SYRIZAs valgsejr i Grækenland udgør et fundamentalt skift i situationen, ikke bare i Grækenland men i hele Europa. En uge efter valget interviewede vi Ilias Kirousis (Ηλίας Κυρούσης), medlem af IMT, den Kommunistiske Tendens i SYRIZA og af ledelsen i SYRIZA ungdom, som her giver sin analyse af den nye situation og perspektiverne for SYRIZA-regeringen.
”SYRIZAs valgsejr var større end forventet. Vi må vente og se hvad der vil ske nu. SYRIZAs ledelse har fremlagt program for reformer, som at hæve minimumslønnen, genindførsel af offentlige overenskomster o.l. men det er på et skrøbeligt grundlag, fordi det er baseret på, at EU vil fortsætte med at give Grækenland penge. Og det er ikke sandsynligt, hvis regeringen stopper nedskæringsprogrammet og øger skatten på de rige. Situationen nu har revolutionært potentiale,” forklarer Ilias og fortsætter med at forklare, at baggrunden for det dramatiske skift i situationen er kapitalismens historiske krise.
Krisen i Grækenland er kun overgået af depressionen i USA og Canada i 30’erne. Siden krisens start i 2008 er det græske BNP faldet med mere end 26 procent og faldet fortsætter. Den offentlige gæld er en kæmpe byrde, der fortsætter med at trække økonomien ned. Den udgør nu 175 procent af BNP og er umulig for Grækenland at betale tilbage. Men problemet er ikke begrænset til den offentlige gæld: den private gæld var på 212 mia. euro i oktober, svarende til 117 procent af BNP. På trods af at bankerne har fået mere end 200 mia. af skatteydernes penge, er de stadig på bankerottens rand. Det eneste, der holder bankerne oppe, er den løbende økonomiske støtte fra den Europæiske Central Bank (ECB).
Ilias fortæller, hvordan den økonomiske krise har betydet en social katastrofe for den græske befolkning. ”4 millioner, næsten halvdelen af landets befolkning, lever nu i fattigdom. 400.000 husholdninger har ingen indkomst og en tredjedel af alle børn får ikke nok mad.” Den økonomiske og sociale krise har undermineret den politiske stabilitet og har nu resulteret i en ny politisk krise for det græske borgerskab.
Borgerskabets politiske krise
”Krisen og den kæmpe polarisering af velstanden har skabt en enorm vrede blandt grækerne rettet mod politikere, bankfolk og hele systemet. De sidste år har politikere fra de tidligere regeringspartier, Pasok (socialdemokrater) og Nyt Demokrati (konservative), ikke kunne gå på gaden, af frygt for at blive overfaldet af rasende, almindelige mennesker.
For tre år siden opsatte regeringen fysiske barrierer foran parlamentet af frygt for, at demonstranter ville storme det. Disse er nu fjernet af SYRIZA,” fortæller Ilias.
PASOK fik for fem år siden 44 procent af stemmerne. Ved valget 25. januar fik de kun 4,8 procent. Partiet er tæt på politisk udslettelse, som resultat af at have administreret trojkaens nedskæringsprogrammer.
Borgerskabets traditionelle parti, Nyt Demokrati, der deltog i den seneste koalitionsregering med Pasok, tabte halvdelen af sine pladser i parlamentet. For få år siden fik de to partier tilsammen mere end 90 procent af stemmene. Ved valget den 25. januar fik de kun 32 procent tilsammen, mindre end SYRIZA fik alene.
De græske arbejdere har været ude i en lang række kampe og massemobiliseringer. Men hver gang led de nederlag fordi de blev begrænset og stoppet af lederne af arbejderbevægelsen. Så arbejderne vendte i stedet deres fokus mod den politiske front, hvilket betød, at SYRIZA først fik et godt valg i 2012, og siden har de set SYRIZA som den nemmeste vej til at komme af med koalitionsregeringen, bestående af Nyt Demokrati og Pasok. Det håb blev opfyldt med SYRIZAs valgsejr på godt 36 procent.
SYRIZA i koalitionsregering
”Valget var et hårdt slag mod det græske borgerskab,” forklarer Ilias. ”Kapitalisternes mål var at undgå at SYRIZA fik absolut flertal. Fra deres synspunkt ville det bedste være en koalition bestående af mange små partier. Valgresultatet var det næstværste scenarie for kapitalisterne (det værste havde været absolut flertal).”
Selvom det største parti ved et græsk valg opnår 50 ekstra pladser i parlamentet, opnåede SYRIZA lige akkurat ikke absolut flertal til at danne flertalsregering alene. På valgnatten indgik SYRIZA en koalition med det borgerlige parti de Uafhængige Grækere, der accepterede SYRIZAs ”Thessaloniki-program”, der indeholder en række konkrete løfter om reformer, ligesom partiet er enige med SYRIZA i modstanden mod EU’s memorandum (sparekrav). ”Koalitionsregeringen med de Uafhængige Grækere, var ikke en stor overraskelse,” siger Ilias og fortsætter: ”Det var ikke en formel beslutning i partiet at lave en koalition, men ledelsen indikerede det op mod valget. Selvom mange på venstrefløjen var skeptiske, accepterede de fleste arbejdere det som nødvendigt, fordi det så ud til at være den eneste mulighed og fordi Uafhængige Grækere har accepteret SYRIZAs valgprogram.”
