I er lige kommet tilbage fra et stort show i Moskva. Det var første gang, at bandet besøgte den del af verden. Hvad er jeres indtryk?
Chuck D: Moskva virker ødelagt og smadret, og en masse mennesker ser ud, som om de er blevet udnyttet af de rige og ledere i regeringen. Der lader til at være et gigantisk skel mellem de rige, der lever deres liv så vildt og hæmningsløst, som det passer dem, og de fattige, der må sætte deres egne liv over styr for at klare sig. It’s the wild, wild East!
Igennem tiden er Public Enemy blevet til et verdensomspændende symbol på modstand. Hvordan vil i forklare den globale interesse, der er for jeres musik?
Griff: Det er simpelthen, fordi vi bruger et helt alment, ”fælles” sprog, som et gennemgående træk. Ser du, det en person fra Beograd må gå igennem, er en anden fyr måske ved at opleve i St. Louis, og en helt tredje er i gå igennem det i Kina. Så i mange tilfælde kan man tale om en eller to ting, som alle de undertrykte mennesker oplever, og det vi alle basalt set har til fælles, er, at vi alle er undertrykte. Herskere bygger stater for deres egen skyld, ikke for folkenes. Vi har et ordsprog i Amerika, der lyder som følger: ”I am because we are, and therefor I am” (Jeg er, fordi vi er, og derfor er jeg), forstår du. Så nogle af de ting, som Malcolm X talte om for årtier siden, gælder stadig i dag, hvilket er trist, fordi det viser, at tingene grundlæggende ikke har ændret sig synderligt. I dag har undertrykkerne forskellige ansigter, vores undertrykker er måske Den Hvide Mand i Amerika og hele det system, din undertrykker er måske den hvide mands bror, der er her. Men det er den samme undertrykkelse, så vi er ligeglade med, hvilken farver undertrykkeren har; det er undertrykkelsen der virkelig forener os.
Chuck D: Den menneskelige familie – de mange – bliver kontrolleret af de få. De få kontrollerer den menneskelige familie på mange måder, og Public Enemy taler imod det – Fight The Power siger det hele. Hvis du ikke kan få en retfærdig og ligeværdig behandling i den situation, du er i, well, så vil du selvfølgelig gå imod den.
De fleste af bandets medlemmer voksede op i tresserne. Hvordan havde de begivenhederne, der fandt sted på gaden på det tidspunkt, indflydelse på jeres forståelse verden og musikken?
Griff: I Amerika var tresserne meget turbulente, meget voldelige og eksplosive år. På den ene side havde du borgerrettighedsbevægelsen og Dr. King, der gjorde tingene på deres måde, og på den anden side havde du the Black Panther Party eller Nation of Islam, du havde militante organisationer, der prøvede at gøre det klart hvordan og hvorfor vi blev undertrykt. Har man fulgt med i dette, og betragtet disse ting udvikle sig, så bliver man påvirket af det. Det er umuligt at se folk blive skudt, mens de er dækket af politihunde, og mishandlede folk på gaden, uden at blive påvirket. Gill Scott Heron sagde: ”The Revolution Will not be Televised”, men i dette her tilfælde var det netop, fordi vi havde set det på TV. Og så var der grupper som The Watss Prophets og The Last Poets, som sang om det på gadehjørnerne, skabte poesi ud af det, der var adskillige grupper, der talte om vores folks lidelser. Når man voksede op, og så alt dette imens, fik man lyst til at gå ud og gøre noget, men jeg var får ung dengang. Så da min tid kom, da tiden kom til at jeg kunne bidrage med noget til kampen, gjorde jeg det med mine ord og min musik. Så hovedspørgsmålet er nu, hvad den yngre generation gør for at fortsætte kampen? Public Enemy har været i gang i årevis.
Chuck D: Tresserne repræsenterer en kollektiv kamp, den blev bygget op igennem 40-50 år af mennesker, der havde oplevet så meget hykleri, at de til sidst sagde ”nu finder vi os ikke i mere”. Jeg var barn i tresserne og var bevidst om en masse af bevægelserne i New York, der var omkring mig på det tidspunkt, og jeg havde forældre, der var meget bevidste.
Hvordan tror I fremtiden for USA bliver?
