Franske marxister øgede antallet af stemmer på Kommunistpartiet


Vores korrspondent i Paris



6 minutter

Frankrig gennemgår for tiden sin første egentlige valgkamp siden den reaktionære præsident Sarkozy kom til magten sidste maj. Den 9. marts stemte vælgerne ved den første runde af de lokale og kommunale valg. Resultaterne fra første runde viste, at Sarkozy har mistet meget af den støtte, han havde for ti måneder siden. Sarkozys opbakning er faldet fra sit højdepunkt på over 60 procent til blot 34 procent.

Resultatet er et svar til alle de, der råbte op om ”reaktion” og et ”skift til højre” da Sarkozy blev valgt. Sarkozys succes skyldtes ikke et skift til højre i Frankrig. Den skyldtes svagheden hos den officielle venstrefløj, der var ude af stand til at tilbyde et troværdigt alternativ. På mange af de økonomiske områder var der ikke stor forskel på Socialistpartiets højreorienterede ledelse og det, som Sarkozy står for.

Den første valgrunde af de lokale og kommunale valg gav en klar, om en ikke massiv, fremgang til venstrefløjspartierne. Anden runde finder sted søndag den 16. marts.

Kandidaterne, der støttes af PS (Socialistpartiet, PCF (Kommunistpartiet), de Grønne og andre små venstrefløjspartier, opnåede 47,5 procent af stemmerne i byer med over 3.500 indbyggere, og kandidaterne fra UMP (det store højrefløjsparti) og andre mindre højrefløjspartier fik 40 procent. Kommunistpartiet fik alene 8,85 procent. Det er en kraftig stigning i forhold til den stemmeandel på 1,93 procent, som den kommunistiske kandidat opnåede ved præsidentvalget sidste år.

Socialistpartiet vandt mange lokale råd, der havde været i højrefløjens besiddelse, med over 50 procent i første valgrunde. Det var tilfældet i Lyons, Rouen, Laval, Alencon og Rodez. Og i anden valgrunde ser det ud til at være fuldstændig usandsynligt at højrefløjen skulle stoppe Socialistpartiet i at fastholde byer som Lilles og Paris, og desuden vinde Strasbourg.

Det er værd at bemærke, at Le Pens Front National kun var i stand til at stille op i halvdelen af de byer, hvori de stillede op i de seneste lokalvalg i 2001. Le Pen har mistet støtte til Sarkozy, men det er vigtigt at på et tidspunkt hvor Sarkozy mister tilslutning, mister han det ikke til Front National, der kun opnåede én procent ved dette valg.

Vi vil senere analysere betydningen af dette valg, selv om det allerede er klart, at det repræsenterer et venstresving. Men nu vil vi fremhæve den indsats, som marxisterne fra La Riposte har ydet for Kommunistpartiets valgkamp.

For første gang stillede tilhængerne af den franske marxistiske avis La Riposte op som kandidater for PCF i disse lokalvalg. Kammeraterne stillede op i tre forskellige valgdistrikter omkring Tolouse, i departementet Haute Garonne. I alle tre valgkredse formåede kammeraterne at forøge antallet af stemmer på Kommunistpartiet betragteligt i forhold til valgresultatet fra 2001, hvor der sidste gang blev afholdt lokalvalg. Kammeraterne førte kampagne på et program, der krævede, at bankerne og industrien bliver nationaliseret, såvel som en ”revolutionær forandring i samfundet”. Nedenfor bringer vi en oversættelse af deres manifest. Hvem sagde, at marxisme er gået af mode? Her er deres resultater:

Hubert Prevaud opnåede 12,66 procent /2,421 stemmer (versus 5,72 procent/911 stemmer i 2001 til PCF) i valgkredsen Leguevin.

Dominique Escoube opnåede 6,96 procent/1.778 stemmer (versus 5,68 procent/1232 stemmer i 2001 til PCF) i valgkredsen Tolouse XV.

Jean-Louis Ruz og Marie-Ange Papais opnåede 14,11 procent/484 stemmer (versus 2,13/77 stemmer i 2001 til PCF) i valgkredsen Aspet.

