Varme-, el- og fødevarepriser skyder i vejret. Nationalbanken vurderer i deres risikoscenarie, at der er risiko for, at inflationen når 8,8 procent i 2022. Billede: Flickr
Det er nok gået de færreste forbi, at inflationen er kommet tilbage. Det samlede forbrugerprisindeks steg i februar 4,8 procent i Danmark. Særligt hårdt kommer dette til at ramme folk på overførselsindkomster – de studerende, kontanthjælpsmodtagerne, dagpengemodtagerne og pensionisterne får svært ved at holde skindet på næsen.
Unge har i mange år ladet sig fortælle, at inflationen er noget, der hører fortiden til. Under sygeplejerskestrejken var det de borgerlige økonomer, der højtråbende forsikrede os om, at arbejdsgivernes foreslåede aftale var god, fordi den ville opretholde reallønnen. Sådan skulle det ikke vise sig at blive. Konsekvenserne af de historisk store stimulipakker og den keynesianistiske finanspolitik, der blev ført siden krisen i 2008, men nåede uanede højder under coronapandemien, har meldt sin ankomst i form af inflation og udhulinger af arbejderklassens lønninger. Som om det ikke var nok, har krigen i Ukraine givet priserne et ekstra nøk opad – en tendens, vi kun kan forvente vil fortsætte i den næste periode.
Varme-, el- og fødevarepriser skyder i vejret. Nationalbanken vurderer i deres risikoscenarie, at der er risiko for, at inflationen når 8,8 procent i 2022[1]. Og det er måske endda lavt sat. Eksempelvis er prisen på mælk steget med mere end 14% siden januar sidste år. Den stigende inflation kommer til at ramme alle danske arbejdere hårdt. Men særligt folk på overførselsindkomster kan se frem til et hårdt 2022. På trods af de dystre udsigter for forbrugerpriser i Danmark har regeringen intet gjort. Pensionen og SU’en med 1% (!) for hele 2022 sammenlignet med 2021 – dvs. den automatiske regulering af pensionen og SU´en, som kommer hvert år. Det er en massiv udhuling af overførselsindkomsterne for de folk, der i forvejen har sværest ved at få enderne til at mødes.
Studerende kæmper i forvejen med tårnhøje huslejepriser i de store studiebyer, generelt lave lønninger på studiejobs og ekstremt prekære arbejdsforhold. SU-satsen er omkring 6.300 kroner om måneden før skat. Studerende i København bruger i gennemsnit op mod 90% af deres SU på husleje[2]. Mange er i forvejen nødt til at gældsætte sig selv hver måned for at få det til at gå op og kigger mod en fremtid, hvor de skal bruge mange år på at tilbagebetale denne gæld. Særligt under corona er SU-gælden eksploderet, da mange studerende blev hjemsendt fra arbejde uden lønkompensation. En 1% stigning i SU’en i en økonomisk situation som den, vi står i nu, er en hån. En hån, som vel at mærke kommer lige i kølvandet på, at regeringen har lanceret en benhård nedskæring på dimittendsatsen, der betyder en reducering på en tredjedel af dagpengesatsen for nyuddannede og en halvering af dagpengeperioden.
Folkepensionen, med grundbeløb og almindelige tillæg, er ekstremt lav og ligger på omkring 14.000 kr. før skat for enlige, 10.347 kr. for samlevende. Nu kan pensionisterne se frem til en indkomstnedgang på 4%, i takt med at priserne stiger – vel at mærke på trods af, at vi har en regering, der til gik til valg på løfter om Arne-pension og en værdig og god pension. 3 ud af 5 pensionister i Danmark har ingen anden indtjening end folkepensionen. Inflationen og fødevarekrisen kommer altså til at lave et stort indhug i pensionisternes i forvejen lave disponible indkomst. Helt generelt rammer inflation og prisstigninger som dem, vi ser nu, de fattigste allerhårdest. Der er ikke tale om prisstigninger på luksusvarer, men på basale fornødenheder som varme, el og mad. Varme og elregningen sluger for eksempel 14 % af forbruget, for folk der står udenfor arbejdsmarkedet, mens det kun udgør 5,6 % hos folk med en gennemsnitlig indkomst.
Fortællingen i de borgerlige medier er, at inflation er noget der rammer os alle sammen. Men i virkeligheden betyder den nuværende situation, at folk med de laveste indkomster får svært ved, at at dække de mest basale behov – tag over hovedet, varme i radiatoren og dagligvarer i køleskabet.
[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]
Fodnoter:
[1] Her er Nationalbankens dom over dansk økonomi. Sådan rammer krigen i Ukraine (berlingske.dk)
