Over 20.000 arbejdere fra Misr spinde- og vævefabrikker i Mahalla startede morgenen med en tidsubestemt strejke. Strejken blev startet af morgenholdsarbejdere, der efterfølgende fik selskab af aftenholdsarbejdere. Arbejderne krævede fratræden af generaldirektøren Fouad Abdel-Alim Hassan og virksomhedens formand Mohsin Al-Gilani, beskyldt for, at have ansvaret for virksomhedens underskud svarende til ca. 270 millioner egyptiske pund de seneste to år. Arbejderne krævede derudover afskedigelse af Ibrahim Haniyeh, leder af retlige anliggender og Rida Sayem, formanden for sikkerhedssektoren i virksomheden.
Arbejderne krævede desuden også opsættelse af en midlertidig bestyrelse til at drive selskabet frem til næste bestyrelsesvalg og dannelsen af en fagforening, og støtte fra hæren til arbejderne i fuldt omfang. Derudover blev der krævet evaluering af alle arbejdstagers kvalifikationer, før og efter ansættelse, og ikke mindst etablering af en ny industri baseret på markedsføring og udvikling [Oversætteren: dvs. at arbejdernes faglighed skulle opgraderes]. Arbejdernes børn skulle også have retten til rådgivning og arbejde i virksomheden, og de kvalificerede kvinder skulle have retten til ledende stillinger. Der blev også krævet en øgning på 300% af den månedlige bonus afhængig af arbejdets karakter, herunder fødevare kompensation i forhold til omstændighederne i livet.
Der blev desuden krævet, at arbejdsgiverne rettede sig efter afgørelsen fra forfatningsdomstolen, hvor mindstelønnen er 1200 egyptiske pund og en 100 procent ligestilling for alle ansatte. Derudover krævede de betaling af ende-på-tjeneste bonussen på 100 punds om måneden ligesom i alle andre dele af samfundet, hvor solidaritetsfonden straks skal betale efter udløbet af tjenesten. Endelig krævede arbejderne også genansættelse af alle de arbejderledere, der er blevet fyret eller fjernet i løbet af de seneste år.