Griff: Jeg tror, at Amerika vil få en turbulent fremtid, det bliver et helvede for den næste præsident. Bush har bestemt betingelserne for den næste præsident. Alt hvad Bush gør i dag, vil uundgåeligt give bagslag, og jeg tror, at vi lige så langsomt vil se Amerikas forfald tydeligt. Folket vil rejse sig på dets egen måde, og de vil tage deres land tilbage. Det amerikanske system blev allerede omstyrtet ved det sidste valg. Vi kalder det det sidste udvalg, for Bush blev ikke valgt. Han blev udvalgt af dem, der ønskede, at han skulle være ved magten, fordi det ville gavne deres egen dagsorden. Så alt dette vil på et tidspunkt give bagslag, og jeg er ked af, at rap kunstnerne intet har at sige til det. Unge mennesker lytter til dem, men de taler ikke højt eller kommenterer på noget i denne afgørende tid.
Massemedierne har været en af de mest kritiserede emner for jeres sange?
Griff: Altså, hvis tager bogstaverne i “media”, altså M-E-D-I-A. Multi-Ethnic-Destruction-In-America, kan du se, hvad jeg mener? Det er deres hovedformål, deres hovedformål er at have kontrol. Kontrol med folks sind. Hvis du har kontrol. Hvis du har kontrol med, hvad folk tænker, og laver en statistisk meningsmåling omkring, hvor populær præsidenten er, får du et resultat i retningen af: ”62 % af amerikanerne støtter Bush Junior” – nej! That’s bullshit. De gør det amerikanske folk stumme med talkshows, ved at spille de samme videoer igen og igen, med lyd stumper i nyhederne. Så det er helt bestemt kontrol, det er tankekontrol.
Har den stereotype, som medierne fremstiller af sorte, udviklet sig siden begyndelsen af dette århundrede, hvor ”minstrels” (musikanter, komikere, etc) sværtede deres ansigter for at ligne sorte?
Chuck D: Niks, for mig ser der ikke ud til at være meget forskel. Udover at “the minstrels” i dag kan optræde verdensomspændende.
Chuck, du taler ofte om, hvordan historien med hvide pladeselskaber og advokaters udnyttelse af det sorte musiske udtryk ser ud. Der ser ud til at være et mønster, helt tilbage fra jazzens tid. Det har engang nævnt, at du med glæde ville optræde som overhoved for en forening af rappere?
Chuck D: Ja, jeg ville gerne lede en forening af hip hop verdenen, men først må man indse, at der er problemer, og at der er behov for at stå sammen, for at kæmpe for ens ret til at eksistere, og jeg tror ikke, at særligt mange hip hop kunstnere har indset det. Jeg tror, at manglen på forståelse af sig selv alvorligt hæmmer forståelsen af, hvem du er som musiker. Hvis de ikke ved, hvem de er som personer, hvordan har de så tænkt sig at vide, hvad de skal gøre, og hvordan de skal relatere til hinanden?
Kan I forklare konceptet bag “Hazy Shade Of Criminal”? I går så vidt som at nævne Emanuel Noriega, for at understrege jeres pointe.
Chuck D: Den sang stiller spørgsmålet om, hvem der egentlig er den virkelige forbryder. Vil du bebrejde de mennesker, der er fattige og prøver at klare dagen og vejen, så de overskrider grænsen mellem, hvad der er kriminelt og hvad der ikke er, for at overleve, eller vil du se op til toppen af fødekæden og afsløre dem, der bestemmer disse grænser? Så der er en hårfin grænse imellem forbryderne og ”de gode” i virkeligheden.
Hvad synes i om hip hoppens nuværende tilstand? Der er en stor kløft mellem det, der sker i gaderne, og det disse rappere taler om i deres sange?
Griff: Nogle mennesker kalder det “kulturel distraheren”. Hvis du ser TV i en times tid, vil du sige: ”Se, sorte mennesker har et godt liv!”. Du ser biler og kvinder og mad, men virkeligheden er, at vi ikke har noget godt liv. Flertallet at USA’s sorte er fattige, arbejdsløse, sultne og uden hjem. Sådan en fyr, der kører igennem et kvarter på den måde, med ”bling-bling”-smykker over det hele, ville højst sandsynligt blive bestjålet. Du kan ikke leve dér, og reklamere for den slags livsstil. Nej, det er farligt.
Er i lidt vrede over, at den hvide liberale presse affærdigede ”Muse-Sick-N-Hour-Mess-Age” som et dårligt album, i en afgørende tid for kampen for hip hop, selvom det er tydeligt, at det var et meget vigtigt album set fra dette perspektiv?
