Den seneste tid har vi været vidne til et markant skifte hos de unge borgerlige. Fra at bruge deres tid på at fordømme særbehandling og en umådelig offerkultur, har de nu selv fundet sig godt til rette i offerrollen som en tilsyneladende undertrykt minoritet på Københavns Universitet. 

Det startede med en historie på forsiden af Weekendavisen. Men det blev hurtigt en historie, der spredte sig som en steppebrand til andre af de etablerede medier, som Politiken, Altinget og Berlingske Tidende, og, ikke mindst, på samtlige af de borgerliges sociale medier. Her har man kunne læse om de mange traumatiserende oplevelser, som de borgerlige studerende angiveligt skulle have haft på Københavns Universitet. Ifølge dem er universitetet et venstreorienteret ekkokammer, der vrimler med woke-tosser og marxistiske professorer, hvis eneste ønske er at gøre livet surt for de stakkels borgerlige.

Mens medierne ukritisk videreformidler deres historier, ved mange af os studerende, som går på Københavns Universitet, godt, hvordan virkeligheden hænger sammen. De borgerlige studerende har i den seneste tid ført en velkoordineret kampagne med angreb rettet mod venstreorienterede gennem SoMe-videoer, magasiner, plakater og debatindlæg, der alle er designet til at provokere, piske en stemning op og skabe en reaktion. En kampagne, hvor professionelle provokatører som Mitchel Oliver (der er ansat af Dansk Folkeparti) fra Modstrømmen (der er finansieret af Dansk Folkeparti) på TikTok prøver at gøre en karriere ud af at kalde venstrefløjen for tabere, nedgøre aktivisters påklædning og gøre grin med transkønnede. 

Det er svært at have ondt af nogen, der bevidst provokerer for derefter at bruge reaktionerne til at sammenstykke en historie til medierne om, hvordan de borgerlige bliver mobbet og ekskluderet, så de kan score nogle billige debatpoint. Når det så oven i købet er deres borgerlige-kapitalistiske ideer, som i forvejen dominerer alle de største samfundsinstitutioner – Christiansborg, medierne, retssystemet og ikke mindst uddannelsessystemet – så bliver det ikke ligefrem nemmere at have sympati med dem. 

Sagens kerne

Da jeg som kommunist på Københavns Universitet svarede på deres piveri i Weekendavisen, var det tydeligt, at journalisten og de borgerlige havde håbet på at finde en “venstrefløjstosse”, der kunne bekræfte de borgerliges klynkehistorier. Det havde de dog ikke held med. Til deres store skuffelse valgte jeg at dreje fokusset over på de studerendes reelle problemer og politiske kampe i stedet for at bruge tiden på at svare på, lad os sige det, som det er: latterlige spørgsmål om hvorvidt jeg ville drikke en øl med en borgerlig eller invitere dem med til fest.

Jeg sagde mange ting, som blev skåret fra i artiklen, og derfor har jeg valgt at skrive denne artikel for faktisk at forklare, hvad jeg mener, situationen er på Københavns Universitet. For journalisten var tydeligvis ikke interesseret i at undersøge kernen af sagen, som er hvorfor de borgerliges ideer og politik er så ekstremt upopulær, som den er.

Når de borgerlige og deres medier foretrækker at bruge tiden på fnidder, sårede følelser og overdrevne (hvis ikke opfundne) beskyldninger i stedet for at tale om reel politik og den virkelighed, som konfronterer studerende og unge i dag, ligner det mest af alt en afledningsmanøvre. For begynder vi først at tale om de virkelige problemer, så står det hurtigt klart, at de borgerlige ikke har nogen svar på unges udfordringer, og at de er ude af stand til at forsvare deres kapitalistiske system, der ikke tilbyder os andet end stigende ulighed, fremmedgørelse, klimakrise og krig.

De borgerliges politik

Hvis man kigger på den politik, som studenterforeningernes partier på Christiansborg fører, så er det ikke ligefrem en studentervenlig politik. Deres politik har betydet fjernelsen af det sjette SU-år og en halvering af dagpengeperioden for dimittender, så vi studerende skal stresse gennem vores uddannelse for så at komme ud på arbejdsmarkedet med en klump i halsen over, om vi nu kan nå at finde et job, der kan betale regningerne. På sociale medier har vi kunne se et folkemord udspille sig for øjnene af os, alt imens politikerne har råbt højt om Israels ‘ret til at forsvare sig selv’ og tilladt, at danske virksomheder sender våben til den israelske krigsmaskine. Vi unge kvinder har været vidne til en bølge af misogyni, hvor antallet af kvindedrab i år allerede har slået rekord, mens alt, vi hører fra borgerlige i Konservativ Ungdom, er, at kvinder er landsforrædere, hvis de ikke får børn. 

Oven i alt det krydrer de borgerlige deres politik med den mest ublu racisme som et klassisk led i en del-og-hersk-taktik, hvor mange af mine medstuderende med mellemøstlig baggrund umenneskeliggøres og får at vide, at de ødelægger samfundet. 

Hvad der åbenbart ikke er gået op for de borgerlige er, at de fleste af os studerende hader deres politik og ser lige igennem deres newspeak. Vi ved godt, at de borgerliges snak om fri konkurrence betyder monopoler og gigantiske formuer til de allerrigeste. Vi ved godt, at deres snak om afbureaukratisering er et dække for nedskæringer, og deres snak om skattelettelser kun gælder de rige. Vi er en generation, der ser direkte igennem alle deres argumenter for kapitalisme. For os er kapitalismen lig med et utilgængeligt boligmarked, stigende priser og en usikker fremtid med mere krig, klimakatastrofe og krise.

Alt dette er ting som de borgerlige studerende faktisk forsvarer, og så er det pludselig ikke så underligt, at nogle kunne finde på at løfte et øjenbryn i en samtale med dem. 

Ren hykleri

Når de anklager venstrefløjen for at skabe et rum, hvor ingen tør sige noget længere, skriger det til himlen af hykleri. For det er i virkeligheden de borgerlige studenterforeninger, politikere og medier, som de sidste to år er gået i en permanent choktilstand ved bare den mindste kritik af Israel. Det er dem, der gør de studerende bange for at sige noget forkert, fordi de står klar til at stemple enhver, der udtrykker solidaritet med palæstinenserne, som Hamas-støtter, utryghedsskabende og antisemitiske. 

De borgerlige hylder ytringsfriheden, lige indtil den bliver for systemkritisk. Når borgerlige, som den konservative børne- og ungdomsborgmester i København, Jakob Næsager, prøver at forhindre den pro-palæstinensiske rapgruppe, Kneecap, i at spille på Vega, så gælder den kunstneriske frihed pludselig ikke længere. Og sådan kunne man blive ved og ved med at finde eksempler på deres hykleri. 

Som kapitalismens krise intensiveres, vil de borgerlige ideer kun blive mere miskrediterede og upopulære. Klasselinjerne vil tegnes mere og mere op og også vise sig tydeligt i klasselokalerne og i forelæsningssalene. Der vil være de få, som de borgerlige studerende, der forsvarer en lille kapitalistklasse og deres rådne system. Og så vil der være os andre; et større og større lag af unge, som vil vælte systemet og forandre verden. 

Jeg er sikker på, at de borgerlige studerende nok skal få deres venner i medierne til at fortsætte med at skrive flere artikler om, hvordan der findes et venstreorienteret meningstyranni på uddannelserne, uagtet virkeligheden. Til det har jeg kun én ting at sige: Tør øjnene. Jeres reaktionære ideer kommer ikke til at få det nemmere, tværtimod.