Selv om ingen af kandidaterne blev valgt, siden det store venstrefløjsparti i det sydvestlige Frankrig er Socialistpartiet (som vandt alle de tre nævnte pladser), var disse resultater fremragende nyheder både for det lokale Kommunistparti og tilhængerne af La Riposte.

I den valgkreds, hvor Hubert Prevaud stillede op, modtog partiet sit højeste stemmetal i hele Haute Garonne-området. Der var stor tilfredshed i partiet og hans afdeling af fagforeningen CGT. Her er en oversættelse af det manifest, som Hubert Prevaud har skrevet, og som blev delt ud til tusindvis af husstande:


For social retfærdighed og solidaritet i vores département

Kære vælger,

Nicolas Sarkozy og François Fillion ønsker at gøre dette valg til en politisk prøve. Nuvel, nu har du chancen for at fortælle dem, hvad du virkelig mener.

Ved at stemme på Kommunistpartiets kandidater over hele landet vil du udtrykke din afvisning af en regering, der giver næsten 15 milliarder euro til de rige, hævder at ”kassen er tom” og nægter at tage konkrete skridt til at hæve købekraften hos det store flertal.

Jeg er fagligt aktiv hos Airbus og aktivt medlem af det Franske Kommunistparti, og jeg er af den faste overbevisning, at det kapitalistiske system er ude af stand til at tilfredsstille befolkningens behov. Samtidig med at et lille mindretal af milliardærer samler nationens rigdom hos sig selv, spredes arbejdsløshed, usikkerhed om ansættelser og fattigdom. På ethvert område – ansættelser, sundhed og jobsikkerhed – har regeringen travlt med at angribe vores forhold.

For personer som den tidligere direktør for Airbus, Noël Forgeard, og virksomhedens store aktionærer som Lagadère, er Airbus ikke andet end et stort trug med kontanter, som de kan proppe sig med på bekostning af de ansatte og firmaets langsigtede overlevelse. For titusindvis af arbejdere og deres familier, særligt dem der arbejder som underleverandører for Airbus og er stærkt afhængige af flysektoren, har der været et massivt angreb på forholdene i vores département.

Sarkozy har, støttet af de rigeste og mest magtfulde kapitalister, nået nye højder i sit bedrag og hykleri. De rige har intet andet mål ende at underkaste hele økonomien og samfundet under profittens herredømme. De fører en ny og ubarmhjertig kampagne imod alle tidligere fremskridt, og de fortsætter med at opfostre racisme og opfordre til juridisk og politimæssig chikane imod ”udlændinge”.

I løbet af de næste måneder og år vil denne regering, mere end under Raffarin og Villepin, møde hård modstand fra arbejderne og ungdommen. Med dette i tankerne har vi brug for et stærkt Kommunistparti med endnu stærkere rødder på vores arbejdspladser og i lokalsamfund, og som er stærkt repræsenteret i de lokale organer.

For så længe at bankerne og de store industri- og handelsgrupper forbliver under ejerskab hos et mindretal af kapitalister, vil vores rettigheder altid være i fare. Det er derfor på tide, at socialismens program og principper bliver sat øverst på den politiske dagsorden. Vi har brug for en grundlæggende og revolutionær ændring i samfundet.

For tiden tilfredsstiller flertallet fra Socialistpartiet i det lokale conseil général ikke venstrefløjens aspirationer. Ved at stemme på Kommunistpartiet vil du øge den demokratiske repræsentation , vælge en ægte venstreorienteret politik og repræsentanter,d er vil stå fast og repræsentere dine interesser ved at modgå de store virksomheders interesser, som eksempelvis de, der er repræsenteret af ”Portes de Gascogne” projektet. Vi stiller op som kandidater ved dette valg for at udtrykke disse værdier. Sammen kan vi hæve venstrefløjens flag højt!

Dette manifest viser, at når grundlæggende marxistiske ideer bliver udtrykt i det politiske program hos et traditionelt arbejderparti vil og kan de vinde stemmer. Kammeraterne vil bruge denne præstation til deres kampagne for at genindføre ægte marxisme i Kommunistpartiet, som er blevet alvorligt skadet gennem de seneste 30 år med skiftevis stalinistisk og reformistisk ledelse.