Katastrofen i Pakistan er i omfang fuldstændig ubegribelig og uhyrlig. Kun et hjerteløst menneske kan se på de enorme lidelser, som den fattige befolkning gennemgår, og undgå at blive rørt. Kun et kynisk menneske kan se bort fra børn, der dør i armene på deres hjælpeløse, ulykkelige og desperate forældre. Pakistans vandmasser bliver spædet op med millioner af tårer fra landets fattige bønder og arbejdere.
Hvad har reaktionen været fra det såkaldte ”verdenssamfund” på denne enorme tragedie? De rige lande har givet nogle symbolske håndører, der rækker som en skrædder i helvede. Donationerne fra EU-landene og USA svarer overhovedet ikke til katastrofens omfang. I alt har de doneret omkring 184 millioner dollars – godt en milliard kroner. Det er ikke en ”hjælp” – det er en hån.
Større gæld
For at føje spot til skade har Verdensbanken lånt Pakistan 900 millioner dollars – omkring 5,2 milliarder kroner. Hvordan disse penge nogensinde skal betales tilbage er en gåde. Omkring 80 procent af den pakistanske stats indtægter går i forvejen til at betale renter på lån fra Verdensbanken og andre institutioner samt til det pakistanske militær.
Hvordan skal Pakistan kunne betale en endnu større gæld når landets afgrøder og infrastruktur ligger i ruiner? Det kan ikke lade sig gøre. Men den pakistanske regering vil i de kommende år blive presset af USA og de andre imperialistiske magter til at forsøge alligevel – hvilket kun kan ske ved at lade den fattige befolkning betale. Når vandmasserne har trukket sig tilbage, vil bankerne fra Vesten skride ind og plyndre, hvad der er tilbage.
Penge til krig – ingen til nødhjælp
Sandheden er, at de kapitalistiske regeringer i hele verden er fløjtende ligeglade med Pakistans lidelser. Samtidig med, at de modstræbende og langsomt donerer lommeuld og krokodilletårer til de nødstedte, tøver de ikke et sekund, når der skal findes penge til at slå fattige mennesker ihjel i nabolandet Afghanistan. Alene den danske regering regner ifølge Jyllands-Posten i år med at bruge 1300 millioner kroner på krigen i Afghanistan. Det er 300 millioner mere, end verdens regeringers samlede donation til ofrene i Pakistan.
Det bliver endnu mere uhyrligt, når man ser på USA’s udgifter til krigene i Irak og Afghanistan. USA har brugt over 4.300 milliarder kroner på krigen i Irak og 1900 milliarder kroner på krigen i Afghanistan. Hvis blot en brøkdel af disse blodpenge var gået til fornuftige og humanitære projekter i stedet for fosforbomber, forarmet uran, klyngebomber og granater, kunne al sult og analfabetisme på verdensplan være udryddet. Pakistans infrastruktur kunne have været massivt forbedret, så befolkningen havde været beskyttet imod oversvømmelsen. Men imperialisternes politik dikteres ikke af hensyn til bønder og arbejderes velfærd. Ikke af hensyn til børn. Ikke af hensyn til kvinders gråd og de nødlidendes behov for lægehjælp. Det er hensynet til profit og interesseområder, der er det afgørende under kapitalismen. Sådan har det været, og sådan vil det vedblive at være, så længe kapitalismen ikke er blevet afløst af et socialistisk system.
Stop krigen! Hjælp Pakistan!
SF og resten af arbejderbevægelsen må kræve, at den danske krigsførelse omgående hører op, og at de mange penge i stedet går til nødhjælp til Pakistan samt krigsskadeerstatning til de fattige familier i de områder i Afghanistan, hvor de danske tropper har været stationeret. Samtidig må al Pakistans gæld til imperialistiske institutioner og banker eftergives omgående.
- Hjælp Pakistans fattige!
Ikke en krone til imperialistisk krig!
Afskaf gælden – ned med imperialismen!
