Sidste onsdags, d. 22.september 2004, blev en historisk dag for den danske elev- og studenterbevægelse. Op mod 2500 mennesker fra næsten alle typer uddannelsesinstitutioner landet over mødtes i KB Hallen for at sætte gang i Stop Nu initiativet. De samledes fordi regeringen trods uddannelsernes åbenlyst dårlige tilstand fortsat foretager nedskæringer på det danske velfærdssamfunds bekostning. Initiativet vil føre an i en fælles kamp for bedre uddannelser på tværs af uddannelsesskel, og opstillede i den forbindelse, på konferencen, en række politiske krav til forbedringer af elevernes, lærlingenes og de studerendes forhold. Derudover blev det vedtaget at oprette regionale Stop Nu-netværk og mobilisere til den nationale aktionsdag d.5.oktober.
”Ungdommen har taget ordet” stod der bag scenen, hvilket også prægede den entusiastiske stemning helt fra konferencens start, da Thor Möger Pedersen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), holdt en åbningstale som yderligere hævede stemningen i salen.
Som det blev sagt flere gange på konferencen kan uddannelse betragtes som et af Danmarks råstoffer, det er en sikring af samfundets fremtid.
Men det er ikke kun af den grund eleverne og de studerende nu finder sammen. De har kæmpet før, men besparelserne er fortsat, hvilket også har resulteret i at de igen i år står overfor de samme problemer – de samme eller forringede forhold alt imens der ses frem til yderligere forringelser af uddannelserne.
Arbejdsmiljøet forværres – overalt er møblement og klasseværelser for små og på f.eks. Stenhus Gymnasium i Holbæk er 60 % af skolen fuld af skimmelsvamp. At regeringen ikke opprioriterer arbejdsmiljøet, og specielt de fysiske rammer, er forkasteligt, også set i lyset af den nye gymnasiereforms begyndelse til august.
En anden tendens man også ser på tværs af uddannelserne, er demokratiets trangere og trangere kår. De eksterne bestyrelser på universiteterne fortsætter deres lukkede møder, ydermere skal landets gymnasier nu overgå til selveje. Selveje åbner muligheden for f.eks. brugerbetaling og en udenforstående bestyrelse som på universiteterne, dvs. besparelser på de økonomisk svagestes bekostning og mindre demokrati til fordel for erhvervslivet.
Disse tiltag viser tydeligt at regeringen ikke bare nedprioriterer uddannelserne, men at de slet ikke kæmper for en uddannelse for alle, men en som erhvervslivet kan jonglere rundt med.
Konferencens anden taler, Per Schultz Jørgensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, snakkede om et overdrevet fokusering på måling af effekt, individualitet som standard løsning og han mente at kunne kalde regeringens politik en bevidst liberalisering af uddannelserne, alt sammen medvirkende til den sociale arv, som stadig gør sig markant gældende. Bl.a. at dømme på støjniveauet efter talen, lød salen til at være enig, der var på dette tidspunkt derfor lagt op til en rigtig god debat i de efterfølgende workshops.
Alle disse besparelser, som allerede er blevet gennemført, og udsigten til flere forringelser af samme art har, som en naturlig konsekvens, ført eleverne og de studerende sammen i Stop Nu initiativet. Sammen står vi stærkere er tanken bag og man må da derfor også regne med at initiativet ikke ender før uddannelsespolitikken er lagt om. Men spørgsmålet er om kravene vil blive gennemført ved den linie, som der blev lagt på konferencen. Som sagt besluttede konferencen at indkalde til og mobilisere massivt til en landsdækkende aktionsdag den 5. oktober, på folketingets åbningsdag. Dette er absolut en rigtig beslutning, fordi massedemonstrationer er en vigtig måde hvorpå elever, studerende og lærlinge kan vise at de er mange der står sammen om de samme krav.
Debatindlæg efter debatindlæg beviste utilfredsheden og kampgejsten tydeligt – de mest opildnende taler blev resolut svaret af klapsalver fra salen. Og da DGS’ formand tilslut citerede Radioavisen for at kalde det et nyt ungdomsoprør, måtte de fleste op at stå. Alligevel, med disse høje forventninger og intentioner, gik vi derfra uden en konkret plan for hvad der skal ske efter d. 5.oktober og faren for at aktiviteterne vil løbe ud i sandet derefter er til stede.
Fordi Stop Nu initiativets krav grundlæggende handler om ønsket om en uddannelse for alle, et grundprincip i det danske velfærdssamfund og altså en politik som regeringen ikke støtter op om, er det slående at initiativet indtil videre kun gennem demonstrationer, forskellige aktioner og medieopmærksomhed mener at kunne få deres krav igennem.
De fælles krav vedtaget på konferencen i onsdags handler om god og gratis uddannelse for alle og må derfor kædes sammen med kampen for velfærd. For kampen for velfærd er ikke en anden kamp, det er en kamp for almindelige menneskers hverdag og muligheder. Det er også eleverne, lærlingene og de studerende.
På baggrund af det, er samarbejde og alliance med fagbevægelsen nødvendig. Økonomisk støtte fra fagbevægelsen er ikke nok. Vi ved fra tidligere, at regeringen ikke altid vil lytte pga. en enkelt aktionsdag eller en nok så stor demonstration foran Christiansborg, men at de skal tvinges. Hvis Stop Nu skulle have deres krav igennem og sikre at uddannelserne ikke igen bliver nedprioriteret, ville det betyde at regeringen skulle ændre hele deres politik på området. Og det ville reelt betyde, at de måtte se bort fra deres baglands, dvs. erhvervslivets, interesser.
Derfor er aktionsdage og regionale netværk absolut en god og nødvendig ting, men i sig selv ikke nok til at ændre kursen. Kun hvis et massivt pres blev lagt på regeringen og erhvervslivet, er det muligt at kravene kan indfries. Hvis erhvervslivet blev presset ved arbejdsstrejker, ville billedet se anderledes ud. Så ville det være muligt, at regeringen ville lave et tilbagetog, give indrømmelser og imødegå nogle af Stop Nu’s konkrete krav. Man kan ikke ”moralisere” eller snakke sig til gennemførelse af sine krav med regeringen og erhvervslivet, det kan kun presses økonomisk og derfor har Stop Nu brug for fagbevægelsen. Den har en magt at sætte bag ordene. Ja, elever, lærlinge og studerende har allerede opnået en styrke ved at samle sig i Stop Nu initiativet, men hvis bevægelsen skal nogle vegne, må man være bevidste om nødvendigheden af en alliance med fagbevægelsen, og man må vær bevidste om at der er brug for en kamp for ny regering som fører en anden politik.
At konferencen blev så stor, som den gjorde var over al forventning, sagde Christina Celeste, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, i sin tale. Stop Nu initiativet arbejder frem mod d. 5.oktober og som sagt er der, at dømme efter atmosfæren på konferencen, lagt op til en meget aktiv kamp for bedre forhold for folk under uddannelse og for en uddannelse for alle. Og kampen er vigtig fordi som Per Schultz Jørgensen sagde, har Stop Nu initiativet også en signalværdi. Initiativet sender et signal til resten af det danske samfund om, at vi må tage debatten og kampen for et bedre samfund op. En kamp for arbejdende menneskers hverdag. En kamp, som Stop Nu skal tage del i.