De vestlige imperialisters hænder er gennemblødte af det palæstinensiske folks blod. Men indtil nu har de kunnet gemme sig bag det faktum, at de ganske vist har leveret våbnene, bomberne, pengene og givet hele Israels massakre politisk dække, men de har ikke direkte trykket på aftrækkeren. Dette har nu ændret sig med deres bombardement af Yemen, en handling der kan have vidtrækkende konsekvenser for hele Mellemøsten.
Den 12. januar bombarderede USA og England med støtte fra blandt andre Danmark, en af de fattigste befolkninger på kloden. Ifølge deres egne udtalelser gjorde de dette som svar på den yemenesiske milits, houthiernes, angreb på fragtskibe på vej gennem det Røde Hav med retning mod den økonomisk vigtige Suez-kanal.
Angrebet var kulminationen på en voksende aggression fra vestlig imperialisme, som endnu ikke har nået sin top. Det er en optrapning af den i forvejen anspændte situation i regionen og risikerer at eskalere situationen yderligere.
Økonomiske konsekvenser for verdenshandlen
Det er helt essentielle interesser, der er på spil for vestlig imperialisme. Allerede nu har houthiernes angreb på fragtskibe haft vidtrækkende økonomiske konsekvenser.
En estimeret 12% af al verdens handel går igennem Suez-kanalen. Det gør den til en af verdens vigtigste handelsruter. Men siden houthiernes angreb begyndte, er fragt igennem passagen faldet til kun 30% af det normale niveau.
Det betyder at allerede nu tager store dele af alt gods, der fragtes fra Asien til Europa, en meget længere tur omkring Afrika. Og med denne lange tur kommer også højere priser. Fragtpriserne har dermed skudt i vejret nogle steder med 300%, i takt med at flere og flere rederier omdirigerer deres skibsfart til mere sikre farvande.
Alt dette sker på et tidspunkt, hvor vandstanden i Panamakanalen er rekordlav, hvilket forstyrrer søhandlen i endnu en vigtig økonomisk pulsåre. Kapitalisterne har ingen interesse i at opgive profit for at betale de højere fragtpriser. I stedet vil den ekstra omkostning med al sandsynlighed endnu engang lægges over på arbejderklassens skuldre gennem højere varepriser, som vil puste nyt liv i inflationen.
Nøgne imperialistiske interesser
Med angrebet i Yemen bliver det klokkeklart, hvad imperialisterne i virkeligheden bekymrer sig om: profit. De siger endda selv rimelig åbent, hvad deres umiddelbare intentioner bag bombningen var. I en fælles erklæring fra en koalition med USA i spidsen og blandt andre Danmark og England som lydige efterfølgere, skrev de:
»I overensstemmelse med retten til individuelt og kollektivt selvforsvar, var disse præcisionsangreb beregnet til at forstyrre og nedbryde de kapaciteter, som Houthierne bruger til at true den globale handel og internationale søfolks liv i en af verdens mest kritiske vandpassager.«
Næsten endnu mere tydeligt blev det sagt af Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som hurtigt var ude og erklære sin ubetingede støtte til bombningen af Yemen:
»Det vil komme med en enorm regning, hvis houthierne lykkes med at tvinge den internationale skibstrafik væk fra Det Røde Hav og Suezkanalen. […] Regeringen og en gruppe lande støtter derfor fuldt ud det amerikansk-ledede modsvar i Yemen. Det har vi også givet udtryk for i en fælles erklæring.«
Så mens palæstinenserne må grave deres familiemedlemmer op af ruinerne, og vi tålmodigt afventer den internationale domstols dom om, hvorvidt de er ofre for folkedrab eller “blot” massemord, skal vi – må vi forstå – konfrontere en langt mere alvorlig trussel mod den “frie verden”: redderiernes- og olieselskabers hellige ret til at handle og tjene profit.
For imperialisterne på Borgen, i Washington og i Westminster er det underordnet, om Israel begår folkemord i Gaza. Selvom de selv portrætterer sig selv som forkæmpere for demokrati og “international lov og orden”, har disse principper aldrig stået i vejen for deres mål. Sådanne fine ideer bliver i stedet druknet i den egoistiske beregnings iskolde vand. Og i jagten efter at maksimere produktet af denne beregning, gælder alle kneb.
