Denne artikel blev skrevet til vores særavis i forbindelse med SUF-landsmødet i april 2006, hvor 15 SUF-medlemmer stod til eksklusion. Se artikeloversigten, læs den i pdf eller bestil den her. Læs mere om sagen her
I løbet af sine 5 år har SUF udviklet sig til at være den organisation med de fleste og mest dedikerede revolutionære unge i Danmark. SUF spiller dog stadig en lille rolle i klassekampen, men på grund af de ideer som SUF bygger på, er potentialet enormt.
SUF er en bred organisation, der på grund af sin samlende karakter kan spille en endnu større rolle i fremtiden.
Ungdommens rolle i klassekampen
SUF er en ungdomsorganisation, ikke et arbejderparti. Derfor mener vi heller ikke at SUF kommer til at stå i spidsen for en revolution. SUF kan dog være en afgørende kraft i ungdommen. En revolutionær ungdom kan ved ubønhørligt at gå forrest i kampen, trække resten af den aldrende, men slagkraftige arbejderbevægelse med. Det var præcis det vi så i Frankrig i ’68, hvor det startede med få tusinder studenter i gaderne, men endte med over 10 millioner strejkende arbejdere og en før-revolutionær situation i et vesteuropæisk land. Det samme sker lige nu igen i Frankrig (se side 7), og det vil ske i Danmark.
I en sådan situation kan SUF, som en revolutionær socialistisk organisation, spille en enorm rolle og de revolutionære ideer kan brede sig til helt nye lag af ungdommen.
Det kan SUF fordi SUF kan sammenkæde de daglige kampe, og derigennem forsvare hele ungdommens interesser, og give et samlet svar på de problemer unge står over for i hverdagen: En socialistisk omvæltning af det bestående system.
Hvilken vej frem?
”Den socialistiske revolution kommer ikke af sig selv. Den vokser ud af hverdagens folkelige kampe mod det kapitalistiske samfunds overgreb mod miljø, levevilkår, demokrati og grundlæggende rettigheder. Socialistisk UngdomsFront arbejder for at styrke og radikalisere disse kampe, gennem fagbevægelsen, elevbevægelsen og progressive græsrodsorganisationer.”
Sådan står der i SUF’s minimumsprogram.
For at kunne styrke og radikalisere disse kampe, for at kunne sammenkæde dem og give svar til de brede lag af ungdommen, der står i de daglige kampe, mener vi, at SUF, må fokusere på at styrke sig selv med hensyn til skoling, program, ledelsen og koordinering af bevægelsesarbejde:
1) Bedre skoling
Vi er ikke de første, der kæmper imod det kapitalistiske system. Derfor må vi også lære af dem, der kom før os. Nogle kalder dette dogmatisk. Vi mener man må lære af fortidens nederlag og succeser. En revolution er en mangesidet og kompliceret størrelse. Derfor mener vi det er nødvendigt at diskutere og skole os selv, i hvordan vi kommer frem til en revolution.
Kun igennem flere politiske diskussioner kan alle SUFere blive bedre til at analysere den nuværende klassekamp og vise det socialistiske perspektiv i deres daglige arbejde i elevrådene, bevægelserne og på arbejdspladserne. Og det er her vi mener at de marxistiske ideer er arbejderklassens farligste våben.
2) For et udbygget program
SUF er dog ikke nogen diskussionsklub. I SUF kræver vi handling. Derfor må vi også tage nogle fælles beslutninger. På nuværende tidspunkt har SUF et minimumsprogram, som knapt er længere end denne artikel. Det gør det svært for SUF at handle som en samlet organisation. Både hvad angår lokalgrupper, som hele tiden selv må opfinde den dybe tallerken, og ledelsen som ikke har mange demokratisk vedtagne politiske retningslinjer at kunne følge i deres daglige arbejde.
Derfor er der brug for en overbygning på minimumsprogrammet, hvor man går i dybden på en række områder. En udbygning af SUFs program skal dog ikke være endegyldig eller bruges til udelukke nogen. En revolutionær organisations program må hele tiden være i udvikling, så det stemmer overens med den politiske udvikling af samfundet.
3) En politisk ledelse
For at kunne handle samlet, er det også nødvendigt med en politisk ledelse, som på demokratisk vis kan tage nogle beslutninger mellem stormøderne og lede organisationen fremad i forhold til udviklingen i klassekampen. Det handler ikke om at skabe en mere topstyret organisation, men en mere demokratisk og effektiv organisation, hvor det er den valgte ledelsen, der tager politiske beslutninger, i stedet for det bare er dem der tilfældigvis er aktive. For sagen er jo, at en ledelse for en revolutionær organisation ikke kan være upolitisk. Enten vil den føre en politik uden demokratisk kontrol, eller også vil organisationen samlet set, på nationalt plan, være handlingslammet mellem stormøderne.
4) Koordinering af arbejde i elev- og fagbevægelse
Kravet om en revolution kan kun udledes ud af de daglige kampe. Derfor er det altafgørende at socialister er aktive i deres elevråd og faglige klubber. Det er her, at vi som socialister kan vise, at vores revolutionære politik, er den eneste, der kan sikre forbedringer for almindelige mennesker. Det er her vi kan vinde folk til de revolutionære ideer. Revolutionært bevægelsesarbejde er dog en vigtig sag – både i elev- og fagbevægelse. Men hvis vi som organisation skal kunne give unge et revolutionært svar på dagligdagens kampe, må vi handle samlet og koordineret.
Vi mener de ovenstående tiltag kan være med til at gøre SUF til én af de afgørende faktorer i den danske ungdom. Med et bredt, stærkt og handlingsdygtigt SUF er vejen banet for at flertallet af ungdommen vil drage revolutionære slutninger på hverdagens kampe, og vi dermed kommer endnu et skridt tættere på revolutionen!
