“Arbejdsforholdene gør det svært for os at fastholde de kollegaer, vi i forvejen har,” fortæller sygeplejersken Melanie. Privatfoto.Sygeplejerskernes strejke har sat et stort fokus på, hvordan det danske hospitalsvæsen ikke længer kan få enderne til at mødes. De forhold som sygeplejerskerne stadig punktstrejker imod, er imidlertid realiteten inden for hele sundhedsvæsenet. Over de sidste måneder er der næsten hver uge kommet nye sager, som samlet tegner et billede af et sundhedsvæsen på kanten af kollaps.
For fem år siden, da Melanie Clivaz-Nielsen blev færdiguddannet som sygeplejersker, oplevede hun nærmest fra første dag, hvor pressede arbejdsforholdene i det danske hospitalsvæsen var blevet: “Da jeg var nyuddannet og blev ansat på Frederikssund hospital, blev jeg fra starten mødt af problemet med overbelægning. Jeg blev kastet ud i en aftenvagt, hvor vi havde seks patienter flere, end vi havde mulighed for at tage os af. Jeg oplevede også at stå ene sygeplejerske med ansvar for syv patienter, hvoraf nogle var akut dårlige.”
Problemerne med underbemanding og overbelægning, som Melanie som nyuddannet oplevede, er sidenhen kun blevet værre. De elendige arbejdsforhold har, forståeligt nok, fået mange sygeplejersker til helt at forlade faget. På landsplan er hver tredje opslåede sygeplejerskestilling ubesat, og i Region Hovedstaden er det tilfældet for hver anden opslåede stilling! Manglen på sygeplejersker har længe været følt på afdelinger som akutafdelingen, men selv på afdelinger som anæstesi, som er blandt de mest eftertragtede, oplever man nu også at der ikke er ansøgere til de opslåede stillinger. Resultatet af den massive underbemanding er, at hospitalerne ser sig nødsaget til at lukke sengepladser. Fx har Region Hovedstaden i år nedlagt 200 sengepladser.
Krisen rækker ud over hospitalsvæsenet
Det er imidlertid ikke kun inden for hospitalsvæsenet at sundhedsvæsenet er i knæ. For et år siden skiftede Melanie jobbet som sygeplejerske på et hospital ud med en sygeplejerskestilling på et plejehjem. Men også her oplever hun at forholdene er pressede: “Jeg står lige nu og mangler kollegaer, og jeg har på mit tidligere arbejde på et andet plejehjem, før oplevet igennem nogle måneder at være den eneste sygeplejerske på et plejehjem, fordi det er svært at rekruttere. Samtidig er de kollegaer jeg har mere udkørte end tidligere. Nogle af dem fortalte mig den anden dag, at de var fuldstændig smadrede når de kom hjem, og næsten ikke havde overskud til at lave noget efter arbejde.”.
I hele sundhedsvæsenet forsøges der at lappe på personalemanglen, ved at hyre vikarer. Det gælder i sygehusvæsenet, men også på landets plejehjem: “Vi har langt flere vikarer end vi plejede, fordi vi mangler fastansat personale, social og sundhedshjælpere og -assistenter og sygeplejersker, og vi har svært ved at rekruttere nye. Samtidig gør arbejdsforholdene det svært for os, at fastholde de kollegaer vi i forvejen har.“, fortæller Melanie.
På trods af vikarernes ofte glimrende arbejdsindsats, så kan de ikke erstatte det fastansatte personale. Tværtimod, så skaber den voksende mængde vikarer indenfor sundhedsvæsnet et øget arbejdspres: “Vi får flere opgaver fordi vikarerne fx ikke har adgang til vores IT-system, og vikarerne kender ikke arbejdspladsen og dens rutiner, så vi skal også indføre dem i arbejdet. De få åndehuller vi tidligere havde i arbejdsskemaet, bliver nu brugt på at assistere vikarer. Samtidig kan vi ikke undvære vikarerne, men det bedste ville helt klart være, hvis det var muligt at få flere fastansatte kolleger. Men det bliver svært, hvis ikke løn- og arbejdsforhold får et løft.”, fortæller Melanie.
Skåret helt ind til benet
For Melanie er krisen i sundhedsvæsenet især et resultat af årtiers nedskæringer og effektiviseringskrav: “Der kommer flere og flere arbejdsopgaver, og vi løber langt hurtigere end tidligere. Vi er blevet trænet til kun at tænke opgavefokuseret, for at kunne fuldføre vores opgaver så hurtigt som muligt. Det går ud over fordybelsen og kvaliteten af vores arbejde, og har medvirket til at mange har fået arbejdsrelateret stress.”, fortæller Melanie.
