Hvis arbejderklassen var en bank


redaktionen



2 minutter

Venezuelas præsident Hugo Chávez vakte opsigt over hele verden, da han under klimatopmødet i København i december sagde, at ”hvis klimaet var en bank, ville de have reddet det for længst”. Udsagnet er indlysende rigtigt, og derfor gav det genlyd. De borgerlige regeringer over hele verden har kastet al tilbageholdenhed over bord for at redde deres overklasse-venner i bankeverden. Den ene milliard efter den anden, som arbejderklassen har betalt i skat (eller forventes at betale i fremtiden), er blevet foræret bort.

Hele den borgerlige krisepolitik illustrerer grafisk, at vi lever i et klassesamfund, og at de borgerlige partier er de politiske repræsentanter for en lille klike af stenrige finansfyrster, aktiemagnater og industri-baroner.

Lad os træde et skridt tilbage: hvem er det, der har ansvaret for krisen? Overklassen og deres vanvittige system, der er baseret på profit i stedet for planlægning. Hvem får regningen? Almindelige mennesker i form af fyresedler, øget arbejdspres, lønnedgang og dårligere velfærd. Hvorfor forholder det sig sådan? Fordi vi lever i et kapitalistisk samfund, og de regerende politikere er loyale over for den klasse, de repræsenterer – kapitalistklassen. Denne klasse har i nogen tid kørt kampagne om at ”genoprette konkurrenceevnen” (læs: profitterne) ved at kræve lønnedgang ved forårets overenskomstforhandlinger.

For samfundet som helhed er det det rene galimatias. Hvilke grupper i samfundet er nødvendige for at skabe værdier og få hverdagen til at fungere? Det er arbejderne i industrien, som betjener og udvikler maskiner. Det er arbejderne i byggeriet, som sørger for bygning og vedligeholdelse af boliger, skoler og så videre. Det er arbejderne i transportsektoren. Det er arbejderne i den offentlige sektor, der tager sig af børnepasning, ældrepleje, undervisning, administration og lignende.

Men hvilke grupper i samfundet er overflødige? Hvilke funktioner i samfundet er det, der overhovedet ikke kan siges at have rationel nytte? Det er spekulanterne, det er børshajerne, det er aktionærerne. Disse folk lever af at have papirer i en bankboks og så i øvrigt spille lotteri med tusindvis – ofte hundredtusindvis – af menneskers arbejdspladser, boliger, tilværelse og levegrundlag. Alligevel er det netop disse grupper, som de borgerlige gør alt for at holde skadesløse igennem krisen.

Krisen sætter tingene på spidsen. Samfundets opdeling i indbyrdes modstridende og uforsonlige klassemodsætninger gør, at alle kompromisser og aftaler om våbenhvile mellem klasserne bliver mere skrøbelige og ustabile, fordi de kun kan gøre den ene klasse tilfreds på bekostning af den anden. De borgerlige har vist, at de er særdeles klassebevidste. De forsvarer konsekvent overklassens interesser. Derfor er der desto mere brug for, at SF og resten af arbejderbevægelsen svarer igen med en mindst lige så uforsonlig klasseholdning. Det understreger behovet for et venstresving i SF.