Benzin på bålet
Men bombardementerne vil ikke stoppe houthiernes angreb. I årevis har Saudi Arabien ført krig mod houthierne i Yemen. Selv med de mest drastiske midler og de mest avancerede våben på planeten, har de ikke kunnet nedkæmpe dem – tværtimod har det kun gjort houthierne stærkere. Det er derfor åbenlyst for enhver at se, at et par amerikanske (og britiske) missiler ikke vil gøre den mindste forskel på houthiernes evne til at angribe fragtskibe i det røde hav.
Selv Biden indrømmer dette. Da en journalist spurgte Biden om, hvorvidt luftangrebene på Houthierne havde virket, var hans svar næsten komisk:
»Journalist: “Virker luftangrebene i Yemen?”
Biden: “Jamen, når du siger virker, stopper de så Houthierne? Nej. Vil de fortsætte? Ja.«
Det eneste angrebene i virkeligheden har forårsaget, er at de har forøget spændingerne og yderligere destabilisere hele Mellemøsten. Kun en fuld landinvasion ville muligvis kunne nedbryde houthiernes angrebskapacitet, men det er ikke en mulighed for de amerikanske imperialister og deres allierede efter de katastrofale nederlag i Irak og Afghanistan.
Men hvis bombningerne ikke virker, hvorfor har USA så valgt at bombe alligevel? At undlade at gøre noget var ikke en mulighed, da det ville understrege amerikanernes svaghed. Sandt nok er USA stadigvæk den absolut største militære magt på planeten, men denne magt har sine grænser. Grænser, der tydeligt blev vist i USA’s pinlige nederlag i Afghanistan og Syrien.
Amerikansk imperialisme befinder sig i en umulig situation. Uanset hvad de gjorde, ville deres handlinger udstille dem som værende ude af stand til at vinde en konflikt mod en tilbagestående milits og sikre de vestlige kapitalisters profitter.
Tydeligt er det også, at dette angreb ikke kun handler om skibsfarten i det røde hav. Fra starten af har de borgerlige medier på løgnagtig vis portrætteret houthierne som værende blot proxyer for Vestens konkurrerende regionale imperialistiske magt – Iran. Og dette er ikke et tilfælde.
Som Alan Woods, redaktør på marxist. com, forklarede i en artikel om bombingerne i Yemen:
»Det egentlige mål er ikke Yemen, Libanon, Syrien eller Irak. Det er Iran, som de amerikanske imperialister i lang tid har anset for at være kilden til alle deres problemer i Mellemøsten.
“Scenen bliver systematisk forberedt til aggressive handlinger mod Iran, som vil få de mest alvorlige konsekvenser i hele Mellemøsten og resten af verden.«
Der har været mange gange i verdenshistorien, hvor begivenheder er løbet løbsk på grund af fejlberegninger fra magthaveres og regeringers side. Og det nuværende regime i Washington er præget af en stor grad af kortsynethed og er forblændet af et had til deres rivaler – en faktor der ikke har spillet en ubetydelig rolle i eskalationerne i Mellemøsten.
Fra en gnist vil en flamme blusse op
Lenin forklarede i 1908 om, hvordan brændbart materiale ophober sig overalt i verden. Denne beskrivelse er mindst lige så passende i dag, som den var dengang.
Med sit angreb på Yemen risikerer Vesten at eskalere situationen militært i regionen. Men vestlig imperialisme har også hældt benzin på den brændende vrede, der eksisterer blandt masserne i alle lande i regionen. Israels angreb på Gaza har allerede medført kæmpe demonstrationer i hele Mellemøsten, hvor intet regime nu står stabilt. Hele Mellemøsten er en krudttønde, der blot venter på en gnist for at antænde den.
Angrebet på Yemen udstiller på mest uhyrlige vis, at al snak om fred, frihed og demokrati er intet andet end tom snak under dette system. Vestlig imperialisme ser passivt til, mens Israel koldblodigt massakrerer Gazas befolkning. Men i det øjeblik deres profitter er truet, så agerer de resolut. Hele situationen kunne næsten ikke sættes mere på spidsen.
Så længe imperialismen får lov at bestå, vil vi se krige og konflikter hvor verdens fattigste, mænd, kvinder og børn slagtes for at sikre imperialismens fortsatte beståen og private virksomheders profitter. Ønsker vi at gøre en ende på dette barbariske system, kræver det at vi hiver det op med roden. Startende med vores egen herskende klasse
