(læs mere om nedskæringerne i kommunerne på vores tema-side)
I Roskilde kommune, som i mange af landets andre kommuner, er der lagt op til massive besparelser fra i 2007. Dette angreb kommer oven på 15 års kontinuerlige besparelser. I forvejen er der i år allerede blevet skåret massivt, hvilket bl.a. betød indefrysning af midler og total ansættelsesstop i flere måneder. Nu planlægger byrådet i Roskilde så at skære 5 pct. på 2007-budgettet. Dette har fået mange kommunalt ansatte og forældre til at mene, at det er gået for vidt.
Det i så høj en grad, at den samlede fagbevægelse i Roskilde, med støtte fra forældrebestyrelserne, har indkaldt til demonstration d. 28. august, og et møde for alle kommunalt ansatte i Ny Roskilde kommune d. 6.september på Amtsgymnasiet kl.19.30, hvor de videre skridt i kampen skal diskuteres.
Hvad er konsekvensen af besparelserne?
Altså, de her besparelser på 5 pct. får vidtrækkende konsekvenser for de ansatte i kommunen, men også alle de personer der skal modtage den service som de ansatte giver. Det være sig børn, forældre, unge og gamle. Dette har fået mange ansatte til at føle at man ikke længere kan være det bekendt.
Nogle af konsekvenserne på folkeskolerne er, at der skal fyres mellem 36 og 51 lærere, hvilket betyder stigende klassekvotient og mindre tid til den enkelte elev. Det samme gælder for daginstitutioner og SFO’er, hvor adskillige står til fyring. Der bliver skåret på driften, hvilket betyder mindre vedligeholdelse, vikardækning og nyt legetøj osv.
Inden for det resterende offentlige område oplever man også konsekvenserne af de foreslåede besparelser. I forvejen er situationen meget presset, og de her spareplaner vil forværre det. Inden for administrationen vil der komme massevis af fyringer og i forvejen er arbejdsklimaet dårligt, hvilket kommer til udtryk gennem en sand stress-epidemi.
Så alt i alt er det som at træde en liggende mand i hovedet.
Hvad er det der gør netop disse foreslåede besparelser så slemme, at I har valgt at indkalde til demonstration og protestmøde
Folk har simpelthen fået nok. Disse besparelser er ikke et enkeltstående fænomen. Det er noget de ansatte i Roskilde Kommune har oplevet gentagne gange de sidste år. Der er fx på børneinstitutionerne efterhånden blevet skåret så meget i personalet at man bliver syg af at gå på arbejde. Hvis bare der er en smule sygdom, må folk ligge vandret for at få det daglige arbejde til at hænge sammen. Det er en ond spiral.
I for eksempel ældreplejen, har vi set fra andre steder i landet, hvad resultatet af manglende tid, har af betydet for omsorgen, som eksemplet fra Fælledgården i København viser. Arbejdsforholdene medfører direkte sygdom for de ansatte pga. stress.
Det er simpelthen utroligt, at det skal være tilfældet i en situation, hvor samfundet som helhed, gennemsnitligt set, aldrig har været rigere. Statskassen bugner af penge, op mod 100 mia. kroner, og erhvervslivets top hiver millionlønninger og det ene rekordoverskud ind efter det andet. Penge der med et snuptag ville kunne lette byrden for de ansatte, og kunne give almindelige arbejdere, unge og ældre en ordentlig velfærd.
Desuden, rent lokalt, ved lokalvalget i 2005 i Roskilde, viste folk, at de havde fået for meget af det her nedskæringsræs. Det gjorde de ved at vælte Venstre-styret og give Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten flertallet. De tre arbejderpartier kan alene tage beslutningerne i Roskilde byråd, og det er dem der skal fastlægge budgettet for næste år. I stedet for at bruge det røde flertal, er Socialdemokraterne tilsyneladende gået sammen med de borgerlige, som Roskildes befolkning havde smidt på porten. Det ser nu ud til at Socialdemokraterne har tænkt sig at gennemføre de her besparelser, med undskyldningen om at regeringen har tvunget dem til det.
