Bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole (KP) har i et brev til de lærerstuderende på Nyelandsvej tirsdag den 9. december meddelt, at de på et møde samme dag har “principgodkendt sammenlægningen [med Campus Carlsberg]” fra sommeren 2026. Samtidig siger de, at den endelige beslutning er blevet udskudt til et nyt møde den 12. januar, hvor den kan omgøres, såfremt der er fundet penge til KP fra fx kommunen eller Folketinget. 

Det kommer i kølvandet på de sidste to uger, hvor de lærerstuderende har besat deres skole i en uge og startet en bevægelse imod lukningen. Det har bestyrelsen tydeligvis ikke kunne ignorere. Af frygt for at den fortsatte, turde de ikke tage den endelige beslutning i tirsdags. Men bestyrelsen prøver nu i en kynisk manøvre at afspore bevægelsen.

Manøvre

De forsøger at udtrætte de studerende ved at trække kampen i langdrag hen over juleferien og afspore bevægelsen ind i sikre kanaler i Folketinget og Rådhuset, hvor de studerende ikke er repræsenteret. De prøver at give de studerende indtrykket af, at de har lyttet og gjort, hvad de kunne, men det er i virkeligheden et forsøg på at kvæle bevægelsen. 

Kampen er dog ikke slut. De lærerstuderende har taget en brav kamp op og viser vejen frem for studerende i hele landet om, hvordan man bekæmper besparelser og angreb som disse. Nu står bevægelsen i en ny situation, og spørgsmålet om, hvad vi kæmper imod, og hvad de næste skridt er, er endnu mere presserende at kunne svare på. 

Som vi har beskrevet, er lukningen af Nyelandsvej et angreb mod vores uddannelser og velfærd og et direkte resultat af årtiers nedskæringspolitik fra regeringen. Derfor kan vi ikke have nogen tillid til, at de samme politikere, som har ført denne politik, kommer til at finde nogle holdbare løsninger og bevare Nyelandsvej.

Bevægelsens styrke har ligget i, at de studerende har taget kampen i egne hænder og brugt den danske studenterbevægelses metoder. Det er kun vores egne kræfter og støtten fra andre studerende og arbejdere, vi kan stole på i kampen mod nedskæringer. 

Ulv i fåreklæder

Fra starten af har forskellige karrierepolitikere fra Christiansborg og Rådhuset som en ulv i fåreklæder omfavnet bevægelsen og erklæret sig venner af de studerende. Socialdemokratiets folketingsmedlem Ida Auken var f.eks. hurtigt ude og erklære sig som støtter af bevægelsen. Hun talte endda til en demonstration den 9. december, hvor bestyrelsen skulle afgøre, om Nyelandsvej skulle lukkes. 

Men hun og hendes parti (Socialdemokratiet) er direkte ansvarlige for nedskæringerne de seneste årtier, der har ledt til besparelserne, som nu rammer læreruddannelsen. De selvsamme politikere har imidlertid ingen problemer med at finde endeløse milliarder til våbenproduktion og krig. Men når det kommer til vores uddannelser og velfærd, er der pludselig ingen penge at finde. 

Elitens politikere har hele tiden frygtet, at bevægelsen skulle sprede sig til andre uddannelser og blive taget op af landets studerende, som oplever de samme angreb og nedskæringer, der kommer fra regeringen med Socialdemokratiet i spidsen. De er selv bevidste om, at lukningen af Nyelandsvej ikke er et isoleret eksempel, men endnu en “nødvendig” nedskæring. 

I hendes tale til demonstrationen var det også tydeligt, at hun forsøgte at afpolitisere og begrænse bevægelsen ved at sige til de studerende, at de nu “har gjort, hvad de kunne.” Hvis det stod til hende og Socialdemokratiet, så skulle de studerende blot acceptere den beslutning, der nu er taget og lade være med at kæmpe videre.

Hun og de andre politikere har ikke støttet bevægelsen for at hjælpe de studerende med at vinde og stoppe besparelserne på læreruddannelsen, men for at dække over deres angreb mod arbejdere og unge og vinde opbakning op til et folketingsvalg. 

Hvis Nyelandsvej skal bevares, kan vi ikke have nogen illusioner til, at disse politikere står på vores side og finder en “løsning” inden den 12. januar. Kampen for at bevare Nyelandsvej må derfor tages ud til andre studerende.

Kampen er ikke slut!

Besættelsen i forrige uge har givet de studerende en smag for, hvilken styrke vi har, når vi organiserer os på vores uddannelser. Det er det, som bestyrelsen og politikerne frygter og forsøger at afspore med deres kyniske manøvre. Men kampen er ikke slut. 

Studenterbevægelsen omkring Nyelandsvej kan spredes til andre uddannelser ved at tage det op som en større kamp mod nedskæringer, der ikke blot handler om at bevare ånden på et enkelt studie, men som er et angreb på vores uddannelser og velfærd generelt. 

Det vil række hånden ud til andre studerende, der oplever de samme angreb, og eskalere bevægelsen til at involvere flere og promovere idéen om, at vi kan bekæmpe nedskæringer og angreb fra toppen af samfundet, når studerende står sammen og sætter foden ned. 

Bevar Nyelandsvej!

Stop nedskæringer på vores uddannelser og velfærd!