I disse dage spreder en enorm pro-palæstinensisk steppebrand sig ud over universitets-campusser i USA. Da studerende på University of Columbia den 19. april besatte deres campus for at kræve at universitetet stoppede alt samhandel med den israelske krigsmaskine, blev politiet tilkaldt, for at tvinge de studerende væk fra deres campus med vold og arrestationer. Det knækkede ikke bevægelsen, tværtimod. Det satte gang i en række lignende besættelser, der i dag foregår på mere end 50 universiteter i USA og er ved at sprede sig til resten af verden.
Der har ikke været så store bevægelser af universiteterne siden Vietnam-krigen i 1960-70’erne, og ligesom dengang mødtes de studerendes fredelige demonstrationer af brutal repression fra den herskende klasses voldsapparat. Politi i fuldt panser bruger strømpistol på arresterede studerende, de tropper op på tonstunge heste, tæsker sig gennem fredelige demonstrationer, beskyder de protesterende med gummikugler og politikerne taler åbent om at sætte Nationalgarden, det vil sige militæret, ind mod de studerende.
Det skriger til himlen, at de ”liberale frihedsrettigheder” er noget som den herskende klasse kan tænde og slukke for, som det passer dem. Under kapitalismen er ingen ”rettighed” sikker eller evig. Så længe ytringsfriheden bruges til at beskytte status quo henviser kapitalisterne til den med stolthed. Men når studerende kræver, at politikerne stopper med aktivt at finansiere folkemord, etnisk-udrensning og hungersnød i Gaza, eller at deres uddannelsesinstitutioner skal stoppe samarbejdet med den imperialistiske israelske stat, så er ytringsfrihed noget den herskende klasse skynder sig at drukne i tæsk og repressalier.
Staten forsøger at bruge identitetspolitik imod de studerende ved at portrættere bevægelsen som antisemitisk. Denne falske anklage udstilles med al tydelighed, når man ser den store rolle som jødiske studerende spiller i bevægelsen. Den største trussel imod jødiske studerende kommer ikke fra bevægelsen, men fra politiet.
Det studerendes heroiske indsats er stor inspiration for arbejdere og unge verden over. Næste skridt for bevægelsen er, at den må spredes yderligere, særligt til arbejderklassen, begyndende med universitetspersonalets fagforeninger. Arbejderklassen har muligheden for at stoppe den israelske krigsmaskine. Havnearbejdere i Grækenland, Sydafrika, Indien, Italien, Tyrkiet og Spanien har allerede vist vejen, da de nægtede at håndtere våben på vej til Israel. Israelsk imperialisme er dybt afhængig af Joe Biden og resten af regeringen i USA. Hvis den amerikanske arbejderklasse for alvor involverer sig i kampen, så kunne folkemordet i Gaza stoppes på ingen tid.
Som kommunister involverer vi os i bevægelsen i USA og alle andre steder den finder sted. I Danmark og i resten af Vesten må vi bekæmpe vores egne regeringer og egen herskende klasse, som er medskyldige i massakren i Gaza.
I sidste ende skal der en revolution til for at Palæstina kan blive frit. Som kommunister bygger vi derfor også partier, alle steder hvor vi er, for at sikre, at vi kan gøre en ende på imperialisme og kapitalisme en gang for alle.
For Palæstinas befrielse!
For solidaritet mellem arbejdere og studerende!
Intifada indtil sejr!
