Mandag var der igen masseprotester i Iran. Endnu en gang var det ungdommen, der gik forrest. Det var de største protester siden 4. november. Rapporter melder om, at sikkerhedsstyrkerne omringede Teheran Universitet, og at titusindvis af de berygtede basij-bøller, der agerer stormtropper for regimet, angreb demonstranter overalt i Irans hovedstad. Politiet angreb de studerende med tåregas.
Demonstranterne råbte endnu en gang slagord som ”død over diktatoren”, ”vær ikke bange, vi står sammen” og ”geværer, kampvogne, basij-folk er ikke længere effektive”, hvilket henviser til regimets forsøg på repression. Der meldes om, at det i enkelte tilfælde er lykkedes for demonstranterne at få fat i politifolk, der har fået sig en omgang klø. Flere studerende ødelagde portrætter af Ayatollah Khomeini, den tidligere leder af den islamiske republik.
De studerende på Amir Kabir Universitet udsendte mandag en resolution, der opfordrede til kamp imod præsident Ahmadinejads styre: ”Vi beder alle om at komme til universiteterne, så vi kan have en fælles stemme i protest over statskuppet,” sagde udtalelsen, der var underskrevet ”Grønne universitetsstuderende på iranske universiteter”. Den grønne farve er den farve, som massebevægelsen i Iran har taget til sig som sit symbol.
Protest og repression
Der meldes om store demonstrationer på universiteter i større byer overalt i Iran. Blandt andet er der rapporter om demonstrationer i Isfahan, Mashad, Tabriz, Kerman, Arak, Shahr Kord, Zanjan, Gilan, Karaj, Ilam, Yasouj, Shiraz og Hormozgan. I Teheran var der protester ved Teheran Universitet, ved Kunstakademiet og ved andre universiteter og højere læreanstalter, såsom Amir Kabir, Khajeh Nasr, Sharif, Azad Central og det polytekniske universitet Elm-o-Sanat.
Protesterne har ikke været begrænset til universiteterne. Tilsyneladende har gymnasieelever flere steder også været i protest. Et eksempel kan ses her, hvor en gruppe gymnasieelever samles og råber slagordet “død over diktatoren”
Video af studerende, der råber ”Død over basij-folkene”:
Tirsdag morgen angreb revolutionsgardister og basij-bøller Teheran Universitet og Shahid Beheshti Universitet. Det meddeles, at portene til Teheran Universitet blev åbnet af universitetets egne vagter for at militsfolk kunne strømme ind og overfalde de studerende med knipler og peberspray. Et ukendt antal studerende blev anholdt og ført bort.
Sprækker og splittelse i regimet
Myndighederne indførte mandag en ikke-erklæret undtagelsestilstand. Alle journalister fik deres pressekort inddraget for en periode på tre uger. Det viser, at regimet er dødsens angste for den sprængfarlige situation i Iran. De er bange for, at protesterne igen skal brede sig til andre dele af samfundet – og frem for alt er de bange for, at arbejderklassen skal træde ind på scenen og lamme industrien og produktionen af olie og gas.
De studerendes protest viser, at de iranske masser er dygtige til at udnytte enhver åbning i regimet til at udtrykke utilfredshed. Normalt er den nationale ”studenterdag” på den 16. azar i den iranske kalender en dag, som regimet bruger til at vise sin egen styrke og udtrykke sin hykleriske og falske ”anti-imperialisme”. Men massebevægelsen har flere gange benyttet sig af sådanne sprækker til at gå på gaden på dage, hvor det plejer at være legalt at demonstrere – men demonstrationerne har været vendt imod regimet selv.
Studenterdagen
Studenterdagen er en mindedag for drabet på tre studerende på Teheran Universitet under de studerendes kamp imod det kup, som Storbritannien og USA stod bag. Kuppet var aktivt bakket op af CIA og Storbritannien og afsatte den demokratisk valgte Mossadegh, der havde nationaliseret Irans olieressourcer og dermed var kommet i konflikt med britisk og amerikansk imperialisme.
De tre studerende, Mostafa Bozorgnia, Mehdi Shariatrazavi og Ahmad Ghandchi, der blev dræbt af Shahens styrker dengang, står også i dag som et symbol på de iranske studerendes revolutionære traditioner. To af de dræbte studerende (Mostafa Bozorgnia og Mehdi Shariatrazavi) var angiveligt enten medlemmer af, eller sympatisører med det kommunistiske Tudeh-partis ungdomsafdeling. Det er meget sigende, at de monarkistiske reaktionære, der også hævder at kæmpe imod mullah-regimet, i årevis har forsøgt at udslette den 16. azar som protestdag – ja, selve mindet om dagen har de forsøgt at smadre.
Studerende i Qazvin i demonstration:
Ungdommen er forrest
De studerendes masseprotest er et barometer for den utilfredshed og eksplosive stemning, der ligger under overfladen i Iran. Regimets repressive svar viser, at de absolut ikke er trygge ved situationen. Lige nu er masserne ved at gøre sig deres erfaringer.
Nogle såkaldte arbejderledere og ”venstreorienterede” i Danmark og andre lande har afskrevet bevægelsen i Iran, fordi det ikke er arbejderklassen, der er forrest. Men problemet er ikke, at middelklassen, der tidligere har været regimets grundpille, er i oprør. Tværtimod gør denne faktor revolutionen langt nemmere. Det er en elementær sandhed i alle revolutioner, at unge studerende ofte er hurtigere til at bevæge sig end arbejderklassen, og derfor er et følsomt barometer for underliggende stemninger.
Revolutionen er langt fra slut, tværtimod er den først lige begyndt. En revolutionær proces er ikke en lige linje, og slet ikke når der ikke er en bevidst ledelse.
Opgaven nu er at få arbejderklassen i spidsen for bevægelsen, som den eneste klasse, der kan give regimet dødsstødet. Uden den iranske arbejderklasses venlige tilladelse bliver der ikke pumpet én eneste dråbe olie op af undergrunden, ikke én bil bliver produceret, ikke én pære lyser, ikke én eneste bus kører. Hele samfundet går i stå. Det var den iranske arbejderklasse, med oliearbejderne i front, der gav dødsstødet til Shahens regime med generalstrejken i 1979. Det er disse metoder, der kan smadre det rådne, kapitalistiske mullah-regime.
