Vi bringer her et forsvarsbrev fra en SFU’er, som er blevet udelukket fra organisationen på grund af sine sympatier for Socialistisk Standpunkt. Den daglige ledelse i SFU er meget tavs om sin jagt på medlemmer, der støtter denne avis, så vi offentliggør dette brev for at kaste lys over sagen.
Jeg hedder Karen Larsen. Jeg studerer til
lærer, og nu er jeg altså indstillet til eksklusion.Jeg er af personlige årsager desværre
forhindret i at deltage på mødet, hvor min sag bliver behandlet. Det er jeg
meget ked af. Derfor håber jeg, at dette brev vil blive læst.Den daglige ledelse mener, at jeg skal
ekskluderes, fordi de mener at jeg ”er medlem af, har tilknytning til eller
sympati for kredsen omkring tidsskriftet Socialistisk Standpunkt.”Denne opfattelse har de nok fået, fordi jeg
ved flere lejligheder har skrevet artikler i Socialistisk Standpunkt, og jeg
synes, det er en god avis. For eksempel er jeg enig i avisens linje om, at det
er en skandale, at staten bruger penge, som er betalt af arbejderne, på at
redde bankerne. I stedet bør bankerne overtages helt og aldeles af staten.Jeg er også enig med avisens linje om, at der
er brug for samling i arbejderbevægelsen imod de borgerlige (herunder de
Radikale), imod de borgerliges arbejdsgiver-politik og de borgerliges system
med privat ejendomsret til de store firmaer.Jeg har fulgt med i Socialistisk Standpunkt i
noget tid, og avisen har efter min mening været den eneste avis, der har
forklaret baggrunden for den nuværende økonomiske krise. Jeg synes, at der er
god brug for disse analyser – også i SFU.Jeg synes, det er tåbeligt at bruge tid på at
smide folk ud, der er enige med det, der står i Socialistisk Standpunkt eller
har deltaget i nogle af avisens møder om dansk og international politik,
historie, økonomi eller filosofi. I stedet bør det vigtige jo være at komme af
med de borgerlige. Det var sådan set derfor, jeg meldte mig ind i SFU.Jeg har ikke fået forklaret, hvad det er, man
ikke må mene i SFU, eller hvordan holdningerne fra Socialistisk Standpunkt
skulle være i modstrid med SFU.Jeg har læst SFU’s program, og jeg synes, at
det er et genialt program. Jeg vil gerne være med til at kæmpe for programmet.
Jeg vil gerne kæmpe for at opbygge SFU som en stærk organisation, så programmet
kan blive til virkelighed. Der er brug for at samle alle imod den borgerlige
regering.Jeg håber, at landsledelsen vil tage disse
ting i betragtning.Røde hilsner Karen Larsen
Systemet er problemet. Derfor bygger vi Revolutionært Kommunistisk Parti (RKP). Med 16 afdelinger i København, 4 i Aarhus, 1 i Aalborg, 1 i Odense og kommunistiske celler i mange andre byer, er vi allerede godt igang. Men der er brug for dig!