Nyt i sagen om sabotagen af Nord Stream sprænger regeringens fortælling i luften.
Løgne og misinformation spiller en stor rolle i krig, hvilket den seneste udvikling i dramaet omkring Nord Stream på brutal vis har udstillet. Den 26. september 2022 blev de to gasrørledninger Nord Stream 1 og 2 sprunget ud fra Bornholms kyst.
De danske politikere og medier pegede alle omgående fingre af Rusland som sabotagens bagmand, på trods af at Rusland ingen interesse havde i at destruere sin egen energiinfrastruktur. Der er ingen tvivl om, at Putin og hans regime har begået masser af forbrydelser, men denne her gav ingen logisk mening.
Fra toppen af samfundet var der et kæmpe pres for at acceptere fortællingen om, at Rusland stod bag angrebet. Fx har værterne på et 24syv-radioprogram været ude at sige, at de ikke turde sige andet, end at Rusland stod bag sabotagen, da det fandt sted for to år siden.
Den daværende udenrigsminister Jeppe Kofod iværksatte endda en særlig medieovervågning af folk, som antydede, at andre end Rusland kunne have stået bag sprængningerne, og kaldte spekulationer om, hvorvidt Ukraine eller USA havde begået sabotagen for “falske påstande”.
Med trusler om overvågning var budskabet fra regeringen ikke til at tage fejl af: Accepter vores fortælling, eller vi sender det hemmelige politi efter jer. Man fristes til at spørge, hvad der blev af politikernes højtbesungne ytringsfrihed?
Politikernes tidligere selvsikkerhed er imidlertid slået over i en larmende tavshed. I juni udstedte Tyskland en arrestordrer på en ukrainsk dykker, som anklages for at have udført sprængningerne af Nord Stream. Derefter afslørede flere tyske og amerikanske aviser, at den ukrainske regering var impliceret i planlægningen af sabotagen, og at USA kendte til planerne, inden det blev udført.
Hvorvidt arrestordren på den ukrainske dykker betyder, at de tyske myndigheder nu bliver overvåget af de danske myndigheder, svæver i det uvisse. Faktisk har ingen fra den danske regering påtalt den seneste udvikling i Nord Stream-dramaet, på trods af at det var kritisk infrastruktur, som blev bombet på dansk territorium.
Zelenskij og resten af regimet i Kiev har imidlertid aldrig lagt skjul på deres begejstring over sabotagen af Nord Stream, som var en katastrofe for Europa i almindelighed og Tyskland i særdeleshed. El- og varmeregningen for millioner af europæiske husholdninger eksploderede, og Europas økonomier tog et dyk, som de endnu ikke er kommet sig over.
Sprængningen af Nord Stream var dengang et alvorligt anliggende, og de danske, svenske og tyske myndigheder igangsatte derfor alle separate efterforskninger af sabotagen. Men uden nogen videre forklaring besluttede både Danmark og Sverige at indstille deres efterforskning. Mette Frederiksen kommenterede beslutningen med de indsigtsfulde ord “det er, som det er”.
Om efterforskningen dengang blev indstillet, fordi sporene pegede i retning af Kiev eller Washington, er ikke til at sige, men hvad der er helt sikkert, er, at regeringen ikke var gået stille med dørene, hvis den havde frembragt det mindste bevis for, at Rusland stod bag sabotagen.
Vores herskende klasse og deres politiske repræsentanter tøver aldrig med at dømme deres rivaler for alverdens voldshandlinger, selv uden en snert af bevis. Samtidig dækker de over deres egne og deres allieredes forbrydelser, uagtet om de sidder i Washington, Kiev eller Jerusalem. Hvad hele denne sag understreger, er, at vi ikke kan stole på politikerne, men at de forsøger at manipulere os til at støtte op om deres oprustning, deres aggression mod Rusland og deres generelle imperialistiske politik i Ukraine, i Gaza og i resten af verden.