Chuck D: Vi var bare meget konsekvente. Muse-Sick-N-Hour-Mess-Age var et meget konsekvent albums, i den forstand at nogle ting måtte siges. Men det album kom på gaden samtidig med, at Bill Clinton var på vej ind, og der var hele det her aspekt med medierne, der forventede at vi skulle sige noget, der var populært og moderne, og det populære var på det tidspunkt var at være hyklerisk. Det nægtede vi at være.
Griff: Nej, sådan er vi ikke. Ser du, de gjorde deres job og det var hvad de følte, at de måtte gøre på det tidspunkt, for at afspore hip hoppen. Men der er en ting, du må forstå: sorte mennesker var selv ansvarlige for hip hoppens forfald, ved ikke at respektere at andre steder i verden var ved at åbne op for den kultur. Sorte mennesker svigtede sig selv, men selvfølgelig er den store synder de hvide iværksættere, der ”niggeriserede” hiphop. Det er dem, der fik det til at se ud som, at hvis du taler om smykker, lækre kvinder og fester, så bliver du betalt for det. Så længe du ikke taler om noget som helst politisk, så er du helt fin. Man giver udelukkende kontrakter og penge til den slags kunstnere, og viser dem på TV – det er systematisk!
Kan i sige præcis, hvornår dette brud skete?
Griff: Hm, hvornår forlod Dr. Dre N.W.A?
Jeg mener, at det var i 92/93, med hele den der Deathrow-ting?
Griff : Det var der! Genopståelsen af ”gangsta rap” var et spyt i ansigt på alle, der havde bygget en kultur op til det punkt, hvor den var respekteret på verdensplan. Multinationale korporationer tog hip hop, og brugte det til at sælge vand, til at sælge sodavand, hamburgers, sneakers, undertøj. De har ingen respekt for kulturen, de bruger den, tygger på den og spytter den ud.
Ser i nogle forskelle mellem det republikanske og det demokratiske parti?
Griff: Nej! Der er ikke for fem flade øres forskel. Det er bare forskellige vinger – den samme fugl.
I sagde engang, at det amerikanske flag repræsenterer det samme for sorte, som hagekorset gør for jøderne?
Griff: Sorte mennesker gik igennem et holocaust under det flag.
Chuck D: Jep! Men se, nu har du så meget hjernevask, at der er sorte mennesker, der hænger amerikanske flag op i deres videoer, binder dem om deres hoveder og sætter dem på deres biler, især efter 11. september. Jeg har aldrig set så mange amerikanske flag i ghettoen før.
Jeres nye video “Gotta give the peeps what they need” blev for nylig censureret væk på MTV. Jeres tidligere videoer blev ikke censureret, selvom de var ligeså radikale som denne her. Hvordan vil I forklare den ændring af behandlingen, i får?
Griff: Du må forstå, at dette er en meget følsom tid i Amerika, og når du taler om Mumia Abu Jamal og H. Rap Brown, så taler du om to sorte mænd med muslimske navne, der blev anklaget for at have slået politibetjente ihjel. At nævne det i en sang er ikke alene kontroversielt, det er farligt! Så dette er kritiske tider, og det eneste vi siger er, at man skal give disse mennesker en retfærdig retssag – og hvis du er sort, og oven i købet muslim, vil du i Amerika ikke få noget nær en retfærdig retssag.
Chuck D: “Hazy Shade of Criminal” blev også censureret væk, fordi vi nægtede at fjerne video optagelsen i starten, der forestillede bombningen af MOVE huset i Philadelphia. Den video handler om politiske fanger. Jeg vil tro, at de tænkte, at vi ikke fylder så meget i folks bevidsthed længere, at vi som en gruppe ikke er så populære mere. Det var svært at ignorere, da Public Enemy var én ud af 25-30 grupper, men nu har du omkring 300 grupper, så det har ikke noget at gøre med populartitet, det har noget at gøre med distrahering. Rappen blev fortyndet.
Hvad vil det kræve at få hip hop tilbage til det stadie af bevidsthed, det havde i senfirserne?
Chuck D: En accept af den globale situation. Hvis du ikke ved, hvordan verden ser ud, vil du aldrig være i stand til at komme med en klar, omfattende fremstilling af hip hop. Altså, så længe amerikanerne ikke lærer om verden omkring den, vil den aldrig udvikle sig.
Jeg ser USA som et vakuum lige nu, og … damn! Hvad er det? (Chuck D og resten af gruppen får øje på nogle gamle krigsfly, der står i Beograds lufthavn)…
“Jeg håber, at de der er NATO-fly, de har skudt ned”, siger nogen bagerst i lokalet.
