Der er gået en uge siden strejken på CSC startede. Det er en uge med blokader, aggressive skruebrækkere (som i konfliktens anledning er blevet udnævnt til konsulenter) og en masse tanker om, hvordan kampen mod CSC’s ledelse kan vindes.

I dag (onsdag) kom størstedelen af blokadevagterne 7:30, hvor deres vagt begynder. Men allerede omkring 7-tiden ankom en grå bus fra Kagan Turist. Bag de tonede ruder var der fyldt med skruebrækkere, og bussen blev venligt eskorteret ind af jernportene af politiet. Da bussen var kommet sikkert ud af porten igen, forduftede ordensmagten. De skulle åbenbart ikke anholde de skruebrækkere, der ulovligt tager konfliktramt arbejde, men sørge for, at de kunne komme ind på virksomheden og undergrave overenskomsten.

De konfliktramte er godt klar over politiets rolle, og det ikke er dem som individer, der er problemet, men deres institution, der står på arbejdsgivernes side. En politimand sagde en af dagene på blokaden: ”Jeg ved godt, at jeg er et politisk værktøj”. Det ved de strejkende også.

“Virtuel” blokade
Der blev ikke blokeret for særlig mange biler i dag. Ledelsen på CSC havde ændret strategi og ringet rundt til deres ikke-strejkende medarbejdere, for at fortælle, at de ikke skulle komme i bil. Så de enkelte, der kom i deres biler, blev bedt af vagterne om at stille dem udenfor CSC, og gå ind. Det gjorde så, at blokaden blev mindre effektiv end den hidtidig havde været. Før kunne man i det mindste forsinke de bilister, der ankom, og de blev tvunget til at parkere bilen ude foran eller simpelthen at køre hjem igen. Nu kan man kun blokere ved at forhindre fodgængere eller cyklister adgang. Det vil sige en fuld blokade af CSC, og alle der forsøger at komme ind.

Hidtil har blokaden været “virtuel”, det vil sige, at man ikke har forhindret folk i at komme ind (ud over i bil), men hvor de konfliktende har under strejken både stået ude foran på fortovet, foran portene, og over på den anden side af gaden. Det bliver dog mere og mere tydeligt, at den virtuelle blokade ikke er nok – at der må noget mere til.

Skruebrækker-boss: jeg vil køre arbejderne ned!
Mogens Nørgaard, direktør for et firma der udlejer nogen af skruebrækkerne, har vist at han ingen skrupler har. I en politianmeldelse af blokaden har han udtalt følgende om blokaden:

”Hvis det ikke sker, vil jeg tage sagen i egen hånd og køre derind en dag – også hvis det betyder, at jeg skal køre ind i nogle af demonstranterne – hvis jeg gør det, før Politiet dukker op, kan der jo ikke ske mig noget. Og min bil er god, svensk og solid, så der burde heller ikke ske den noget.”

Gæster på blokaden
Ved dagens blokade, var der troppet en mindre gruppe “sympatisører” op (hver dag kommer der folk som ikke er strejkende, men som bakker op og som er med i blokaden), som også mente det var på tide, der skete noget mere. En mand fra denne gruppe begyndte ved blokaden at råbe til folk, i meget stærke vendinger, at de skulle forsamles helt oppe ved portene. Han råbte videre, at blokaden ikke ville virke medmindre, at vi ikke lod nogen komme ind. Folk kiggede lidt nervøst ham og hinanden, og dem over på den anden side begyndte, at stimle sammen foran portene og ved siden af.

Gruppen forsøgte så fysisk at spærre af for at folk kunne komme ind på virksomheden. Et par enkelte strejkende forsøgte selv, mens størstedelen bare stod stille foran og lod folk gå igennem menneskemængden. Den samme mand råbte indimellem og gav de strejkende en skideballe for ikke, at blokere godt nok, og truede samtidig med skride, hvis ikke blokaden begyndte at virke. Det hjalp dog ikke synderligt, og dem der ikke blev skræmt af ham (inkl. undertegnede), stod blot og rystede på hovedet. Efter et stykke tid gik gruppen, åbenlyst fortørnet over ikke, at blive adlydt.

En blokade kan kun komme fra arbejderne selv
Ideen med en fuld blokade er det intet i vejen med. Tværtimod er det den eneste ved til at vinde kampen. Men at begynde at skælde de strejkende ud for ikke at lave blokade er ikke vejen frem. ingen kan forvente at en gruppe strejkende – der vel at mærke næsten ingen konflikterfaring har fra tidligere – begynder en fuld blokade, fordi en enkelt udenforstående begynder at råbe op om det, slet ikke når det gøres med en arrogant attitude, over for en gruppe mennesker, der risikerer at miste deres eksistensgrundlag ved at kæmpe. En blokade kan kun være effektiv hvis det er de konfliktende selv, der demokratisk vedtager den og gennemfører den.

Første skridt kunne være at gennemføre en fuld blokade en dag. At de konfliktende vælger en blokadeledelse, der demokratisk kan belsutte blokadens forløb undervejs. Alle os, der kommer og støtter op, må hjælpe de konfliktende til at drage egne konklusioner og erfaringer og deltage i hvad de demokratisk har besluttet.

Ingen tillid til arbejdsgivernes Arbejdsret
Mange af de konfliktende ser til den forstående dom i Arbejdsretten, som skal afgøre, hvorvidt CSC kan frigøre sig fra konflikten, dvs. opsige overenskomsten, og dermed forhandlingsretten, med PROSA. Hvis retten siger nej til dette, er der muligvis en lille chance for, at man kan få små forbedringer i forhold til det mæglingsforslag der er fremlagt nu. Problemet er, at Arbejds(giver)retten udelukkede har stået på CSC-ledelsens side indtil videre, og man heller ikke kan forvente meget andet i denne sag.

Der er også mange, der håber på et nedbrud på nogle af de systemer, som CSC kører, hvilke vil tvinge CSC’s kunder (herunder staten) til at reagere. Men det kan ikke siges om dette sker, og i så fald, hvornår det ville ske.

CSC har den fordel, at de har fået oplært skruebrækkere til at overtage mange af de opgaver, som de strejkende har. Det eneste, der ville kunne sikre et nedbrud – og det er nødvendigt, hvis CSC skal presses til indrømmelser – er en fuld blokade af virksomheden.

Bring CSC i knæ!
Det er det eneste, der virkelig vil kunne vende styrkeforholdet til fordel for de strejkende. Hvis man gjorde det, ville man kunne tvinge CSC i knæ, og få dem til at tigge og bede om, at de strejkende skulle komme tilbage til forhandlingsbordet. Det gøres dog ikke ved at en eller anden, mere eller mindre tilfældig mand, begynder at dirigere rundt med folk. En fuld blokade skal diskuteres og vedtages demokratisk af alle de strejkende.

Det kom frem i dag at Prosa SAS har indsendt sympatikonfliktvarsel og at andre LO forbund overvejer det samme. Det er virkelig vigtigt. Man skal bede om støtte på andre arbejdspladser, i andre fagforeninger og hos arbejderpartierne.
Men de konfliktende kan ikke stole på andre end dem selv. De har allerede vist et enormt mod og viljestyrke – nu må den bruges til at knække CSC.

Det er kun med en klar ledelse for strejken, og en plan for en fuld strejke, at denne kamp kan vindes. Men det kræver at de strejkende stoler på deres egne styrke.