Tegn abonnement på Revolution!! Tryk Her!Leder: Alle har brug for dem – få kan få dem, og kun hvis profitten er høj nok. Covid19-vacciner er blevet en efterstræbt frelse og et potent magtmiddel. Det land, der kommer først ud af pandemien, kan feje sine konkurrenter af banen. Men vacciner er især et magtmiddel for medicinalindustrien, som kan sætte priser og betingelser for nationalstaterne, som de lyster, fordi omkostningerne ved ikke at have vaccinerne er uendeligt meget større end, hvad medicinalmonopolerne måtte forlange. Som de ville sige inden for finansverdenen: Det er en TINA situation – There Is No Alternative.
Men det gælder naturligvis kun for de lande, der har råd. Verden er ved at blive delt op i de, der har vacciner, og de, der ikke har. Kun 10 lande har indtil videre, ifølge FN, stået for 75% af alle vaccineinjektioner, mens ca. 130 lande end ikke har fået et eneste. Kun 18% af verdens befolkning forventes at blive vaccineret i 2021.
Hvis handelskrigen mellem USA og Kina var slem for verdensøkonomien før corona, så kan konsekvenserne af denne vaccineulighed blive langt større og langt mere brutale. Millioner af dødsfald og kollapsede sundhedssystemer i de såkaldte udviklingslande, mens diskoteker og festivaler kan starte igen i Vesten, for lukkede grænser.
Objektivt set er den eneste måde, at bekæmpe pandemien på, at gøre det på international basis, for vira er ikke ret gode til at respektere grænser. Men nu, i dette kapitalistiske paradis, er det hvert land (eller handelsblok) for sig selv, mens medicinalmonopolerne svinger taktstokken til den samme gamle sang om mere og mere profit. Hvor længe skal denne absurde tilstand vare ved?
Selv for en stat, så rig som den danske, har konsekvensen af den fuldstændige afhængighed af ganske få aktører på det private marked, for at skaffe vacciner, værnemidler osv., været lange ventetider, gigantiske udgifter for arbejderklassens skattekroner og unødvendig lidelse og død. Og hvorfor? Fordi markedet er anarkisk og uplanlagt. Aktørerne handler kun for at få profit. Udvikling og produktion bliver ikke sat i gang med mindre, der kan tjenes penge på det. Så efterspørgslen skal være tilstrækkelig desperat, priserne tilstrækkelig høje, for at nye produktionslinjer sættes op eller eksisterende omstilles. Overvej lige hvilken verden vi lever i: Vi har den nødvendige viden og materiel. Vi ved, hvad der skal gøres for, at millioner af liv kan reddes på verdensplan. Men intet bliver gjort, fordi medicinalgiganterne ikke kan tjene penge på fattige mennesker.
Det kan de til gengæld på de rige lande. Medicinalgiganterne har således scoret gigantiske ordrer. EU har tegnet kontrakter på levering af nok vacciner til at vaccinere EU’s befolkning to gange (altså ikke to skud, men fire), USA har lagt beslag på fire gange så mange som nødvendigt og Canada seks. Disse vacciner skal leveres, inden det bliver de fattige landes tur – men de har jo heller ikke råd alligevel.
Coronapandemien har sat spotlyset på markedets fallit og absurditet. Det hele kunne løses på kort tid, hvis patenterne blev tvangsopløst og sat fri, og den nødvendige produktionskapacitet nationaliseret. Men det sker ikke. For det vil krænke medicinalmonopolernes hellige ejendomsret. Og hvor ville vi være, hvis menneskehedens behov pludselig blev sat over profitmotivet? Som Rosa Luxemburg ridsede det op for over 100 år siden: Vi står overfor valget mellem socialisme eller barbari.
