Det britiske parlament er lukket – gør klar til nyvalg

corbynogjohnson

Socialist Appeal



4 minutter

Fra vores britiske søsteravis Socialist Appeal: Med parlamentet lukket i fem uger forbereder etablissementet en »enhedsregering« for at underminere Jeremy Corbyn. Det må ikke få lov til at virke. Labour må gennemtvinge et parlamentsvalg når parlamentet vender tilbage. Vi må begynde at føre valgkamp nu.

Parlamentet er blevet suspenderet i fem uger af en ikke-valgt premierminister og en nedarvet monark. Denne skandaløse tilstand er fuldstændig lovlig under konstitutionen. Det er sådan, britisk parlamentarisk »demokrati« ser ud.

Boris Johnson har skaffet sig et manøvrerum. Det ser allerede ud til, at han måske er ved at trække i land og overveje en grænse til EU i det irske hav, nu hvor han ikke længere behøver Democratic Unionist Party (DUP) til at støtte sin regering. Den herskende klasse vil bruge tiden på at planlægge, hvordan de kan genvinde kontrol med parlamentet og regeringen. Jeremy Corbyn og Labour må også bruge tiden klogt. Vi bør være i valgtilstand de næste fem uger, klar til at udløse et valg så snart parlamentet vender tilbage.

Parlamentsvalg

Behovet for en Corbyn-regering er presserende. For et år siden denne uge sætte en kvinde ild til sig selv og brændte ihjel på boligkontoret for lokalmyndigheden i Barnet, efter hun var blevet truet med udsmidning. Det er en barsk påmindelse om, at hver dag den konservative regering forbliver ved magten er endnu en dag med elendighed for arbejderklassen.

Det er på høje tid, at vi får et valg. Johnson forbereder allerede en valgkamp baseret på et falskt anti-etablissement-image. I virkeligheden er det eneste, han har at tilbyde racisme, fremmedhad og politik, som gør hans rige venner endnu rigere på bekostning af alle os andre.

Vi er nødt til at forbedre Jeremy Corbyns ægte anti-etablissement-akkreditiver. Folk i arbejderklassen er dødtrætte af et parlament, som er domineret at glatte karrieremagere og etablissementpolitikere. Corbyn har slået disse typer før, og han kan slå dem igen med radikale, socialistiske politikker.

Imod en »enhedsregering«

Men etablissementet har planer om at stoppe Corbyns march mod nr. 10 Downing Street. De vil bruge de næste fem uger på at lægge grunden for en »enhedsregering« af »moderate« som man kan stole på, vil føre erhvervslivets foretrukne politik. Det er grunden til at Amber Rudd, en ledende »moderat« konservativ trak sig fra Det Konservative Parti i sidste uge. Og det er grunden til at en anden konservativ, Phillip Lee, forlod Det Konservative Parti og gik over til the Liberal Democrats i sidste uge.

Hvis vi bruger de næste fem uger på at føre valgkamp for at få Corbyn til magten på et socialistisk program, kan vi sænke etablissementets plan før den overhovedet kommer undervejs. Vi må fordømme denne uhellige alliance mellem »oprørske« konservative, Liberal Democrats, Change UK-afhoppere og andre. De er kompromisløse beskyttere af de store virksomheder, som har presset lønninger ned og trukket arbejdsforholdene gennem støvet i de sidste par år. De er alle medskyldige i nedskæringerne på sociale programmer.

Der er endda nogle i Labour, mest fra den blairistiske højrefløjsfaktion i partiet, som er ved at se sig lune på ideen om enhed med etablissementet. Disse folk skal bestemme sig for, hvor de står: Er de villige til at kæmpe for arbejderklassen med en radikal socialistisk politik, eller foretrækker de at følge instruktionerne fra direktører og banker? Der er ikke brug for det sidste i Labour, og lokale medlemmer er allerede begyndt at mobilisere til at udløse afstemninger for at fjerne parlamentsmedlemmer, som har valgt at stille sig mod arbejderklassen. Det er noget alle socialister i Labour bør støtte.

Et socialistisk program

Labours partikonference senere på måneden bør blive skelsættende i før-valgkampagnen. Spørgsmålet om Brexit vil blive rejst, og Corbyn må fremføre en klar socialistisk politik.

Labour må bygge en massebevægelse for nationalisering, arbejderkontrol og en økonomi som drives efter behov, ikke profit. En Corbyn-regering bakket op af en sådan bevægelse, ville være uudholdelig for EU, som holder nedskæringsdagsordenen og det frie marked helligt. Valget af en socialistisk Labour-regering i Storbritannien ville sende et signal til fagbevægelsen i hele Europa om at mobilisere mod EU på et socialistisk grundlag, for dannelsen af de Forenede Socialistiske Europæiske Stater.

Klar socialistisk politik, som skærer gennem den gordiske Brexit-knude, kunne forene arbejderklassen bag Labour og skære igennem Johnsons fremmedhadske og opsplittende retorik. Dette skal gøres helt klart ved Labours partikonference.

Hvis vi udnytter de næste fem uger godt, kommer vi til at se en jordskredssejr til Labour ved det næste valg. Vi har brug for nu at føre valgkamp på et uafhængigt socialistisk program, uden noget spor af at gå med i etablissementets fremstød for »enhed«. Radikal, antietablissement, socialistisk politik som er til gavn for de mange, ikke de få, er på dagsordenen.

Over alt andet skal Corbyn, så snart parlamentet vender tilbage, gennemtvinge et parlamentsvalg. At føre valgkamp for en socialistisk Labourregering skal gå i højeste gear. Der er ingen grund til at udsætte – vi kan vinde!

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]