Så er KLs lockout af mere end 60.000 lærere og undervisere en realitet. Over hele landet er lærerne lukket ude fra deres arbejde.
KL kræver, med opbakning fra regeringen, at lærerne skal betale for den nye skolereform med deres arbejdstid. Angrebet på lærerne er bare første skridt fra arbejdsgiverne om at forringe løn- og arbejdsforhold for andre faggrupper. Regeringen siger selv, at den ændrede arbejdstid for lærerne skal sikre 1,5 millioner flere arbejdstimer, betalt af lærerne selv. I sit udspil til vækstplan skriver regeringen, at den vil hente 12 milliarder kr. årligt ved bl.a. ændrede arbejdstidsaftaler frem mod år 2020. Læs mere her.

Støt lærerne
KL har fra starten styret direkte mod en konflikt, med direkte opbakning fra regeringen i ryggen. Deres skuespil om, at de er parate til at forhandle, kan kun narre de mest naive.
Ansvaret for at 60.000 lærere nu er lockoutet og elever landet over står uden undervisning kan kun lægges på KL’s skuldre.

Får KL deres krav igennem, vil det have alvorlige konsekvenser – ikke bare for lærerne og dermed også eleverne – men for hele den danske arbejderklasse. KL bruger salamimetoden: en faggruppe af gangen, startende med lærerne. Lykkes det, er de næste, der står for tur, uden tvivl pædagoger, politibetjente, sygeplejersker, sosu’er osv.
Solidariteten med lærerne viste sig i praksis, da op mod 70.000 demonstrerede d. 20. marts i frysende snevejr over hele landet, under parolen: ”lærerne er de første: hvem bliver de næste?”.
Det var et godt første skridt, men det må ikke blive ved det. Skal KLs angreb bremses, kræver det, at der tages konkrete skridt til at lægge pres på KL og regeringen.

Lockoutens første dage har været præget af stor aktivitet fra lærerne. Det afgørende er, at denne aktivitet gøres mest mulig effektiv. Arbejdernes eneste styrke er enhed og sammenhold.
Første skridt er at samle de lockoutede lærere ved stormøder, både lokale og nationale, der kan diskutere og vedtage konkrete skridt videre i kampen. Derudover er det afgørende, at samle lærerne i fælles demonstrationer, for at vise hvor mange vi reelt er – både overfor lærerne selv og ikke mindst overfor omverdenen.

Danmarks Lærerforening (DLF) skriver på deres hjemmeside, at man som støtte kan skrive breve til politikerne. Men det er ikke nok. Over hele landet er der utrolig mange, der er parat til at støtte op om lærerne og som ikke mindst ser lærernes kamp som en del af deres kamp. Lærerne må, ligesom 20. marts, organisere demonstrationer, hvortil de mobiliserer massivt blandt alle arbejdere, elever og studerende.
Det kan konkret gøres ved at de lockoutede lærere tager på rundtur på de største arbejdspladser, og uddannelsessteder. Samtidig kan man bruge anledningen til at samle ind til konfliktstøtte.
En samlet demonstration er første skridt i at brede konflikten ud.

Hver dag lockouten varer, sparer kommunerne op mod 100 millioner i lønkroner (hvoraf nogle af dem så tabes igen pga. manglende skatteindbetalinger). Samtidig tømmes lærernes strejkekasse, og lærerne mister en god del af deres indtægt. Ifølge DLF er der penge til 10 ugers konflikt i strejkekassen. KLs taktik er at svække lærerne og samtidig spare penge.

Det er det evindelige problem for de offentligt ansatte. Derfor er der ingen vej uden om, at konflikten spredes ud. Flere offentlige fagforeninger havde, før lockouten trådte i kraft, luftet ideen om sympatistrejker, men de har ikke gjort alvor af truslen og ifølge reglerne for den danske model skal en ”lovlig” sympatikonflikt varsles flere uger i forvejen. Men det er kun til KLs fordel, hvis der går flere uger, før eventuelle sympatikonflikter begynder.
Der må der tages mere alvorlige midler i brug. Hele fagbevægelsen må bakke op om lærerne. Der må indkaldes til et nationalt tillidsmandsmøde, der kan diskutere, hvordan man kan sikre, at lærerne ikke bliver den første dominobrik, der falder i arbejdsgiveroffensiven. Første skridt bør være at varsle en en-dags sympatistrejke, for at lægge maksimalt pres på KL og regeringen, med truslen om at følge dette op med yderligere strejker hvis ikke de giver sig.

