Frihed til Palæstina!

Ned med den israelske imperialisme!
Fred mellem folkene – kamp mellem klasser!
For et socialistisk Mellemøsten

”Når lederne taler om fred, ved jævne folk, at krigen kommer.” (Bertolt Brecht)

De israelske droner flyver stadig i Gazas luftrum, mens folk begraver deres døde og plejer deres sårede. 162 palæstinensere er blevet dræbt. Af disse var 42 børn, 11 kvinder og 18 gamle. 1222 er blevet sårede. Heraf er 421 børn, 207 kvinder og 88 gamle.

Hundredtusindvis af Gazas indbyggere lider af traumer efter de nådesløse luftangreb, som Israel i otte dage har rettet mod det lille, tæt befolkede område. De materielle ødelæggelser er enorme. 25 skoler og 36 moskeer er blevet bombet. Det samme gælder et hospital, to stadioner og to broer samt hundredvis af boliger.

Hvad var Israels formål?
Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu ønskede tydeligvis at provokere Hamas til en væbnet konflikt. Det lykkedes for ham. Hamas svarede igen med raketangreb på israelske byer, der ligger tæt på Gazastriben. Israelerne har brugt disse angreb som en undskyldning for at pulverisere Gaza.

Timingen er ikke en tilfældighed. Den 4. november 2008, da amerikanerne stemte for at vælge en ny præsident, gik den israelske hær ind i Gazastriben med infanteri, kampvogne og bulldozere. Det førte til en massakre, hvor over 1.400 palæstinensere blev dræbt.

Det er ingen hemmelighed, at Netanyahu ønsker at bombe Iran, angiveligt for at sabotere landets atomprogram. USA’s republikanere er kendte for at støtte et angreb på Iran. Obama er en mere forsigtig repræsentant for USA’s storkapital, og han er bekymret over den virkning, et israelsk angreb på Iran vil have. Ved at spille med musklerne kort efter valget i USA, sender Netanyahu en besked til Washington, hvor budskabet nogenlunde lyder således: ”Obama kan sige, hvad han vil, men vi bestemmer, hvad der sker i denne del af verden.”

Lederne er bange
De europæiske lande har lagt pres på Israel for at afstå fra en invasion af Gaza. Det skyldes ikke ”humanitære” skrupler, men de er bange for, at situationen skulle løbe ud af kontrol. Frem for alt er de bange for et nyt oprør i gaderne i de arabiske lande. Det er den virkelige grund til deres opfordringer til våbenhvile og tilbageholdenhed.

Det samme gælder USA’s regering. Det er grunden til, at Hillary Clinton tog til Kairo. De er alle sammen bange for den revolutionære bevægelse blandt de arabiske masser, som hader USA’s og Israels imperialisme og ønsker et liv i fred, værdighed og økonomisk tryghed. Problemet er, at disse basale ting ikke kan lade sig gøre, så længe økonomien er domineret af det kapitalistiske verdensmarked, og at Mellemøsten er opdelt i små stater med hver deres kriminelle ledere.

Det brutale angreb på Gaza har med al dets død og ødelæggelse fyldt endnu en generation af palæstinensere med vrede og had. Hvordan det kan siges at gøre livet mere sikkert for almindelige israelere, er et mysterium. Ethvert palæstinensisk barn, der bliver dræbt af bombeangreb, øger bitterheden og hævntørsten. Enhver af Israels ”sejre” gøder blot jorden for nye krige, nye drab og nye uhyrligheder. På denne vej er der intet andet end ulykke for folkene i regionen.

I denne kamp står den Internationale Marxistiske Tendens (i Danmark: Socialistisk Standpunkt) på de undertryktes side imod undertrykkerne. Spørgsmålet om, hvem der affyrede det første skud, er uinteressant diplomatisk sofisteri. Vi står skulder ved skulder med Gazas folk over for de israelske aggressorer.

Det er vigtigt at styrke og knytte bånd til de revolutionære unge i Gaza, der ikke blot bekæmper imperialismen og den israelske stat, men også de reaktionære ledere fra Hamas og den borgerlige kollaboratør-fløj af de palæstinensiske ledere.

Denne konflikt er forspillet til en langt større krise. Den er forbundet til Netanyahus planer om et luftangreb på Iran, hvilket vil sætte hele Mellemøsten i brand. Det vil have uoverskuelige politiske, økonomiske og sociale konsekvenser. Det vil fremprovokere en ny bølge af oprør i den arabiske verden og videre ud. Regimer vil falde. Folk vil gå på gaden. Olieprisen vil ryge gennem loftet ligesom i 1973.

Denne krise markere et nyt stadie i den arabiske revolution, og scenen er sat for dramatiske begivenheder på verdensplan.

______________________________________________________________________

Protester i Danmark

Gennem hele sidste uge blev der udtrygt vrede, afmagt og frustrtion over de Israelske angreb og den massive undertryggelse. Der blev mange sted tændt lys i sympati med ofrene. Mandag blev der afholdt en spontan demonstartion på Blågårdsplads og torsdag samlede omkring 1500 mennesker (et skøn) sig på Cristiansborgs Slotsplads. Krav om et frit Palæstina, et opråb til danske og internationale politikere, vrede, fordømmelse af vold og stærk solidaritet med det palæstinæstiske folk præget aftenen. Demonstrationen var arrangeret af Palæstinensisk Ungdom.