation kommer til at se ud, må Die Linke i Nordrhein-Westfalen præsentere deres egne lovforslag, som for det første trækker Rüttgers-regeringens asociale tiltag tilbage, og samtidig sætter fokus på SPD og Die Linkes fælles mål som gratis uddannelse, længere grunduddannelse til alle, og uskadeliggørelse af de store energikoncerner til fordel for kommunal betalt energiforsyning. Vi må derfor appellere til de menige SPD-medlemmer og få deres støtte. Sammen må vi øge presset på SPD-toppen, så vores politik kan føres ud i livet.

Die Linke i Nordrhein-Westfalen må straks efter delstatsrådets konstituering foreslå den øjeblikkelige afskaffelse af studiegebyrer, som det skete i Hessen i 2008. Det er på dette grundlag at man må bedømme hvorvidt SPD og De Grønne selv tager deres valgløfter alvorligt. Yderligere initiativer bør følge.

Konfrontationer forude
Die Linke må stå for en ny politisk kurs og foreslå tiltag, som fører til mærkbare forbedringer for arbejdende og arbejdsløse. Derfor må det komme til en massiv omfordeling af byrderne på koncernerne og de rige.

Den kapitalistiske krise vil i fremtiden også udløse voldsomme sociale kampe i Tyskland. Die Linke må give deres fulde støtte til disse og præge dem programmæssigt. Næste muligheder for dette er ved uddannelsesstrejken den 9. juni og ved demonstrationerne under parolen ”Vi vil ikke betale for jeres krise” den 12. juni.

Die Linke vil også i fremtiden blive konfronteret med massive mediekampagner. Krisen efterlader også kapitalens strateger med rådvildhed og vished om, at fremtidige sociale sammenstød i Tyskland er uundgåelige. Derfor må potentielle alternativer, som Die Linke netop står for, miskrediteres fra starten af. De mediemæssige angreb på partiet og dets medlemmer vil tage til. Vi må stå imod og blive ved med at skole os selv, så vi ikke møder mediernes angreb forsvarsløst.

Først og fremmest må vi forklare folk indholdet af vores alternativer til den nuværende kapitalistiske krise.