Interview om sikkerhed, krav og fagbevægelsen
Det er som at slå i en dyne….


Lasse Bertelsen



6 minutter

Vi bringer her et interview med malersvenden Nina Sørensen. Nina er sikkerhedsrepræsentant i malerfirmaet SBM og med i klubbestyrelsen. Nina har i de sidste 18 år været fagligt aktiv i Malernes Fagforening i Storkøbenhavn og har været med til at danne faglige klubber i en række firmaer. “Det startede da jeg arbejdede sammen med en kollega der var vant til at arbejde på akkord. Når man arbejder på akkord er man nødt til at kende sin overenskomst og det fagretslige system.” Udover sine aktiviteter i værkstedsklubben hos SBM sidder Nina også i Malernes Fagforenings udvidede bestyrelse og i fagforeningen internationale udvalg.

Hvad mener du om sikkerheden på arbejdspladserne – hvad er problemerne?
“Jeg mener at der er store problemer – det går den forkerte vej. De siger at der er et opsving, men indenfor sikkerhedsområdet er der tale om et “nedsving”. Der er problemer med stilladser, korrekte masker, indretningen af byggepladser osv. For nylig blev jeg kontaktet af en kollega som måtte vade igennem mudder for at kunne komme frem til arbejdspladsen, hvilket jeg også har hørt andre klage over. Det er som at slå i en dyne når man vil gøre noget ved det. Jeg blev smidt ned på en plads hvor jeg skulle gå til sikkerhedsmøder, men blev uden videre fjernet af firmaet da der blev stillet krav om forbedringer af sikkerheden. Det viser arbejdsgivernes indstilling. Man kan også se det på det stigende antal dødsulykker indenfor byggeriet – der har været dobbelt så mange som året før. Der er problemer med manglende skure og velfærdsforhold. Også problemer med at få udleveret sikkerhedssko. Folk kunne godt råbe lidt mere op end de gør. Det burde være os der har fat i den lange ende, de kan jo ikke producere noget uden os. Der er også eksempler med rullestilladser. Har man sat rullestilladser op inden 1998 behøver man ikke noget kursus ifølge loven. Det betyder, at de stilladser kan være meget farlige. Jeg har lige haft en sag med to kollegaer, hvor vi fik ret i et stilladset var opsat forkert. Men det kan jo være lige meget at få ret hvis man er faldet ned af et stillads. Men firmaet mente at vi var pivede.”

Regeringen har for nylig fremsat en lovændring der forringer sikkerheden – hvad sker der med det?
“Regeringens lov kunne ikke vedtages på grund af noget juridisk. Fagligt Ansvar holdt en konference om det som var rigtig god. Det blev gjort klart at resultatet af lovforslaget ville betyde at arbejdsgiverne kunne slippe for straf i større omfang end i dag. Hvis loven vedtages betyder det at en ansat der begår et brud på sikkerhedsreglerne alene bliver straffet for det. I dag er det firmaerne der straffes. Det nye er at de ansatte får højere bøder og at firmaerne undgår straf. Det vil helt klart betyde en forværring af arbejdsmiljøet. Samtidig bliver det sværere at få erstatning.
Når du bliver ansat i et firma i dag får du en masse papirer du skal skrive under på. Hvis det nye lovforslag kommer igennem har du dermed skrevet under på at du er instrueret i sikkerhed og så er det ens egen skyld. Faktisk bør man have en skriftlig garanti fra firmaerne om at de har ansvaret, så man ikke kommer i klemme. Jeg var også med til et møde i LO Storkøbenhavn om det samme spørgsmål. Men det var en værre omgang hø.
En arbejder faldt for nyligt ned af et stillads og døde. Men måske bliver der ikke rejst tiltale mod firmaet. Der er åbenbart nogle omstændigheder der gør at man ikke rejser en sag når en arbejder bliver slået ihjel – er det ikke vanvittigt?”

Hvad mener du om arbejdstilsynet?
De er svære at få ud. Når man ringer får man at vide at man er nummer 6 i køen. Hvis ikke de kommer ud skal man kontakte fagforeningen som så skal kontakte arbejdstilsynet. Det virker temmelig bøvet.

Hvordan er arbejdsforholdene generelt?
“Der er opsving, men det er svært at få pengene hjem, Man skulle ikke tro at der var så meget gang i den. Min løn ligger på det samme sted som den har gjort i 3 år. Nu bruger de litauiske og polske kollegaer til at tryne os. De sendte nogle litauer ud på en af vores pladser og gav dem 104,- i timen. Det endte med at de fik 204,- i timen. Lige pludselig mødte firmaet op med de her litauiske malere. Vi havde sagt at de skulle være organiserede i fagforeningen, men det var de ikke. Så sendte vi dem ud af vores skur og gjorde klart for firmaet at de skulle køre ind i fagforeningen og blive medlemmer i en fart – det blev de så.
Man kunne frygte at der ikke kommer nogen lønudvikling. Vores vilkår er blevet ringere. Der mangler respekt om os som håndværkere fra firmaernes side. Hvis ikke vi makker ret bliver vi bare skiftet ud med folk der får 1/4 i løn.

Hvad med fagbevægelsen og fagforeningerne, gør de nok?
“fagforeningerne gør da meget med at sikre, at overenskomsterne bliver overholdt, men de er måske lidt for bløde. Det er for svært at få medindflydelse på de beslutninger de tager, hvis ikke du mener det samme som dem. Der er ikke plads til forskellige meninger. Mange af de aktive kommer heller ikke mere til møderne i fagforeningen. Det er svært at aktivere folk, selvom vores forhold er nedadgående synes folk at det da går meget godt. Dengang man gik arbejdsløs 3-4 måneder hvert år i vinterperioden var der lidt mere tid. Om 10 år er vi nok nød til at slå os sammen med nogle andre fagforeninger pga. manglende aktivitet.

Hvilke krav mener du skal stilles til de nye overenskomster?
“Vi må have mere i løn. Akkordpriserne må forhøjes så det ikke er så svært at få pengene hjem. Måske skal de hæves med 20 % – men jeg har ikke lige regnet på det. De 3 % vi får rækker ikke en meter. Med de nuværende priser er der ikke tid til at holde pauser. Akkordpriserne må hæves så vi ikke skal løbe så stærkt hele tiden. Vi må også have en mindsteløn så vi ikke risikere at skulle betale penge til firmaet hvis akkorden giver underskud. Tit er det arbejdsgivernes manglende vilje der får akkorderne til at ryge ned. En mindsteløn bør ligge på omkring 130,-.
Der kunne også komme noget med sikkerhed, så loven er minimumsregler og overenskomsterne kan videreudbygge vores rettigheder. Det kunne også være godt med nogle omsorgsdage hvis ens barn bliver syg.

Hvad mener du der må gøres?
” Arbejdsgivernes syn på os er skredet. Håndværkerne fra øst må have samme løn som os, ellers skrider det hele. Vigtigt at bruge kræfter på det så de ikke bliver løntrykkere. Da den nye regering kom til blev sikkerhedsreglerne lempet. De krav der er blevet fjernet må tilbage igen. Og så må vi have en ny regering.

Der må rodes op i fagbevægelsen. Der må komme et tættere samarbejde i byggefagene og helst en sammenlægning så vi kan samle kræfterne.”