Regeringsindgreb?
Den ene ”arbejdsmarkedsforsker” efter den anden udtaler, at et regeringsindgreb er uundgåeligt. Det er imod dette, at fagbevægelsens top bliver mest oprørt: deres støtte til lærerne har indtil nu handlet om et forsvar for den ”Danske model”. Men hvad er den danske model? I alle større konflikter siden 1930’erne har regeringer grebet ind i konflikterne. Den eneste undtagelse er konflikten i 2008, hvor bl.a. sygeplejersker var i en 9 uger lang strejke. Selvfølgelig forsvarer vi retten til frie forhandlinger. Og ikke mindst går vi kraftigt imod, at regeringen forsøger at få sin folkeskolereform betalt af angreb på lærernes arbejdstid – det er fuldstændig uhørt!

Men det vigtige i denne konflikt er angrebet på lærernes kollektive arbejdstidsaftaler, de angriber retten til kollektive overenskomster. Det er dette angreb, der må stoppes. Det er det, konflikten handler om. Man kan ikke komme uden om, at det indirekte er regeringen, der sætter rammerne for lærernes løn- og arbejdsforhold, ved at sætte rammerne for kommunernes økonomi. Og man kan ikke komme udenom, at det er KL og regeringen, der sidder med nøglen til at stoppe konflikten, da de er arbejdsgiverne. Derfor må der lægges maksimalt pres på dem.

Regeringen er i fuld gang med at gøde jorden for et regeringsindgreb, selvom de naturligvis benægter det officielt. Det har været planen fra start af, at regeringen skal gribe ind. Allerede nu må lærerne og resten af fagbevægelsen forberede sig på når regeringsindgrebet kommer. Allerede nu må mobiliseringen imod et indgreb starte. Der må være en plan for demonstrationer, stormøder og strejker lige så snart et indgreb bliver lanceret. Griber regeringen ind har den valgt at bryde med den danske model. Så er der intet, der binder fagbevægelsen til at overholde den: et regeringsindgreb må mødes af strejker og demonstrationer.

Allerede nu er der massivt pres fra regeringspartiernes bagland. Lokalpolitikere fra Socialdemokratiet og SF har startet en underskriftindsamling fra partiernes medlemmer om, at et eventuelt regeringsindgreb ikke bare må ophøje KL’s krav til lov. Alene det første døgn havde mindst 85 byrødder fra S og SF skrevet under. En af initiativtagerne, viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) fra Lyngby-Taarbæk, forklarer, at det er et ”nødskrig”: ” Hertil og ikke længere. Den linje, der bliver lagt for dagen, går imod alt det, vi tror på – nemlig at man prøver at forhandle sig frem til en løsning. I stedet har man sat sig til bordet og sagt til lærerne: Vi skal spille sorteper, og I er sorteper”. (Pol 01.04.13)

Både Socialdemokratiet og SF lider i meningsmålingerne, fordi de har fortsat den borgerlige nedskæringspolitik efter de kom til regeringsmagten. Dette angreb på lærerne kan kun yderligere underminere deres opbakning. De er hastigt ved at bane vejen tilbage for de borgerlige ved næste valg.

Enhedslisten har kaldt finansminister, Bjarne Corydon, i samråd om, hvorvidt han har stået bag KL’s kurs, hvilket han naturligvis benægter.
Enhedslisten må tage initiativ til politisk støtte til lærerne, sammen med alle dem i S og SF der vil være med. En sådan støtte må ikke begrænse sig til spørgsmål i folketingssalen, men til en aktiv mobilisering fra partiernes medlemmer på landets arbejdspladser, faglige klubber, skoler og universiteter til at vise solidaritet med lærerne.

Arbejdsgiverne har startet et frontalt angreb på de danske arbejdere. Desværre har fagbevægelsens svar indtil nu været kompromisser og forhandlinger.
Løn- og arbejdsforhold er blevet svækket og medlemmerne er strømmet ud af fagforeningerne. Den udvikling vendte for Danmarks Lærer Forening i ugerne op til lockouten hvor hundredvis af lærerstuderende meldte sig ind som medlemmer. Det viser, at de unge er parate til at kæmpe, og at vejen ud af dødvandet for fagbevægelsen er at gå forrest i forsvaret for løn- og arbejdsforhold.
Første skridt i den kamp er solidaritet med lærerne.

For en national demonstration for alle der bakker lærerne op!
For stormøder for lærerne!
For et nationalt tillidsmandsmøde!
For sympatistrejker!

Støt lærernes kamp!
Lærernes kamp er elevernes kamp!
Lærernes kamp er hele arbejderklassens kampe!