Genstart Danmark – arbejderbevægelsens ungdom samlet


Revolution



7 minutter

Om aftenen fredag den 1. september samledes over 100 unge fra arbejderbevægelsens ungdom i Genstart Danmark; DSU, SFU, SUF og ungdomsfagbevægelsen, til konferencen ”Kickstart Danmark”. Konferencen blev indledt med taler af de tre partiledere.

Helle Thorning-Schmidt lagde ud i et mere konsekvent forsvar for velfærden end set tidligere. Dog forsvarede hun stadig det velfærdsforlig, som socialdemokraterne indgik i forsommeren, og hun sagde, at var stolt over partiets forhandlingsevner. Selvfølge er tiltag som en forebyggelsesfond for arbejdsmiljøet gode, men det er dråber i et hav af nedskæringer, hvor især stigningen i efterlønsalderen og stramningen aktiveringsskruen skærer i øjnene. Villy Søvdal fra SF og Frank Aaen fra Enhedslisten, snakkede begge om, at der må præsenteres et samlet alternativ til den borgerlige regering, og at velfærden må forsvares. Hvordan dette konkret skulle gøres, kom ingen af dem dog ind på.

Herefter blev konferencens deltagere delt ud til gruppearbejde i regioner til diskussion af visionspapir og forslag til aktiviteter. Lørdag morgen blev brugt på workshops, før en stor del af deltagerne fortsatte til den ”voksne” velfærdskonference i Nørrebrohallen.

En historisk konference
Det må siges at være et historisk skridt, at arbejderbevægelsens ungdom går sammen, og diskuterer alternativet til den borgerlige regering. Ungdommen viser hermed vejen frem for den voksne arbejderbevægelse – ikke mindst, at det er muligt, og nødvendigt, at arbejderpartierne går sammen og danner regering, uden de Radikale, som undskyldning for nedskæringer, og at der er brug for et klart alternativ til regeringen med klare krav om bedre velfærd.

Det vedtagne visionspapiret ”Et Nyt Danmark!” slår fuldstændig fast, at der er brug for et alternativ til den borgerlige regerings nedskæringspolitik, og deres skattelettelser til de rigeste.

Samtidig opstiller konferencen en række rigtig gode og progressive konkrete krav:

  • Invester i bedre integration nu
  • Ordentlige arbejdsvilkår og højere lærlingeløn
  • Lærlinge- og praktikpladser til alle
  • Stop brugerbetalingen for alle elever og studerende
  • Prisen på den kollektive trafik skal sættes drastisk ned
  • Sæt gang i boligbyggeriet, så vi kan sikre billige boliger til alle
  • Eftergiv ulandenes gæld
  • Hæv den danske ulandsbistand
  • Derudover blev der indføjet et afsnit om, at kommunernes økonomi må forbedres.
    Papiret slutter med følgende krigserklæring til regeringen:

    ”Ungdommen kræver et nyt Danmark. Vi er klar til opgøret med borgerlige stilstand og nedskæringer i velfærden. Derfor skal oppositionen levere svar og forbedringer, så befolkningen får et alternativ til regeringens besparelser og forringelser.”

    Udover visionspapiret vedtog konferencen aktivitetsforslaget, ”Hvem svinger opsvinget for?”. Her slås det i grundlaget for kampagnen fast, at det nuværende økonomiske opsving primært gavner de rigeste dvs. virksomhedsejerne, mens ”hverdagen på arbejdsmarkedet er blevet hårdere og stadig flere mennesker rammes af stress, hurtigere nedslidning og et stresset familieliv”.

    Derudover står der, at kampagnen skal ”kritisere regeringens skattelettelser til de rigeste og erhvervslivets store overskud, der ikke kommer lønmodtagerne til gode. Vi skal rejse krav om større omfordeling og investeringer i fremtidens uddannelse og velfærd.”

    Alt i alt nogle virkelige gode politiske visioner og et godt kampagnegrundlag. Men det er på spørgsmålet om, hvordan vi opnår dette, at visionerne begynder at halte.

    Hvordan væltes regeringen?
    Kampagnens reelle aktiviteter er yderst begrænsede, der foreslås ungdomshøringer, materialer, koordineret medie- og læserbrevsindsats, samt optagelse af videosekvenser og hjemmesider. Et bud herfra er, at dette langt, langt fra er nok til at få stoppet de nuværende nedskæringer, og da slet ikke til at få væltet regeringen.

    På konferencen var der stillet forslag om, at Genstart Danmark skulle arbejde for en demonstration d. 3. oktober klokken 12 på Folketingets åbning, og samtidig rejse spørgsmålet på velfærdskonferencen 2. september. Men dette forslag blev der kraftigt talt imod fra talerstolen fra bl.a. DSU’s formand Jakob Bjerregaard, og det blev da også i sidste ende stemt ned.