Den Kommunistiske Tendens i SYRIZA er imidlertid modstandere af koalitionen med de Uafhængige Grækere. Ilias forklarer, at koalitionen med de Uafhængige Grækere, der er et borgerligt parti, er en tikkende bombe. Gennem koalitionen vil de nemlig blive i stand til at stille ultimatum om ”ansvarlig økonomisk politik”, dvs. nedskæringer, når euforien omkring SYRIZA og Tspiras er aftaget.
Den Kommunistiske Tendens talte derfor for, at SYRIZA i stedet skulle have set til Kommunistpartiet (KKE), der fik 5,5 procent af stemmerne. Sammen har SYRIZA og KKE flertal i parlamentet. SYRIZA burde have lagt maksimalt pres på dem for i hvert fald at støtte SYRIZAs program for reformer udefra. Men ledelsen i KKE er utrolig sekterisk og har afvist samarbejde. Ledelse i SYRIZA gjorde på sin side kun et symbolsk forsøg på at presse dem, mens koalitionen med Uafhængige Grækere i realiteten var forberedt på forhånd.
Reformer annonceret
Umiddelbart efter valget begyndte Tsipras og hans ministre at annoncere en række positive reformer, og dermed indikere at SYRIZA ville opfylde deres valgprogram.
Blandt reformerne var en øgning af minimumslønnen med 150 euro til 750 euro, genindførsel af kollektive overenskomstforhandlinger, opgør med en anti-strejkelov (der blev indført af militærjuntaen og anvendt mange gange siden af Nyt Demokrati). Derudover annoncerede regeringen, at de offentligt ansatte, der er blevet fyret de sidste måneder, vil blive genansat, at pensionerne skal øges og privatiseringen af havnen i Piræus rulles tilbage. Gælden hos husholdninger, der har svært ved at betale deres gæld, skal nedskrives og det samme skal skatten for de fattigste.
De annoncerede reformer har skabt stor entusiasme blandt arbejderne. Den almindelige arbejder føler, at det er den første regering i årtier, der vil gennemføre, hvad den har lovet og som er parat til at gå imod trojkaen og EU. 95 procent af befolkningen udtrykte i en meningsmåling, at de støtter regeringens konfrontation med trojkaen.
Fremtiden for de annoncerede reformer er endnu uvis. De græske kapitalister er i en choktilstand. De troede SYRIZA ville bruge noget tid til at diskutere med EU og komme til fornuft. ”Markederne” reagerede prompte med aktiefald på 14 procent den første uge efter valget (efter et fald på 12 procent i januar), et fald anført af bankaktierne, der faldt med 40 procent. De græske medier lancerede øjeblikkeligt en ondskabsfuld kampagne om, at den nye regering er uansvarlig og vil ødelægge landet. Det fik nogle ministre til at trække i land. Hvor det ender, er det endnu for tidligt at sige. En ting er Ilias dog helt sikker på allerede nu: ”at SYRIZA er under enormt pres fra kapitalisterne på den ene side og de græske arbejdere, der har valgt dem, på den anden.”
Intet manøvrerum
Problemet for SYRIZA er, som Ilias forklarede ovenfor, at hele SYRIZAs reformprogram er bygget på antagelsen om, at EU vil fortsætte med at betale. Elias forklarer holdningen hos den Kommunistiske Tendens i SYRIZA: ”Vi støtter fuldt ud de reformer, der vil øge levestandarden, som Thessaloniki programmet indeholder. Men programmets hovedproblem er, at det er baseret på ideen om, at EU vil fortsætte med at redde landet uden at kræve at sparepolitikken fortsætter. Det er fuldstændig utopisk, som vil fremgå de næste uger.”
Den græske økonomi er i en elendig tilstand. I marts skal den græske stat betale 4,6 mia. euro af på gælden og til sommer yderligere 8,8 mia. euro. I 2015 skal Grækenland i alt betale 22 mia. euro. Det er penge, den græske stat ikke har. Indgår de ikke en aftale med EU er Grækenland nær bankerot. De græske banker overlever kun på baggrund af penge fra ECB. Hvis EU trækker stikket, dør den græske økonomi.
