Artiklen har oprindeligt været bragt på www.marxist.com (http://www.marxist.com/guatemala-army-massacres-indigenous-protesters.htm)
Torsdag d. 4. oktober havde tusindvis af demonstranter fra Guatemalas indfødte befolkning blokeret sektioner af den Pan-amerikanske Motorvej i nærheden af Totonicapán, 170 kilometer vest for hovedstaden, i en protest imod stigninger i elektricitetspriserne. Demonstrationen blev derefter angrebet af den guatemalanske hær i en massakre der efterlod 8 døde demonstranter. Efterfølgende fandt efterforskere mere end 100 patron hylstre på gerningsstedet der alle kom fra den samme type rifler, som bruges af hæren. Dette beviser, at den guatemalanske hær angreb ubevæbnede demonstranter med en massiv magtopvisning der nemt kunne havde resulteret i mange flere døde.
Selvom den ansvarlige oberst, Juan Chiroy, og otte soldater er blevet anholdt for at de kan retsforfølges for de udenomsretslige drab, kan det siges at regimet endnu engang har vist dets sande ansigt. Massakren er blevet internationalt fordømt af FN, der klassificerede protesterne som legitime, og af diplomater fra USA, EU og Israel. Man kunne måske sige at når lande som USA, med dets næsten totale udslettelse af sin egen oprindelige befolkning, og Israel, med dets apartheid-stat og konstante krig mod den oprindelige palæstinensiske befolkning, kritiserer en anden regering for at gå for langt i undertrykkelsen af den oprindelige befolkning, så burde man måske høre efter. Det ville være ligesom hvis selve mørkets fyrste Sauron fra Ringenes Herrer sagde til folk, at de skulle holde humøret oppe og holde fred.
Ikke noget særligt…
Som svar på kritikken svarede den guatemalanske udenrigsminister, Harold Caballeros, ifølge 12. oktober udgaven af Tico Times, at ”Med sørgmodighed anerkender jeg at i nogle dele af verden er otte drab en meget stor ting, men, selvom det lyder dårligt at sige dette, … hver dag har vi dobbelt så mange dødstilfælde [som følge af vold]. Så det er ikke noget vi skal gøre noget særligt ud af.” Ikke gøre noget særligt ud af? Det er attituden fra regeringen overfor massakreringen af otte uskyldige indianske demonstranter, begået af dens egen hær. Dette viser endnu engang tydeligt det sande ansigt af et regime kendt for dets racistiske anti-indianske politik, nyliberale økonomiske strategi og koldkrigs jernnæve-attitude overfor demokrati og oppositionen.
(Billede tilfører “SantaCruzBarillas” og er ikke fra den her omtalte demonstration)
I de sidste par uger har medierne været fyldt med rapporter om menneskerettighedskrænkelser og voldelig undertrykkelse af den politiske opposition i Latinamerika. Men disse rapporter har ikke været om massakren i Guatemala. Nej, denne alarmerende nyhed er blevet mødt med international tavshed. De borgerlige mediers opmærksomhed har været vendt mod den falske og manipulerende inkriminering af Hugo Chávez socialistiske og demokratiske regering i Venezuela. Mens, Venezuela, som ifølge USA\’s tidligere præsident Jimmy Carter er det land i verden med den bedste valgproces, er blevet anklaget for alle verdens slags forbrydelser, så er den USA-venlige og nyliberale højreorienterede præsident Otto Pérez Molinas’ regering velbelyste og beviselige forbrydelser i Guatemala blevet ignoreret. Eksemplet viser os ikke blot regimet i Guatemalas sande ansigt, men også de borgerlige mediers.
Guatemala og Venezuela viser os det valg verden er stillet overfor. På den ene side har vi kapitalismens barbari med racisme, fattigdom, drab på oppositionen og afmonteringen af demokrati, eller i Guatemalas tilfælde, afmonteringen af det såkaldte demokrati. På den anden side har vi bestræbelsen henimod socialisme, udryddelsen af analfabetisme, massiv reducering af fattigdom og skabelsen af et folkets demokrati i Venezuela. Den internationale arbejderbevægelse må lære fra disse begivenheder og tage klar stilling imod kapitalisme og for socialisme.
Den internationale arbejderbevægelse må vise solidaritet med folkelige protester i Guatemala og kræve dette kriminelle regimes aftrædelse og sikringen af basale sociale rettigheder for befolkningen. I Guatemala må arbejderbevægelsen organisere forsvarsbrigader sammen med den indianske befolkning for at forhindre fremtidige angreb på legitime protester. Men mest af alt, den folkelige modstand i Guatemala må organisere sig for at tage magten og gøre en ende på dette kriminelle regime gennem afskaffelsen af kapitalisme og skabelsen af et socialistisk demokrati. Dette vil være den bedste respekt vi nogensinde kan vise vore døde kammerater.