Det kan vi simpelthen ikke sidde overhørigt
Nu har i så valgt at indkalde til demonstration, og møde for alle kommunalt ansatte, men hvordan startede bevægelsen i Roskilde?
Modstanden mod besparelserne har sådan set ligget og ulmet på arbejdspladserne hele tiden. Men det som der har manglet, har været at kunne give den et samlet udtryk, og kunne give et perspektiv for hvad der skal til for at få taget dem af bordet. Det som jeg gjorde i min egen fagforening, FOA, hvor jeg er aktiv, var at presse på for at vi måtte gøre noget aktivt for, at forhindre de her nedskæringer. Jeg tog så herefter rundt og fik snakket med de resterende fagforeninger i Roskilde, hovedsageligt de store offentlige fagforeninger, som BUPL og lærerne og HK, og fik dem med på at arrangere et møde omkring hvad man skulle gøre ved det her. Og på det møde, med en række tillidsfolk, enedes vi om først at afholde en demonstration og så lave et stormøde, hvor vi skal samle de forskellige erfaringer fra arbejdspladserne og finde en vej frem. Og siden de enkelte fagforeninger fik sat den plan i værk, er det gået stærkt. Nu er det sådan, at alle organisationerne under LO, FTF og AC i Roskilde støtter op.
Hvad skal der til for at få nedskæringerne af bordet? Er det nok med en demonstration, og vise politikerne at man er utilfreds?
Det er der nok nogen der mener. At det er vigtigt at vi får lavet lidt ballade og får lavet nogle gode skriftlige svar til politikerne, og på den måde gør opmærksom på at vi ønsker en anden vej. Men det mener jeg ikke er nok. Altså, vi ønsker ikke bare at vise vi er utilfredse. Den her kamp, den skal edderma’me vindes, fordi hvis der kommer ringere forhold, vil endnu flere blive syge at gå på arbejde. Det kan simpelthen ikke være rigtigt.
Hvis denne her kamp skal vindes, så mener jeg at man må overveje at tage spørgsmålet om arbejdsnedlæggelser op. For hvis vores lokalpolitikere og i sidste ende regeringen på Christiansborg skal tvinges til at give flere penge til kommunerne, så bliver vi sgu nødt til at true dem reelt. Og det gør vi først, i det øjeblik, at vi nægter at føre deres besparelser ud i livet. Og derudover har vi jo set andre steder i landet, at der også er protester mod nedskæringer i den lokale velfærd. Og hvis det er, at protesterne blive samlet nationalt af vores forbund, eller en national tillidsmandsring, så vil det være en bevægelse som kan ryste den borgerlige regering i dens grundvold, og i sidste ende føre til dens fald.
Nu er der jo nok mange socialister rundt om landet, der er gerne vil gøre noget aktivt for at bremse de her besparelser. Hvad mener du er socialisternes opgave i de kommunale kampe?
Altså, først og fremmest er det vigtigt, at socialister, når de er i sådan nogle bevægelser, ikke bare er passive deltagere, men prøver at give folk nogle svar, og hvad der skal til for at vinde. Hvad der er grunden til alle de her nedskæringer. Og der er jo åbenlyst inden for det offentlige område, at vi har en regering der dikterer nedskæringer og giver skattelettelser til de rige og de store firmaer. Hvis man formår at forklare det her til folk, så er den næste opgave at gøre denne her meget konkrete kamp, til en generel kamp for velfærd. Dermed også en kamp imod den borgerlige regering, og dens angreb på vores arbejds- og leveforhold.
Men for at det er muligt, er den allervigtigste opgave for socialister at være aktive, der hvor folk er. At gå ind i fagforeninger og arbejderpartierne, og kæmpe for en politik der tilgodeser almindelige mennesker; arbejdere, unge og ældre. En politik, der kan genopbygge velfærdssamfundet, en arbejderpolitik. For som man kan se i Roskilde, kan et enkelt individ ikke ændre historien, men hvis man formår at give de ophobede modsætninger, der ligger under overfladen, et udtryk, så kan det vinde utroligt genklang i sådan en situation som vi står i nu. Og her kan bevidste socialister spille en enorm rolle i at føre kampen frem og generalisere den.