Regeringen har altså ringe manøvrerum. Selv hvis dele af de europæisk kapitalister ville være parate til at give nogle indrømmelser og dermed udskyde problemerne, har de andre hensyn at tage. Den tyske kansler Merkel er under pres fra blandt andet det fra nye højreorienterede parti AfD, som kræver en hård kurs og som vil udnytte situationen, hvis hun giver indrømmelser til Grækenland. Endnu vigtigere sidder der i Madrid en meget svag højreregering. Den er rædselsslagen for, at indrømmelser til Tsipras vil udstille den selv og betyde dens fald og at det venstreorienterede Podemos kommer til magten i Spanien. Merkel og EU kommer altså ikke til at acceptere at betale for Tsipras’ sociale reformer.
Så hvad vil de gøre? At smide Grækenland ud af euroen er ikke de europæiske kapitalisters første valg. De har nok snakket om at give Tsipras noget manøvrerum, men de kan ikke acceptere bare brøkdel, hvad Tsipras proklamerer nu. Så de vil nok give Tsipras et ultimatum: Valget mellem at opgive alt, hvad han har sagt hidtil eller opgive euroen. Men han kan ikke kapitulere fuldstændig. Ilias forklarer, at hvis Tsipras forråder programmet, vil der komme split i partiet og regeringen kan kollapse. ”Det betyder, at ethvert kompromis de når, vil være under kæmpe pres og vil uddybe krisen.”
Klassekræfterne bag SYRIZA
Valgresultat afspejlede klasselinjerne i Grækenland. Mere end 50 procent af de arbejdsløse stemte på SYRIZA, og i arbejderkvartererne, i alle de store byer, fik SYRIZA over 40 procent, mens Nyt Demokrati fik under 15-20 procent. I de borgerlige kvarterer fik Nyt Demokrati over 55 procent og SYRIZA under 15 procent. Blandt de unge mellem 18 og 37 fik SYRIZA 41,1 procent. Den eneste aldersgruppe hvor Nyt Demokrati slog SYRIZA, var blandt de ældste over 65 år, hvor de fik 37 procent.
I takt med at Tsipras kom tættere på magten, modererede han og partiets ledelse deres politik. Op til valget var partiledere fra SYRIZA på rundtur i Europa og holdt bl.a. møder med finansfolk i London, hvor de forsøgte at berolige kapitalisterne verden over. ”Men”, forklarer Ilias, ”kapitalisterne er ikke bange for SYRIZAs leder Tsipras, de er bange for de kræfter, der er bag ham. De har ikke det samme stærke greb om SYRIZA, som det tog dem årevis at opnå med Pasok. De er bange for, hvad arbejderklassen vil gøre i fremtiden.”
Nyt stadie i den græske revolution
Før valget var der ikke den store entusiasme, men en vis skepsis. De græske arbejdere har valgt den ene regering efter den anden, der er løbet fra deres løfter og har skåret ned, og mange frygtede at det igen ville blive tilfældet. Nu er der tændt et håb.
Men der er en fundamental modsætning mellem demokratiet og kapitalismen. Det græske folk har gennem de demokratiske kanaler udtrykt deres vilje klokkeklart: at de ønsker nedskæringerne stoppet! Med det samme hastede EU bureaukrater til Grækenland for at fortælle den nye regering, at den burde løbe fra alle løfter. Kapitalisterne trækker penge ud af landet og aktierne kollapser. De prøver på deres egen udemokratiske facon at presse deres vilje igennem.
Men situationen er skiftet fundamentalt med valget, forklarer Ilias:
”Vi har set en total forandring i bevidstheden hos arbejdere og unge. De anser SYRIZA for at være deres egen regering, en følelse der blev styrket med annonceringerne af de første reformer og konfrontation med trojkaen. Efter seks år med nedskæringer vil arbejderne bevæge sig for at tage det tilbage, de har tabt. De arbejdere, der ikke har fået løn 3-4 måneder, vil kræve det tilbage. Dem, der er presset ned i løn, vil kræve lønstigninger. Det er meget muligt, at vi de næste måneder vil se en strejkebølge. Fortsætter presset fra kapitalisterne kan det presse arbejderne til at forsvare regeringen og det kan åbne op for en revolutionær periode.”
I hele Europa har SYRIZAs valgsejr været en kæmpe inspiration for arbejdere og unge, der ønsker en ende på nedskæringspolitikken og kapitalismens krise. I Spanien indkaldte Podemos en uge efter valget til en massiv demonstration med hundredetusindvis af deltagere. De europæiske arbejdere og unge leder efter et alternativ til kapitalismens krise. Problemet for SYRIZA er, at indenfor kapitalismens rammer er en løsning ikke mulig. Den eneste vej frem for de græske og europæiske arbejdere er en socialistisk revolution, der smider dette pilrådne kapitalistiske system på porten.
—
Vil du høre mere om situationen i Grækenland? Så kom med til møde torsdag den 5. februar kl. 16.00 på Cafeen Funke, Blegdamsvej 2, 2200 København N. Se facebook-begivenhed.
Denne artikel kommer fra februar-nummeret af Revolution. Tegn abnonnement og støt sagen!
