Politikerne elsker at fortælle os, at Danmark forsvarer demokrati og ytringsfrihed. Myndighedernes repression af Palæstina-solidaritetsbevægelsen har dog udstillet, at al den fine snak om demokratiske rettigheder er intet andet end tomme ord. Disse værdier ryger nemlig lige ud af vinduet, så snart den herskende klasses interesser trues.
I Revolution har vi tidligere rapporteret om politiets arrestation af en række Palæstina-aktivister. På bare seks uger har der været syv ransagninger midt om natten af aktivister, som har demonstreret uden for våbenproducenten Termas fabrik i Søborg. En af dem blev varetægtsfængslet den 4. oktober og blev holdt i næsten 2 måneder.
Men denne repression står ikke alene. For nylig kunne medierne rapportere om en 15-årig pige, som er blevet tiltalt og dømt for terrorbilligelse. Hendes forbrydelse? En kommentar skrevet på et Facebook-opslag om angreb på Israel, hvor hun skrev “Yass”. Ydermere er en kvinde fra Hjørring også blevet tiltalt for terrorbilligelse for en kommentar på Facebook.
Denne repression er åbenlyst politisk motiveret og handler om noget langt mere grundlæggende end de specifikke personer, der bliver udsat for myndighedernes angreb. Angrebene er et forsøg på at slå et slag mod hele Palæstina-solidaritetsbevægelsen, som Christiansborg og toppen af samfundet i over et år har forsøgt at standse med trusler og falske påstande om, at bevægelsen skulle være “antisemitisk”.
For nyligt har vi også set forslag som antisemitisme-aftalen og en lovgivning, der er sendt i høring af justitsminister Peter Hummelgaard. Begge er åbenlyse målrettet efter Palæstina-solidaritetsbevægelsen. Antisemitisme-aftalen sammenkæder foragt for staten Israel med antisemitisme og Hummelgaards fremsatte lovgivning giver politiet mulighed for at hæve straffen for disse “hadsforbrydelser” med 50%.
Med dommene og stramningerne af lovgivningen forsøger regeringen at sende en advarsel. Det er et signal til alle unge og arbejdere, der står i solidaritet med det palæstinensiske folk: de skal frygte, hvilke konsekvenser det kan have for dem, hvis de taler åbent imod regeringens imperialistiske politik.
Et tegn på svaghed
I perioder med relativ stabilitet og klassefred kan borgerskabet opstille en demokratisk facade. I disse ‘stabile’ perioder kan borgerskabet tilade rettigheder som ytringsfrihed og retten til at demonstrere. Men under denne demokratiske facade gemmer der sig stadigvæk kapitalens diktatur, som bliver tydeligt så snart kapitalisternes rigdom og magt bliver truet.
For i perioder hvor kapitalismen går i krise og klassekampen tager til, begynder borgerskabet at vise sit virkelige grimme ansigt. Det er sådan en periode vi gennemgår nu. Rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed bliver nu en risiko for den herskende klasse, der er bange for at disse rettigheder kan bruges til at true deres interesser.
Det er i den kontekst, vi skal se repressalierne mod Palæstina-solidaritetsbevægelsen. Selvom staten i dag primært slår ned på en lille håndfuld pro-palæstinensiske aktivister og tilfældige folk på Facebook, ser den herskende klasse med frygt på solidaritetsbevægelsen, som den med rette ser som et forvarsel på de endnu større bevægelser, fremtiden vil bringe.
De forudser enorme kampe i den kommende tid og forsøger at puste sig op nu, i håb om at se stærke ud. Men langt fra at være et tegn på styrke er deres angreb et tegn på svaghed og frygt for den vrede, som hver dag forstærkes imod det system, regeringen forsvarer.
Hvem billiger rent faktisk terrorisme?
Den herskende klasse har gang på gang vist, at parolen om demokrati for dem blot er et redskab, som de kan bruge til at retfærdiggøre deres reaktionære interesser.
De invaderede Irak “for demokrati”, det samme gjorde de med Afghanistan. De bombede Libyen og Syrien “for demokrati”. Og i dag støtter de op om et folkemord begået af “det eneste demokrati i Mellemøsten”, Israel, der indtil videre har dræbt over 45.000 og fordrevet millioner.
Man får lyst til at spørge: Hvor er arrestationerne af politikerne, der støtter den terrorisme som Israel begår? Hvor er de store overskrifter på DR, der råber om politikernes “terrorbilligelse”? Intet af dette sker, fordi Israel er vestlig imperialismes brohoved i Mellemøsten, og politikerne vender derfor det blinde øje til Netanyahus udryddelseskrig mod det palæstinensiske folk.
Mette Frederiksen, Trols Lund Poulsen og Lars Løkke har ingen ret til at beskylde nogen for “terrorisme” eller “terrorbilligelse”. Hvis der er nogen der billiger terror, så er det Vestens statsledere, der i årtier har set gennem fingre med Israels etniske udrensning af palæstinenserne og destrueret utallige lande til ukendelighed.
Kæmp tilbage
I Revolutionært Kommunistisk Parti står vi skulder ved skulder med de arresterede Palæstina-aktivister og fordømmer på det hårdeste statens repression. Statens forfølgelse af alle, der udtrykker sin solidaritet med Palæstina, vil ikke skræmme os til stilhed. Tværtimod er vi klar til at kæmpe tilbage og forsvare vores ret til at ytre os, demonstrere og kæmpe imod regeringens pro-zionistiske politik.
Som kommunister må vi sige tingene lige ud: vi kan ikke regne med at staten beskytter vores demokratiske rettigheder. Så længe kapitalismen består, vil imperialismen også bestå, og angrebene på de demokratiske rettigheder vil blive ved.
Den eneste måde vi kan garanterer en reel demokratisk fremtid og stoppe vestlig imperialismes blodbad i Gaza, er ved at organisere os mod det system, der er roden til det hele: kapitalismen.
- Befri alle arresterede aktivister fra Palæstina-Solidaritetsnetværks Aktionsgruppe og drop enhver tiltale, der er blevet rejst imod dem!
- Stop kriminaliseringen af bevægelsen i solidaritet med Palæstina!
- Forsvar retten til ytringsfrihed! Anti-imperialister skal ikke have mundkurv på!
- Et slag mod én, er et slag mod alle! Intifada indtil sejr!