Hvordan bidragede det, at sampling blev forbudt, til nedbrydningen af hip hoppen i de tidlige 90’ere?
Griff: Her er vi igen nødt til at se til den hvide iværksætters side. Det var et af hans vigtigste kort. Samtidig med, at sampling blev mere og mere brugt, satte hans bror prisen på trommemaskiner op. Så du køber en trommemaskine for at sample, så sampler du, og så bliver du pludselig sagsøgt. Så nu skal man være meget forsigtig med, hvordan man laver musik. Nu om dage er det ikke muligt at lave en plade som ”It Takes A Nation Of Millions To Hold Us Back”. Det var kunst! Hele ”Bomb Squad” lyden, som gjorde Public Enemy verdensberømte, var baseret på samples. Så vi er nødt til at være snu nu. Jeg vil ikke afsløre alle mine produktionsteknikker, men jeg plejer at spille live trommer, optage det, og så sample det – det giver det en varm, rå lyd. Så filtrerer vi det, skjuler ting under musikken, vender det omvendt, der er mange teknikker, vi er tvunget til at bruge.
I var en af de første grupper, der kiggede om bag den pæne facade, sportsindustrien NBA har?
Chuck D: Det indtryk mennesker i andre lande får, er, at det eneste en sort mand i Amerika behøver at gøre, er at snuppe en bold eller en mikrofon, og så tjene millioner. Det er en falsk virkelighed, der bliver fremført i hele verden, for at folk ikke skal se de virkelige kampe, de sorte må kæmpe. Der er mange kampe, der er virkelige, men folk bliver så optagede af den uvirkelige verden, at de ikke engang forstår, at det ikke er deres egen virkelighed. Folk tænker: ”Vi har det fint nok! Kobe Bryant fik 8 millioner dollars om året, så vi har det godt nok”. What the fuck! Vi har det ikke godt nok. Man kan ikke brødføde sin familie, bare fordi Kobe får 8 millioner. Mennesker bliver fanget i andre folks virkeligheder.
Jeg mener, spillere i NBA er rige, men nogle af dem er begrænsede. Jeg mødte Fred Haus (en sort basketballspiller, den spiller for en klub i Beograd). Jeg sagde til ham, at han skulle nyde sine oplevelser, fordi ”du er en af de få, der har en chance for at se verden”. Oplev andre kulturer, for det er kultur, der bringer os sammen som mennesker, og sætter forskellene til side. Der er kun én race, den menneskelige race. Vi har måske forskellige former, farvesammensætninger, vægt, højde, men racisme er blevet opfundet af racisterne. Man kan opdele mennesker i grupper, og så udnytte dem og få, hvad man vil have fra dem, og få dem til at kæmpe mod hinanden. Man kan også udnytte kulturelle forskelle som sprog og religion, så vi er nødt til at være forsigtige og opmærksomme.
Griff: For dem er vi kun så meget værd, som vi kan indtjene i NBA eller NFL. Måden resten af verden ser det på, er, at enhver sort person enten synger, danser eller dyrker sport, og det er trist. Hvor er vores videnskabsmænd, ingeniører, læger? Vi prøver at synliggøre, hvordan tingene virkelig forholder sig. Men det er alt sammen bare overflade. Der er så meget korruption i Amerika, på alle planer – i sport, uddannelse, retssystemet og arbejdslivet.
I var også en af de første grupper, der besøgte Afrika?
Chuck D: Verdens fremtid er Afrika, og Afrikas fremtid er de sorte mennesker. Men flere og flere farvede mennesker bliver udnyttet, dør af sygdomme og hungersnød og alt sådan noget. Afrika kunne være i fare.
Der var et rygte om et internationalt dokument, der cirkulerede indenfor FBI først i 90’erne, der beskrev visse hip hop kunstnere som en trussel med Amerikas indenrigssikkerhed. Ved i noget mere om dette?
Griff : Jeg ved ikke noget andet om det. Den er rettet mod de bevidste, progressive kunstnere, der foretager sig noget og inspirere masserne. Hvis man ikke kontrollerer den slags, vil ungdommen få en hel masse ”skøre idéer”. Så man har ikke lyst til at have sådan et farligt element blandt folket, hvis ens mål er at kontrollere dem. Nej, man kan ikke have Public Enemy på gaderne. Så enten slår man Public Enemy ihjel, eller undertrykker ham eller låser ham inde.
Men som Ice T engang sagde: “Just like any other good monster, they just made us stronger”.
Griff : (latter) Det er rigtigt! Vi dør ikke! Vi mangfoldiggør os!