“Generelt tror jeg, at der er flere medlemmer af fagbevægelsen, der støtter sygeplejerskernes konflikt, end der er i den officielle fagtop” udtaler Benedicte Toftegaard. Foto: Privatfoto.
Fællesklubben Aller Tryk har på deres generalforsamling doneret 25.000 kr til at støtte sygeplejerskens kamp for bedre løn- og arbejdsforhold. Allerede i juni udtalte de i en støttemeddelelse, at “sygeplejerskernes kamp angår os alle og bør være en kamp for hele fagbevægelsen. Så vi opfordrer hele HK til at komme ud af busken og vise deres solidaritet”. Skal kampen vindes, må vi alle stå sammen.
Nyheden om, at Fællesklubben Aller Tryk havde vedtaget at donere 25.000 kr., blev modtaget med klapsalver og jubel af de strejkende sygeplejersker, som den 13. september stod samlet uden for Herlev Hospital. Det skete under en af de mange punktstrejker for bedre løn- og arbejdsforhold, der har rullet over landet. Donationen fra Aller Tryk Fællesklub er et vigtigt skulderklap til sygeplejerskerne og en påmindelse om, at de ikke står alene. Men penge var ikke det eneste, sygeplejerskerne modtog.
Løft i bunden og spred kampen
Sygeplejerskernes kamp har nydt bred opbakning i offentligheden og støtte fra fagligt aktive. Igennem hele konflikten er støtteerklæringer fra faglige klubber strømmet ind fra hele landet.
For Benedicte Toftegaard, som igennem 17 har været tillidsrepræsentant på Aller Tryk, er støtten ikke bare rituel men kommer fra et ønske om at styrke kampen. I den sammenhæng forklarer hun, at hun møder andre lavtlønnede, som er kritiske overfor sygeplejerskernes krav om højere løn – de spørger sig selv, hvorfor skal sygeplejersken have en højere løn, når jeg ikke skal? Og denne barriere skal overkommes.
“I kampen for bedre løn- og arbejdsforhold skal vi passe på ikke at fortabe os i en diskussion om, hvem der på baggrund af uddannelsesniveau, fleksibilitet og kvalifikationer har ret til hvilken løn. Sådan en diskussion kan nemt gøres til et instrument for arbejdsgiveren, som kan bruges til at splitte os ad, så vi står isoleret. Sygeplejerskernes kamp kan ikke kæmpes som en faglig smal kamp. Det må være en fælles kamp for alle lavtlønnede indenfor det offentlige. Det er enormt vigtigt, at sygeplejerskerne rækker ud til andre fag og breder kampen ud til at indbefatte et løft af niveauet for alle. Sådan opnår man den største opbakning,” fortæller Benedicte.
Selv har trykkerne hos Aller Tryk gennem årene gjort sig vigtige erfaringer om, hvordan man skaber et stærkt fagligt sammenhold, der kan tilkæmpe sig højere løn. Det er erfaringer, som hun mener sygeplejerskerne også kan have nytte af.
“Til lønforhandlinger vil jeg råde dem til at forlange samme kronestigning for alle i stedet for en procentvis stigning. Procentstigninger forøger løngab og skaber dermed større ulighed og splittelse på den enkelte arbejdsplads. Vores erfaring er derfor, at krav om samme kronestigning for alle løfter bundniveauet for dem, som tjener mindst, og skaber et bedre sammenhold og en større faglig styrke.”
Spræng rammen
I modsætning til den opbakning og solidaritet, som sygeplejerskerne har mødt fra faglige klubber, så har toppen af fagbevægelsen været skeptiske eller ligefrem fjendtlige over for sygeplejerskens kamp. Det er på ingen måde et tilfælde men en logisk konsekvens af den logik, der hersker i fagtoppen.
“I sidste ende har fjendtligheden noget at gøre med den måde, som fagtoppen fungerer og tænker på. Den ramme, regeringen sætter for lønforhandlinger i det offentlige, er således, at der kun er en begrænset pulje, som skal fordeles på tværs af et forhandlingsfællesskab. Hvis man accepterer den præmis, og et fagforbund så efterfølgende stemmer nej til resultatet, er den logiske konklusion i toppen af resten af fagbevægensen, at de ekstra midler skal findes på deres bekostning. Hvis I andre vil have mere, så vil I tage det fra os,” fortæller Benedicte.
Denne tankegang hos toppen af fagbevægelsen, som nægter at se ud over det traditionelle systems snævre rammer, er en enorm bremse i kampen for bedre løn- og arbejdsforhold. Så længe regeringens præmis accepteres, vil én faggruppes kamp for bedre vilkår blive mødt med modvillighed fra toppen af de andre fagforbund, da én faggruppe kun kan vinde bedre løn på bekostning af de andre. I sidste ender skaber det kun splid bland arbejderne på tværs af fag og bremser hele arbejderklassens kamp for bedre forhold.
Der er derfor behov for, at fagbevægelsen afviser præmissen om at holde forhandlingerne inden for den snævre økonomiske ramme, regeringen sætter. Forbedringer indenfor ét fag skal ikke ske på bekostning af arbejdere i andre fag. Rammen må sprænges, og pengene kan passende hentes hos samfundets top, der i årtier har fået skattelettelser i milliardklassen. Kun ved at stå sammen og kæmpe side om side kan der rettes op på årtiers nedskæringer og forringelser af vilkårene i den offentlige sektor.
Solidaritet på tværs af brancher
I Fællesklubben er der en bevidsthed om, at de konflikter, som foregår, ikke er isolerede kampe, men at en sejr for én vil være en sejr for alle. Som Benedicte beskriver:
“Generelt tror jeg, at der er flere medlemmer af fagbevægelsen, der støtter sygeplejerskernes konflikt, end der er i den officielle fagtop. Folk ved godt, at det i sidste ende handler om kvaliteten af vores sundhedsvæsen, og om hvorvidt der er sygeplejersker nok til at opretholde en ordentlig standard. En sejr til sygeplejerskerne vil også komme os til gode.”
“Fællesklubben donerer årligt til udvalgte arbejdskonflikter. Hvis vi opdager, at der er en kamp, så plejer vi at støtte den,” forklarer Benedicte. Igennem årene har klubben bl.a. doneret til lærerkonflikten, til stilladsarbejdere og til en strejke hos DSB. Udover at støtte sygeplejerskens kamp, så vedtog klubben tidligere på året at donere til en arbejdskamp ved Femern Forbindelsen, hvor to tillidsrepræsentanter tidligere i år blev fyret.