Siden 2006 har sundhedsvæsnet lidt gevaldigt under det såkaldte “produktivitetskrav” som dikterede en årlig nedskæring på 2%. De årlige nedskæringer blev standset i 2017, men det blev ikke efterfulgt af nye ressourcer, som kunne rette op på de mange års konstante nedskæringer. Tværtimod fortsatte nedskæringerne, bare i forklædning, samtidig med at udgifterne til medicin eksploderede, og slugte en større og større del af budgettet. Årtiers nedskæringer på sundhedsvæsenet, udført af skiftende blå og såkaldte røde regeringer, har således skåret helt ind til benet, som nu er ved at brække over.
Samtidig med at ressourcerne er blevet mere knappe, er arbejdsbyrden kun vokset. Fra 2009 til 2018 steg antallet af patienter med 31% på hospitalerne, samtidig med at andelen af personale kun voksede med 2%, hvilket tvang arbejdstempoet for de ansatte i vejret. Den demografiske udvikling gør desuden, at antallet af ældre over 80 år forventes at vokse med hele 59% frem til 2030. Det kommer ikke kun til at lægge et kæmpe pres på på landets sygehuse, men på hele sundhedsvæsenet. Landets plejehjem vil især blive presset af den demografiske udvikling: “Patienter bliver udskrevet fra hospitalet tidligere end hvad før var tilfældet, så når de kommer hjem fra hospitalet, har de stadig behov for avanceret sygepleje. Det lægger et voksende arbejdspres på vores skuldre, som kun vil stige med antallet af ældre.”, fortæller Melanie.
Politikernes mange besparelser på sundhedsvæsnet koster direkte menneskeliv. For nylig slog overlægeforeningen alarm over underbemanding og travlhed i sundhedsvæsenet, som betyder at patienter bliver glemt eller får forkert behandling. Næsten 6% af overlæger havde i visse tilfælde oplevet at travlhed medvirkede til, at patienter døde. Melanie kan genkende det alarmerende billede overlægeforeningen maler: “Borgerne på mit plejehjem er bange for at blive syge og komme på hospitalet, fordi de før har oplevet at blive glemt eller fejlbehandlet grundet travlhed”.
Det er desuden ikke kun sygeplejersker eller SOSU’er som er så pressede, at de vælger at forlade deres fag. En undersøgelse blandt 700 ambulancereddere viste, at 80% af redderne overvejer at forlade faget, på grund af arbejdspresset! Lignende tal og eksempler kan findes indenfor hele sundhedsvæsenet på tværs af fag. Tilsammen maler det et billede af et sundhedsvæsen som står på kanten af kollaps.
Socialdemokratiet står for skud
Da coronapandemiens bølger gik højest, roste Mette Frederiksen og hendes regering sundhedsarbejderne og kaldte dem for helte. Landets sundhedsarbejdere føler sig dog alt andet end hørt eller værdsat af Mette Frederiksen: “Den nuværende situation er uholdbar, men vi føler at vores opråb ikke kommer nogen vegne, og at regeringen ikke lytter.”, fortæller Melanie.
Det er ikke et mysterium at mange sundhedsarbejdere sidder tilbage med en følelse af at være blevet svigtet af Christiansborg. I valgkampen 2019 lovede socialdemokraterne 1.000 flere sygeplejersker på tværs af landets sygehuse, som del i at rette op på det skrantende sundhedsvæsen, men resultaterne lader fortsat vente på sig.
“Regerings lovindgreb i strejken har ikke løst problemerne, tværtimod oplever jeg, at det har forværret situationen og fået flere sygeplejersker til at forlade faget.” fortæller Melanie. En alvorlig krise er hastigt under udvikling inden for sundhedsvæsenet, og det sker under regeringens ansvar. Hvis ikke sundhedsvæsenet tilføres markant flere ressourcer, vil det gå hårdt ud over arbejderne i sundhedssektoren og ud over patienternes sikkerhed. Derfor opfordrer Melanie og hendes kollegaer politikerne til at efterkomme sundhedsarbejderens beskedne krav om bedre forhold, så sundhedsvæsnet kan reddes væk fra den afgrund, det står på kanten af.