    Således kom der intet konkret ud af konferencen om, hvordan vi samlet kan bekæmpe regeringens nedskæringer, ikke mindst i kommunerne. At bakke op om demonstrationen d. 3. oktober havde været første skridt på vejen til, at samle den utilfredshed der ulmer rundt omkring og flere steder er brudt ud i lys lue, og første skridt til at kæmpe kravene igennem, og få væltet regeringen.

    Der må handling bag ordene
    Der var ikke sat meget tid af til diskussion på konferencen. Gruppediskussionen var utrolig begrænset, og delt ud i regioner, og det var ikke muligt her at stille ændringsforslag til ændringsforslagene, selvom de først blev uddelt på selve konferencen.
    På samme måde blev diskussionen i plenum meget begrænset.

    Det var helt tydeligt, at især toppen af DSU (og dermed også mange af de tilstedeværende faglige) indirekte nedlagde veto imod forslaget om demonstration på Folketingets åbning.
    Deres argumenter var dog utrolig tynde; på den ene side sagde de, at man måtte gå forhandlingens vej, og at elevbevægelsen allerede var i gang med at arrangere demonstrationen. Men det ”bedste” argument var dog, at der var for kort tid til at lave en sådan demonstration, ”tænk på hvor længe det havde taget at arrangere 17. maj!”

    Men arbejderpartierne har vist, at forhandling alene ikke kan gøre det, både i velfærdsforliget og med kommunernes økonomi. Regeringen lytter ikke til fornuft, og derfor er vi nødt til at sætte magt bag vores ord. Ungdommen har vist, at den de sidste år er gået forrest – det må den blive ved med. Argumentet om, at en demonstration tager lang tid at arrangere, må siges at være et ringe argument; det betyder, at regeringen kan komme med deres nedskæringer lige efter en stor demonstration, for vi er først i stand til at organisere en ny efter 6 måneder – det kan ikke passe, og masser af demonstrationer er blevet organiseret på meget kort tid!

    For en demokratisk bevægelse
    I det hele taget var konferencen præget af korridorforhandlinger og allerede indgåede aftaler. Genstart Danmark er et unikt initiativ, som kan spille en afgørende rolle blandt ungdommen, og derigennem i hele arbejderbevægelsen. Den chance må ikke forspildes!

    Det er klart, at der er forskellige holdninger i en sådan bevægelse – ellers ville der jo ikke være forskellige organisationer. Men hvis toppen i én af organisationerne kan nedlægge veto i forhold til en bredt indkaldt konference, giver det ikke megen mening at indkalde til konferencer. Det må være sådan, at konferencerne kan diskutere og tage beslutninger. Og det må samtidig være sådan, at de deltagende organisationer fremlægger, hvad de kan blive enige om, men derudover har fuld frihed til at argumentere for, hvad de derudover mener, og ikke mindst hvordan de mener, kravene kan opfyldes.

    Hverken SFU eller SUF fremkom som klart definerede organisationer med nogle alternativer til det begrænsede forslag til aktiviteter.

    For et stærkt og demokratisk Genstart Danmark
    Løsningen er ikke at nedlægge Genstart Danmark men tværtimod at arbejde endnu mere ihærdigt for at gøre det stærkere og mere demokratisk. Unge i arbejderpartierne må gå sammen lokalt i lokale Genstart Danmark grupper, hvor det er oplagt at starte med kampen mod de kommunale nedskæringer.

    Socialister må i disse grupper kæmpe sammen med resten af arbejderbevægelsens ungdom, om de fælles krav man kan blive enige om, og samtidig argumentere for hvilke skridt, vi mener, er de næste i kampen, og hvorfor en socialistisk revolution er den eneste vej til at opfylde Genstart Danmarks krav.

    Samtidig må vi lokalt argumentere for, at der må lægges pres på toppen af organisationerne. Den eneste måde kampen kan vindes, er hvis den samles og koordineres nationalt, og det kan kun de nationale organisationer gøre – det er derfor, vi har dem.

    Organisationernes ledelser må fremlægge deres forhandlinger åbent for deres medlemmer, så vi kan være med til at diskutere, hvilken vej det går.
    Derudover må der indkaldes en ny konference, med mange flere deltagere, hvor papirerne kommer i ordentlig tid, og hvor der er plads til reelle diskussioner og hvor man reelt kan tage beslutninger om den fortsatte kamp.

    Vælt den borgerlige regering!
    Samlet står vi stærkest!