Hvis du ser dig selv som venstreorienteret og holder avis, er der en god chance for, at det er Information, der finder vej til din postkasse. Avisen, hvis linje udstikkes af chefredaktøren Rune Lykkeberg, profilerer sig selv som kritisk og endda rød. 

Men de seneste måneder har Information forsøgt at male det ene skønmaleri efter det andet af Demokraterne, Joe Biden, Kamala Harris og Tim Walz — politikere, som alle forsvarer status quo. 

Vi har fra Revolutions side ikke tænkt os at hoppe med på Informations gaslighting. Selvom vi kæmper imod Donald Trump — en reaktionær demagog — er det nødvendigt at få sandheden om Demokraterne på bordet og forklare, hvorfor Information og Lykkeberg med deres støtte til Harris stiller sig på samme side som den amerikanske herskende klasse.

Handlinger taler højere end ord

“På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler?” Sådan lyder en af Bibelens mange læresætninger, der advarer mod fup og bedrag. Den kunne med rette henvendes til dem, der lader sig forblænde af Demokraternes sirenesang. 

Ser man på Harris’ og Walz’ politiske historie, har de konsekvent stået for en politik, der forsvarer toppen af det amerikanske samfund imod arbejderklassen og det store flertal, både inden- og uden for USA’s grænser.

Som Harris forsikrede det demokratiske konvent, så er krigsmaskinen en del af hendes politiske DNA: “Jeg vil sikre, at USA altid besidder den stærkeste og mest dødbringende kampstyrke i verden”. De krigsgale udtalelser har siden fået selveste Dick Cheney, krigsforbryder-in-chief under USA’s invasion af Irak, til at give sin fuldblods opbakning til Harris.  

Information berører meget bevidst ikke spørgsmålet om Harris og amerikansk imperialisme; man skulle jo nødigt tilsøle Demokraternes forsøg på at fremstå progressive! Men faktum er, at Harris og hendes administration har stået klippefast på spørgsmålet om at føre en aggresiv imperialistisk politik, herunder når det kommer til Israels “ret” til at begå folkedrab i Gaza. 

Kapitalisternes foretrukne parti

På siderne af Information fremstilles Harris som en helgen med visioner om lighed, velfærd og en redningsplan for undertrykte amerikanere.

Harris “demonstrerer” ifølge chefredaktør Rune Lykkeberg, at blandt andet “minimumslønninger, socialpolitik [og] miljøpolitik” er hendes øverste prioritet. Tim Walz citeres entusiastisk for at ville sætte en stopper for at “virksomheder skal have frihed til at forurene jeres luft og vand. At bankerne skal have frihed til at udnytte kunderne”. Lykkeberg kan næsten ikke få armene ned. Med det nye par ved roret kan vi se frem til “gennemgribende politik” på “solidariske præmisser” og “et skridt i virkelig bevægelse for venstrefløjen i det 21. århundrede”.

Men lad os lige tage et blik på demokraternes CV. 

Snart fire år har Biden og Harris styret USA, herunder økonomien, og for helt almindelige amerikanere er livet blevet til et mareridt. Priser og renter er skudt i vejret, og et stigende flertal af amerikanere — 78%! — lever nu fra lønseddel til lønseddel og har ingen opsparing. 

Anderledes ser det ud for USA’s milliardærer. Under Trump voksede deres formuer med 77%, men under Biden-Harris-administrationen voksede den med hele 88%! Selvom Biden og Harris lovede at tilbagerulle Trumps kontroversielle skattelettelser under valgkampen i 2020, har de ikke rørt den. Så meget for at kæmpe for “den lille mand”.

Det kan ikke komme som en overraskelse, at der føres politik i kapitalisternes tjeneste, når man ser, hvem der betaler for festen. Så sent som i september udgav næsten 100 virksomhedsejere og CEO’s et støttebrev til Harris, hvori de ser frem til at virksomheder vil “stortrives” under hende — dvs. har de bedste forudsætninger for at udbytte arbejderklassen.

Frem for at vise Demokraternes kapitalistiske natur vender Information virkeligheden på hovedet. Biden og Harris har ifølge avisen forsøgt at “konfrontere de amerikanske kapitalgiganter” i et “opgør med amerikansk kapitalisme”. Man undrer sig over, hvilken planet Information befinder sig på for at kunne være pennefører for så åbenlys en løgn.

Demokraterne og abort

I årtier har demokratiske præsidentkandidater vundet mere støtte fra kvinder end republikanere. Det har de til dels gjort ved at udgive sig for at forsvare abortrettigheder. Igen i år smører Harris og Walz tykt på for at fremstille valget som den eneste chance for at bekæmpe Trumps reaktionære abortpolitik.

I 2020 lovede Joe Biden at vedtage lovgivning, der ville “gøre Roe til landets lov” [red: dommerkendelsen fra 1973, der indtil for nyligt beskyttede kvinders frihed til at få foretaget en abort i USA]. Men frem for at levere varen, selv da Roe v. Wade blev omstødt i 2022, har Demokraterne gjort nul og niks.

I virkeligheden har Demokraterne konsekvent arbejdet sammen med Republikanerne om at fratage fattige kvinder fra arbejderklassen retten til abort, idet de er afhængige af offentligt finansierede sundhedsydelser. Siden 1976 har Demokraterne holdt live i The Hyde Amendment — en lov, der stadig forbyder enhver føderal finansiering af aborter og gør det ekstremt svært eller endda umuligt for fattigere lag af samfundet at tilgå abort. Så sent som i 2022 — efter omstødelsen af Roe v. Wade — stemte Harris og Biden for det budget, der bibeholder den reaktionære lovgivning!

I 50 år har Demokraterne ikke én gang forsøgt at vedtage føderal lovgivning, der garanterer retten til abort. De har haft frie hænder til at gøre abortspørgsmålet til fortid, men har i stedet ladt det hvile på et spinkelt grundlag i form af Roe v. Wade. Nu bruger Harris truslen om yderligere begrænsede abortrettigheder til at høste stemmer. En mere kynisk politik over for især fattige og desperate amerikanske kvinder er svær at forestille sig.

Form over indhold

Et utal flere sager på alle politiske spørgsmål understreger blot Demokraternes kapitalistiske politik. På klimaområdet har Biden og Harris sørget for, at USA’s olie- og gasproduktion har nået en ny rekord.

Den politiske straffeattest er heller ikke pletfri, når det gælder Tim Walz’ tilgang til det racistiske amerikanske politi. Han er nemlig kendt som guvernøren, der indsatte nationalgarden mod Black Lives Matter-demonstrationer i Minneapolis, hvor han med på vejen fik rosende ord af den daværende præsident… Donald Trump: “Jeg var meget tilfreds med de sidste par dage, Tim. Du indkaldte dem talstærkt, og de slog dem så hurtigt ned, at det var som bowlingkegler”

For Information er alt det sekundært. I dagbladets artikler om valget er fokus på formen hos Harris og Walz frem for indholdet af deres politik. Harris smiler og griner, og Walz minder om din hyggelige onkel. Jovist, Harris vil fortsætte Bidens politik, men “der er noget over hendes ordvalg og tone” og den måde, hun “fremstår […] som en politiker, der er stærkt drevet af en veludviklet sans for social indignation og retfærdighed”. Pyt så med handlingerne…

Et skrøbeligt fundament 

Der er noget ret så ironisk ved Informations rosenrøde fremstilling af Demokraterne. Som en avis, der skriver for det intellektuelle og småborgerlige kultur-Danmark, er de særdeles uforstående overfor, at en figur som Trump kan vinde opbakning — “er amerikanerne virkelig så dumme?”. Men med omvendt fortegn forblændes de selv af Demokraternes teaterstykke, på samme måde som småborgerlige MAGA-støtter bliver revet med af Trumps demagogi. 

Nej, Trump kommer aldrig til at gøre USA “great again”. Men lige så sandt er det, at Harris aldrig kommer til at løfte amerikanere ud af fattigdom, vende sig mod amerikansk kapitalisme, gøre en ende på racisme og diskrimination, sætte en stopper for USA’s imperialistiske politik i Mellemøsten eller tage selv det mindste museskridt mod socialisme.

Kapitalismens krise vil kun polarisere samfundet yderligere. For småborgerskabet og intelligentsiaen, som Information repræsenterer — klemt mellem kapitalistklassen på den ene side og arbejderklassen på den anden — betyder det, at de mister, hvad end politisk holdepunkt de engang hvilede på. 

Hvad der kræves i 2024, er ikke utopien om at skabe en fornuftig eller human kapitalisme — den findes ikke. Modsat hvad Rune Lykkeberg forsøger at bilde dig ind, kan man ikke hvidvaske Demokraterne til at være et blødsødent og progressivt parti. Harris og Walz vil forvalte og forsvare et døende kapitalistisk system med al den uretfærdighed og lidelse, det indebærer.

Det er vores opgave som kommunister at trække en streg i sandet. Vi stiller os på vores eget program for arbejderklassens politiske selvstændighed udenom og imod alle kapitalistiske partier. Heldigvis svømmer vi med strømmen. Flere amerikanere — især unge — afviser den blindgyde, som valget mellem Harris og Trump repræsenterer. De leder efter revolutionære idéer. Lad os stille os på deres side og tage kampen op mod kapitalismen og alle dens forsvarere.